Mødedato: 09.12.2013, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Analyse af kommunale fleksjobansættelser

Se alle bilag
Drøftelse af analysens resultater

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter resultaterne af fleksjobanalysen.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den 19/8 2013 bedt om et notat, der afdækker baggrunden for at Københavns Kommune har et relativt lavt antal kommunalt fleksjobansatte, samt hvad man kan gøre for at øge antallet. Udvalget har på mødet den 25. november bedt om, at orienteringspunktet indeholdende en analyse af kommunale fleksjobansættelser skal tages op til drøftelse.

Løsning

Forvaltningen har foretaget en undersøgelse, hvor fleksjobindsatsen, og resultaterne af denne, sammenlignes i de fire store kommuner. Analysen tyder på, at man ville kunne opnå flere kommunale fleksjobansatte ved at benytte særligt støttede kommunale fleksjob samt styrke den opsøgende virksomhedsrettede indsats.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Morten Binder                Kaj Ove Christiansen

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.
Til top