Mødedato: 09.12.2013, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57
Metodeudviklingsprojekt: "Fra faglig refleksion til innovation"
Se alle bilag
Til top
Imødekommelse af bevilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at bevillingen fra Arbejdsmarkedstyrelsen på 1,259 mio. til metodeudviklingsprojektet: "Fra faglig refleksion til innovation" imødekommes og projektet igangsættes.
Problemstilling
Arbejdsmarkedsstyrelsen har i oktober måned indbudt til ansøgninger til en metodeudviklingspulje på 27. mio. kr., der har til formål at understøtte en tværfaglig indsats for personer i ressourceforløb. Forvaltningen har søgt denne pulje med forbehold for udvalgets godkendelse.
Løsning
Forvaltningen har ansøgt om puljemidler til et projekt, som har til formål at arbejde systematisk med faglig refleksion og sparring blandt de koordinerende sagsbehandlere i en periode på et halvt år, samt kompetenceudvikle udvalgte koordinerende sagsbehandlere, så den faglige sparring kan videreføres efter projektets afslutning. Målet er at bidrage til udviklingen af en tværfaglig rehabiliteringsindsats, der kan bringe personer i ressourceforløb tættere på arbejdsmarkedet samt medinddrage dem under forløbet. Projektet evalueres efterfølgende med dette formål i sigte.
Forvaltningen har den 18. november 2013 fået en positiv tilkendegivelse om, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har imødekommet ansøgningen og bevilliget de ønskede midler. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bedes derfor godkende projektet og modtagelse af midlerne, før forvaltningen kan igangsætte projektet.
Forvaltningen har den 18. november 2013 fået en positiv tilkendegivelse om, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har imødekommet ansøgningen og bevilliget de ønskede midler. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bedes derfor godkende projektet og modtagelse af midlerne, før forvaltningen kan igangsætte projektet.
Økonomi
Københavns Kommune har fået bevilliget 1,259 mio. af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Videre proces
Såfremt udvalget godkender indstillingen, igangsættes metodeudviklingsprojektet: "Fra faglig refleksion til innovation".
Morten Binder Jørn Levinsen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.