Budget for kommunens beskæftigelsescentre i 2018
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at der ikke foretages korrektioner til beskæftigelsescentrenes budgetter i 2018, på basis af kapacitetsudnyttelsen.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) vedtog på udvalgets møde den 21. november 2016, at BIU årligt, i oktober, træffer beslutning om budgetmæssige ændringer i det kommende budgetår. Beslutningen baseres på årets hidtidige kapacitetsudnyttelse med henblik på tilpasning, såfremt der er tomgangskapacitet (2016-0367853). Derfor skal udvalget med nærværende indstilling træffe beslutning om beskæftigelsescentrenes budget for 2018.
Løsning
Nedenstående tabel 1 sammenfatter den aktuelle kapacitetsudnyttelse på kommunens beskæftigelsescentre. Kapacitetsudnyttelsen på beskæftigelsescentrene er høj. Derfor er der som udgangspunkt ikke anledning til at foretage budgetmæssige ændringer på beskæftigelsescentrene baseret på kapacitetsudnyttelsen.
Tabel 1: Kapacitetsudnyttelse på kommunens beskæftigelsescentre (år til dato, uge 36)
|
* Aktiveringstilbud ekskl. uddannelsestilbud og mentor.
**Hele indsatsen for målgruppen er organiseret internt, bortset fra uddannelse, der kun foregår eksternt.
Tabel 1 viser desuden den gennemsnitlige enhedspris for en helårsborger (uanset timetal) på hvert center samt en enhedspris pr. forløb. Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB) og Center for Kompetence og Brobygning (CKB) er kendetegnet af lange forløb med færre timer, og Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration (CBSI) af korte timeintensive forløb. Derfor er begge priser med til at tegne det samlede billede af indsatsen på centrene.
Endelig fremgår enhedspriser for udvalgte beslægtede indsatser hos ekstern leverandør. Enhedspriserne er dog ikke fuldt sammenlignelige, da den konkrete sammensætning af borgertyper og tilbudsindhold vil være forskellig.
Budgettet for beskæftigelsescentrene i 2018 fremgår af tabel 2 herunder:
Tabel 2: Budget til intern aktiveringsindsats i 2018 på kommunens beskæftigelsescentre samt forventet antal helårspersoner
|
*Heraf 7,0 mio. kr. til aktivering af integrationsborgere, som ikke har tilknyttet et antal helårspersoner.
I tabel 2 er indarbejdet udvalgets tidligere beslutninger: 1) Beskæftigelsescentrenes andel udgør 8,3 mio. kr. af den reduktion på 30 mio. kr., som følger af omlægning af beskæftigelsesindsatsen, vedtaget med budget 16 (BIU 2017-0218191, vedtaget 12. juni 2017), og 2) Medfinansiering af puljeforsøget ’Job-bro til uddannelse’ (BIU 2017-0301754, vedtaget 25. september 2017), hvor budgettet for Center for Kompetence og Beskæftigelse reduceres med 1,375 mio. kr. for at hindre, at opgavebortfald vil føre til mindreforbrug.
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil udmøntningen blive indarbejdet i de berørte beskæftigelsescentres budgetter for 2018.
Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.