BIF budgetmodel

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager beskrivelsen af forvaltningens budgetmodel for jobcentre til efterretning.

Problemstilling

Udvalget bad i forbindelse med drøftelserne af aftalen om førtidspension og fleksjob om en sag, der redegjorde for forvaltningens budgetfordeling til jobcentrene. Det redegøres der for i denne indstilling. Vedrørende fordelingen af indsatsbudgettet til beskæftigelsescentrene henvises til særskilt sag herom, jf. BIU 2017-0312130, som behandles på udvalgsmødets pkt. 3.

Løsning

Jobcentrenes budgetter er placeret på forvaltningens serviceramme sammen med Ydelsesservice, Erhvervshuset og Centralforvaltningen. Servicerammen omfatter indtægter og udgifter samt statsrefusioner, der ligger under kommunernes samlede serviceudgiftsloft, som fastsættes i økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). 'Service' omfatter udgifter til drift af diverse offentlige aktiviteter, herunder daginstitutioner, skoler, plejehjem, parker og lignende.

Forvaltningen har derudover en anlægsramme og en ramme til overførsler og aktiveringsindsats. Forvaltningens serviceramme reguleres ikke i Indkaldelsescirkulæret med forventede ændringer i målgrupperne (dvs. rammen er ikke demografireguleret), men derimod i politiske beslutninger, tekniske korrektioner, p/l mv.

I praksis fastlægger forvaltningen først budgettet til Erhvervshuset, Ydelsesservice og centralforvaltningen med udgangspunkt i forrige års budget, idet Borgerrepræsentationens beslutninger om fx effektiviseringer og eventuelle budgettilførsler er indarbejdet i budgetudmeldingen. Tilsvarende indarbejdes der nødvendige reservationer til fx forventede ændringer til IT-udgifter (som afholdes centralt), fx som følge af ændrede licensaftaler etc. Med de senere års effektiviseringer og budgetaftaler har det været muligt at øge den andel af budgettet, som herefter fordeles til de 6 jobcentre – Center for Jobindsats (JKI), Center for Arbejdsfastholdelse (JKA), Ungecentret (JKU), Karrierecentret (JKK), Arbejdsmarkedscentret (AMC) og Jobcenter Copenhagen International (JCI, del af CBSI).

Jobcentrenes budgetter består af tre dele:

1) Budgetaftalemidler og eksterne midler, fx satspuljemidler til Flere skal med

2) Midler udmøntet af udvalget, fx fordelingen af midler til virksomhedskonsulenter i forbindelse med omlægning af beskæftigelsesindsatsen

3) Aktivitets- og grundbevilling til varetagelse af lovpligtige opgaver. 

Fordelingen af del 1) og 2) følger mere eller mindre direkte af aftaletekster mv. Fordelingen af del 3) sker derimod efter en omfattende budgetmodel med ca. 1.000 parametre, der skal sikre, at budgetter og opgaver er afstemt, så præcist efter hinanden som muligt. Forklaringen på behovet for så omfattende model beskrives i det følgende.

Modellen skal tage højde for forskydninger mellem centre

Antallet af borgere i jobcentrene varierer over tid, alt afhængig af konjunkturer og resultater. Ved budgetlægningen i efteråret forud for et nyt budgetår tages udgangspunkt i nyeste prognose for antallet af ledige i det kommende år. Der sker en efterregulering på baggrund af den reelle udvikling og opdaterede prognoser i løbet af året.

Modellen skal tage højde for, at der er forskellige opgaver for forskellige målgrupper

Modellen er opbygget således, at den tager højde for

A) hvilke opgaver der skal løses, f.eks. samtaler, aktiveringer mv.

B) hvor lang tid det gennemsnitligt tager at løse opgaven, baseret på arbejdstidsundersøgelser og dialog med jobcentrene - fx varigheden af forberedelse til en samtale

C) hvor mange gange opgaven skal løses pr. helårsperson i hver enkelt målgruppe med udgangspunkt i såvel lovkravene, som det politisk vedtagne serviceniveau på området (fx skal der være hyppigere samtaler med dagpengemodtagere end kontanthjælpsmodtagere i visse dele af ledighedsperioden)

D) faste udgifter, f.eks. til husleje o.lign., som udmåles særskilt.

Der indgår en lang række opgaver i vægtningen. Det er selvfølgelig først og fremmest samtalerne med borgerne, men også det opsøgende virksomhedsarbejde, udarbejdelse af forberedende planer til rehabiliteringsteams og igangsættelse af aktiveringsforløb og en lang række andre opgaver i centrene, hvor der kan være stor forskel på målgrupperne i forhold til, hvor meget den enkelte opgave fylder.

Eksempler på variabler i vægtningen:

For dagpengemodtagere er der krav om månedlige samtaler de første 6 måneder, derefter kvartalsvist, samt en ekstra samtale efter 16 måneders ledighed. For jobparate kontanthjælpsmodtagere er der krav om første samtale inden for én uge, og yderligere to i første kvartal, derefter kvartalsvist.

Jobcentrenes budgetter i 2017 fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1 – Jobcentrenes budgetter 2017 (pr. 18.9.17)

* JKKs budget dækker kun 5 måneder, og en række fællesudgifter til f.eks. husleje mv. er fortsat placeret hos AMC frem til årsskiftet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. I og med at forvaltningens samlede budgetramme ikke reguleres, når antallet af ledige stiger eller falder, kan der ikke fordeles et fast beløb pr. ledig. Det vil sige, at der heller ikke kan sættes et fast minuttal på hver opgave. Modellen er en fordelingsmodel, som på baggrund af det samlede budget og den samlede opgavemængde, angiver en vægtning mellem jobcentre.

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst

Indstillingen blev taget til efterretning.