Mødedato: 09.02.2006, kl. 14:15

Fordelingsmodel for pladser i det nye Integrationsråd

Fordelingsmodel for pladser i det nye Integrationsråd

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 9. februar 2006

 

 

9.      Fordelingsmodel for pladser i det nye Integrationsråd

                      BIU 29/2006 INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller over for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Borgerrepræsentationen beslutter, at de 23 pladser i det nye Integrationsråd fordeles efter følgende fordelingsnøgle:

at 15 pladser besættes med kandidater, der vælges fra de fem regionale lister. Herunder at Øvrige Europa Listen får tre pladser , Mellemøsten Listen får to pladser, Afrika Listen får to pladser, Øvrige Asien Listen får tre pladser og Blandet Liste får en plads i det nye Integrationsråd. De sidste fire pladser fordeles til de kandidater, der har fået flest stemmer efter de faste pladser til de fem regionale lister er fordelt,

at der udpeges tre særlig sagkyndige med specialviden om Integrationsområdet til at give Integrationsrådet professionel sparring,

at der udpeges en repræsentant fra Skole og Samfund, en repræsentant fra Bolig Selskabernes Landsforening, en repræsentant fra henholdsvis DI og LO og en repræsentant fra det lokale kultur- og fritidsliv til det nye Integrationsråd,

at Borgerrepræsentationen efter Integrationsrådsvalget den 7. marts 2007 tager valgresultatet til efterretning samt foretager godkendelse af de udpegede og valgte medlemmer af Integrationsrådet. 

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 9. februar 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte på et møde den 22. september 2005 en samlet valgmodel for direkte valg til Integrationsrådet i København den 7. marts 2006.

På baggrund af anbefalingerne i indstillingen til valgmodellen for Integrationsrådsvalg har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejdet en fordelingsnøgle for de 23 pladser i det nye Integrationsråd.

15 pladser skal besættes med kandidater fra de fem regionale. De valgte medlemmer fordeles efter to overordnede hensyn: Hensynet til repræsentativitet over for hensynet til demokratisk legitimitet og stemmeantal hos den enkelte kandidat.

Fem medlemmer i det nye Integrationsråd udpeges fra lokale afdelinger af organisationerne LO, DI, BL, Skole og Samfund og en repræsentant fra det lokale kultur- og fritidsliv.

Tre medlemmer udpeges som særligt sagkyndige som specialviden om integrationsområdet.

 


 

Til top