Måltal for virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats i Københavns Kommune for 2017

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at forslag om at bibeholde samme niveau for måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune som i 2016, svarende til 6 pct. af ordinært ansatte, godkendes.
2. at fordelingsmodel for ordningerne virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats i Københavns Kommune for 2017, jf. tabel 3, godkendes.
3. at målopfyldelse og status for de særlige jobordninger i Københavns Kommune for januar-oktober 2016, jf. tabel 2 og bilag 1, tages til efterretning.       

Problemstilling

Københavns Kommune har med de politisk besluttede måltal for de særlige jobordninger en ambition om at blive en mere rummelig arbejdsplads og støtte ledige borgere i at opnå ordinær beskæftigelse. I 2016 har kommunen haft måltal for jobordningerne virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og fleksjob, der svarer til 6 pct. af antallet ordinært ansatte i Københavns Kommune[1].

Generelt er der sket en stigning i andelen af ansættelser på særlige vilkår i Københavns Kommune i 2016. Pr. 1. januar var 4,1 pct. af ansættelserne i kommunen på særlige vilkår. Pr. 1. august var 4,9 pct. af ansættelserne i kommunen på særlige vilkår.

Med denne indstilling foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen måltal for de støttede ordninger for 2017. Det drejer sig om ordningerne virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud.

Måltal for fleksjob behandles i en særskilt fællesindstilling mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Det indstilles at bibeholde måltal for fleksjob fra 2016. Vedtages forslaget, vil det ikke have indflydelse på forslag om måltal i denne indstilling. Vedtages forslaget ikke, vil det betyde en justering af forslag om måltal i denne indstilling, sådan at måltal for de særlige jobordninger samlet set svarer til 6 pct. af ordinært ansatte.  

Måltal for de særlige jobordninger indebærer ikke en kvote for virksomhedspraktikker til flygtninge i forbindelse med Integrationsgrunduddannelsen, idet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har et omfattende samarbejde med private virksomheder på området.

Løsning

Niveau for måltal for 2017

København har sammenlignet med andre kommuner en forholdsvis lav andel ansatte i særlige jobordninger. Det skyldes især, som det fremgår af tabel 1, at de andre kommuner har en langt større andel fleksjobansatte. For at kunne opstille en sammenligning med de andre kommuner er der trukket data fra offentligt tilgængelige systemer. Nedenstående beregninger er på baggrund af offentlige tilgængelige data, der afviger fra Københavns Kommunes egne beregninger over andelen af ansatte i særlige jobordninger, hvor der anvendes mere præcise data fra egne systemer.  

 Tabel 1: Andel ansatte i særlige jobordninger af ordinært ansatte inkl./ekskl. fleksjob, august 2016

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatasystem KRL og forløbsdatabase DREAM, som er baseret på data fra Beskæftigelses-, Undervisningsministeriet, CPR-registret samt SKAT. DREAM indeholder oplysninger om enkeltpersoner uge for uge. I beregningerne foroven er der anvendt data om antallet af ansatte i særlige jobordninger i en bestemt uge fra DREAM, sat i forhold til data om antal ordinært ansatte i kommunerne i den pågældende måned fra KRL. Andel ansatte i særlige jobordninger foroven er således et øjebliksbillede på basis af to forskellige kilder, men giver en rimelig indikation af forskellene mellem kommunerne.

* Københavns Kommunes egne beregninger af andelen ansatte på særlige jobordninger svarer til 4,9 pct. af de ordinært ansatte. Årsagen til, at tallet i tabellen foroven afviger, er, at der for at kunne lave en sammenligning med de andre kommuner er trukket data fra offentligt tilgængelige systemer, som er mindre præcise end data fra interne systemer. Det betyder, at de andre kommuners interne opgørelser over andelen af ansatte på særlige jobordninger også kan afvige.

Af bilag 1 fremgår målopfyldelsen for de enkelte forvaltninger for perioden januar til og med oktober 2016 fordelt på de enkelte jobordninger og forvaltninger. Københavns Kommunes målopfyldelse samlet set fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Målopfyldelsen for de særlige jobordninger for perioden januar-oktober 2016

Det fremgår, at forvaltningerne samlet set er udfordret med at opfylde måltallene for 2016. På denne baggrund anbefales det, at niveauet for måltallene bibeholdes på 6 pct. i 2017.

Måltal og fordelingsmodel for 2017 samt opgørelsesmetode  

Forvaltningerne har efterspurgt fleksible måltal frem for måltal for de enkelte jobordninger, således at det i højere grad er op til den enkelte forvaltning at beslutte, hvilke ordninger de ønsker at anvende. Det anbefales, at der fastsættes et samlet måltal, jf. tabel 3, for hver forvaltning, og at fordelingen på de forskellige ordninger løbende drøftes med forvaltningerne, så alle ordningerne tilgodeses. Det indebærer, at den samlede kapacitet af nytteindsats ikke øges i forhold til tidligere, jf. beslutningen i budgetaftalen for 2017 og Borgerrepræsentationens beslutning fra den 22. maj 2014.

Tabel 3: Forslag til samlede måltal for virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats for de enkelte forvaltninger.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil fortsat følge op på fordelingen mellem og brugen af de enkelte ordninger i forvaltningerne.

I 2016 blev måltallene for virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats opgjort i helårspersoner. Det anbefales at bibeholde opgørelsen i helårspersoner. Helårspersoner er den mest præcise opgørelsesmetode, der tager højde for meget varierende varigheder af forløb i de forskellige ordninger. Det vil desuden være en fordel i forhold til den fleksible fordelingsmodel for måltal, hvor forvaltningerne i højere grad selv kan vælge mellem virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats.

På baggrund af den gennemsnitlige varighed af forløb i løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats i forvaltningerne i 2016 frem til oktober viser tabel 4, hvor mange forløb 1 helårsperson i de forskellige ordninger typisk svarer til. Fremadrettet vil der af den månedlige status for de særlige jobordninger også fremgå hvor mange forløb, der har været i forvaltningerne. Derudover undersøges mulighederne for at kunne levere data for oprettede stillinger i forvaltningerne.

Tabel 4: Sammenhæng mellem helårspersoner og antal forløb

Indsats for at nå måltal for 2017

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har sat følgende initiativer i gang for at sikre en effektiv understøttelse af forvaltningernes arbejde med de særlige jobordninger:

• Københavns Erhvervshus har etableret et team, hvor forvaltningerne kan få hjælp til at finde borgere til særlige jobordninger samt til at oprette nye stillinger til særlige jobordninger. Forvaltningerne har hver især en tilknyttet en fast konsulent
• Forvaltningerne kan indgå en partnerskabsaftale med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om rekruttering til særlige jobordninger. En partnerskabsaftale er en formalisering af samarbejdet, der indebærer, at der aftales konkrete mål om afdækning af rekrutteringsbehov, understøttelse til at oprette stillinger til særlige jobordninger og formidling af kandidater til ledige stillinger. Der er i 2016 indgået en partnerskabsaftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen. På nuværende tidspunkt er der drøftelser med flere af de andre forvaltninger om etablering af partnerskabsaftaler
• Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har gode erfaringer med at nedbryde måltal for de særlige jobordninger på centre og enheder. I hver enhed udpeges en ansvarlig leder eller medarbejder, der løbende er med til at sikre, at stillingerne til de særlige jobordninger er besat
• Der er lanceret en ny intranetside om de særlige jobordninger målrettet arbejdsgivere i kommunen for at sikre, at administration af jobordningerne holdes på et minimum
• Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen leverer månedsvis statusopgørelser til forvaltningerne. Fremadrettet vil disse også fremgå af den nye intranetside for de særlige jobordninger
• På baggrund af blandt andet en undersøgelse gennemført af Københavns Innovationshus arbejdes der desuden løbende på at fremme brugen af de særlige jobordninger i forvaltningerne i Københavns Kommune ved at forenkle de administrative arbejdsgange mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og de andre forvaltninger.

Økonomi

En forøgelse af antal ansatte i støttet beskæftigelse i Københavns Kommune vil medføre begrænsede afledte udgifter til administration af ordningerne samt oplæring af medarbejderne i støttet beskæftigelse i de enkelte forvaltninger. Disse afledte udgifter afholdes inden for forvaltningernes egen ramme.

I forhold til løntilskud gælder det, at forvaltningernes lønudgifter til ansættelser af ikke-forsikrede ledige som hidtil dækkes centralt over overførselsrammen.

For de forsikrede ledige skal forvaltningerne selv afholde lønudgifter til ansatte i løntilskud. Dog er der afsat en pulje på 3 mio. kr. årligt til dækning af arbejdsgiverudgifter i forbindelse med løntilskud til forsikrede ledige på Københavns Kommunes arbejdspladser. Midlerne vil blive fordelt på de enkelte forvaltninger ud fra forvaltningernes størrelse.

Videre proces

• Denne indstilling behandles i Økonomiudvalget den 24. januar og Borgerrepræsentationen den 2. februar 2017.
• Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen følger kvartalsvis op på realiseringen af måltallene i kredsen af administrerende direktører.
• Indstilling om måltal for 2018 samt status på måltallene for 2017 forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen ultimo 2017.
• Der arbejdes på et forslag til overførelsesforhandlingerne om finansiering af lønudgifterne til forsikrede ledige i løntilskud.

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber