Mødedato: 09.01.2006, kl. 14:30

Forslag til forretningsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2006

Se alle bilag

Forslag til forretningsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2006

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 9. januar 2006

 

 

3.      Forslag til forretningsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2006

      BIU 3/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter forslaget til forretningsorden

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2. behandler forretningsordenen på udvalgets møde den 23. januar 2006

 

 

RESUME

I henhold til § 20 i den kommunale styrelseslov fastsætter udvalget selv sin forretningsorden.

Jævnfør normalforretningsordenens (NFO) § 16, skal ændringer i normalforretningsordenen underkastes to behandlinger.

Forretningsordenen for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forelægges med henblik på 1. behandling.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I henhold til § 20, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse (KSL) fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden. Der foreligger ikke noget krav om, at udvalget skal vedtage en skriftlig forretningsorden, men når dette vælges, skal det ske indenfor rammerne af Lov om kommunernes Styrelse og Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune

Hvis et udvalg ikke vedtager en skriftlig forretningsorden, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke foreligger nogen regulering af udvalgets mødevirksomhed. Har der ved forberedelsen og afviklingen af møder udviklet sig bestemte sædvaner, fungerer disse som en uskreven forretningsorden, som borgmesteren ikke uden videre kan fravige. Opstår der en situation, der ikke kan afgøres ud fra gældende sædvane, må borgmesteren falde tilbage på at afgøre situationen efter de regler, der fremgår af NFO (normalforretningsordenen). Reglerne i NFO anses for at svare til almindelige anerkendte mødeledelsesprincipper.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen finder det hensigtsmæssigt at rammerne er fastsat i en forretningsorden og anbefaler at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender vedlagte forslag til forretningsorden.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af positivlisten over sager, der skal miljøvurderes.

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

1.      Udkast af 22. december 2005 til forretningsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

 

 

Morten Binder

                                            / Vibeke Østergaard

 


 

Til top