Opfølgning på Ankestyrelsens praksisundersøgelse om virksomhedspraktik og løntilskud
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fik den 7. april 2014 forelagt resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om virksomhedspraktik og løntilskud. Udvalget ønskede i den forbindelse en status for forvaltningens halvårlige opfølgning af kvaliteten på området.
Indstilling og beslutning
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens opfølgning på Ankestyrelsens praksisundersøgelse om virksomhedspraktik og løntilskud til efterretning.
Problemstilling
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om virksomhedspraktik og løntilskud viste, at lovgivningen blandt alle deltagende kommuner var overholdt i 58 % af de gennemgåede sager og i 62,5 % af sagerne fra København.
Den væsentligste udfordring i kommunerne var at sikre, at sagerne var tilstrækkeligt oplyste til, at kommunen kunne træffe en korrekt afgørelse.
På baggrund heraf iværksatte forvaltningen en handlingsplan for øget kvalitet i sager om virksomhedspraktik og løntilskud, som blandt andet indeholdt orientering om lovgivning til medarbejderne, præcisering af arbejdsgange om anvendelse af digitale blanketter, opfølgning via stikprøvekontroller mv.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har gennemført handlingsplanen og foretaget løbende opfølgning.
Forvaltningen foretog i august 2014 en stikprøvekontrol af 16 sager efter samme metode, som Ankestyrelsen har anvendt i sin praksisundersøgelse. Resultatet viser, at lovgivningen er overholdt i 88 % af sagerne. Resultatet viser, at rimeligheds- og merbeskæftigelseskravet er opfyldt i 14 sager.
Forvaltningen har herudover i oktober 2014 - på baggrund af et spørgsmål i Det Lokale Beskæftigelsesråd - gennemgået 172 løntilskudssager, dels for at vurdere om rimeligheds- og merbeskæftigelseskravet er opfyldt, og dels for at vurdere om kravet til, at en borger ikke kan blive ansat i en virksomhed, hvor pågældende tidligere har været ansat, er overholdt. Resultatet viser, at rimeligheds- og merbeskæftigelseskravet er overholdt i 90 % af sagerne, og at kravet om, at borgerne ikke tidligere må have været ansat i virksomheden, er overholdt i 85,5 % af sagerne.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
Birgitte Hansen Jacob Zeberg Eberholst
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.