Mødedato: 08.12.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Model for taxameterstyring på beskæftigelsescentrene

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager principperne for en taxameterstyret budgettildelingsmodel som beskrevet i indstillingen til efterretning

Problemstilling

BIU har på udvalgsmødet den 15. september besluttet, at beskæftigelsescentrene skal overgå til taxameterstyring. Med den nuværende budgetmodel på beskæftigelsescentrene er BIF's udgifter til den interne indsats upåvirket af, om aktiveringspladserne anvendes eller ej. Formålet med taxameterstyringen er at sikre en effektiv ressourceanvendelse på et vanskeligt styrbart område. Selve modellen kan antage mange forskellige former. Men det grundlæggende princip er, at der skabes tæt sammenhæng mellem centrets bevilling og aktivitetsniveauet, dvs. antal borgere i aktivering.

Løsning

Fra 2010 til 2014 er udgiften til den interne vejlednings- og opkvalificeringsindsats i beskæftigelsescentrene steget fra 179 mio. kr. til 219 mio. kr. I samme periode er BIF's samlede indsatsbudget faldet med en tredjedel fra 1.051 mio. kr. til 746 mio. kr. Reduktionen er helt overvejende sket hos eksterne leverandører, jf. tabel 1 nedenfor: 


Tabel 1: BIF's indsatsbudget* fordelt på aktivitetstyper 2010 & 2014

År

Indsatstype

Budget
(mio. kr.)

Budgetandel
(pct.)

 

2010
 

Intern indsats BC

179

17

Intern indsats JC

50

5

Ekstern leverandør

797

76

Mentor

25

2

I alt

1.051

100

 

2014

Intern indsats BC

219

29

Intern indsats JC

35

5

Ekstern leverandør

366

49

Mentor

126

17

I alt

746

100

*Indsatsbudgettet ovenfor er opgjort eksklusiv eksempelvis 6-uger selvvalgt uddannelse, handicapordninger, sprogundervisning, flaskehalsindsats m.m.

Da beskæftigelsescentrene i dag har et fast budget uanset, hvor mange borgere der faktisk visiteres til centret, er der risiko for at de realiserede enhedspriser overskrider de budgetterede enhedspriser. Det er tilfældet, hver gang en plads ikke er udnyttet. Status viser, at der er betydelig uanvendt aktiveringskapacitet i den indterne indsats, idet belægningsgraden ligger mellem 57 pct. og 87 pct. 

 




Tabel 2: Belægningsgrader til og med uge 45, 2014

Aktiveringstype

Center

Helårspladser  

Belægningsgrad      (pct.)

Jobklubber

AMC

     474    

58

JKI

     131   

57

JKU

     504   

73

Vejledning og opkvalificering*

CAB

1.077  

79

CBSI

1.064 

87

CKB

 1.000  

    85   

* Belægningsgraden for den interne indsats på de 3 beskæftigelsescentre er i tabel 2 opgjort inklusiv tidsanvendelse ifm. virksomhedsplaceringer.

Som nævnt indledningsvist vil en taxametermodel sikre, at udgifterne til beskæftigelsescentrene svarer til det antal pladser, der bliver anvendt. Dermed får centrene en kraftig tilskyndelse til at udbyde tilbud med effekt, så jobcentrene - som er bestillere af aktivering - efterspørger tilbuddene.

Taxameterstyringen indføres ud fra følgende grundlæggende principper:
  1. Den interne indsats aflønnes efter afholdte aktiviteter
  2. Beskæftigelsescentrenes bevillinger overgår til jobcentrene, der på baggrund af visitation henviser til det bedst mulige tilbud for borgeren
  3. For at give beskæftigelsescentrene mulighed for at tilpasse sig til leverandørvilkår indføres modellen gradvist. Jobcentrene vil i en overgangsperiode blive pålagt en købsforpligtigelse hos beskæftigelsescentrene. Størrelsen af købsforpligtigelsen aftrappes gradvist år for år.
  4. Der indføres intern overførselsadgang på beskæftigelsescentrene, så centrene har mulighed for at overføre midler mellem budgetår.
  5. Beskæftigelsescentrene forbliver en fuldgyldig del af BIF med samme adgang til samarbejdsorganer, ledelsesfora mv. som jobcentrene.

Herudover kan det overvejes at give beskæftigelsescentrene en grundbevilling til dækning af faste udgifter til husleje, it og lignende.

Det er vanskeligt at forudsige de personalemæssige konsekvenser af overgangen til taxameterstyring, idet eventuelle konsekvenser vil afhænge af efterspørgslen efter den interne indsats. En mulig konsekvens kan være, at det i højere grad vil være nødvendigt at anvende midlertidigt ansatte, og/eller lave omplaceringer af medarbejdere mellem centre. De personalemæssige aspekter forbundet med overgangen til taxameterstyring vil blive behandlet i hovedMED. 

Økonomi

Den samlede indsatsbevilling er uændret, men afhængigt af efterspørgslen kan der ske en forskydning mellem ekstern og intern indsats. Politisk besluttede initiativer på indsatsområdet, f.eks. til særlige målgrupper, bliver ikke omfattet af taxameterprincippet.

Videre proces

BIU orienteres om den konkrete model for taxameterstyring på BIU-mødet 26. januar 2015.



Birgitte Hansen             Jacob Zeberg Eberholst

Beslutning

Ø stillede følgende ændringsforslag til indstillingen:

Forvaltningen sikrer, at centre og MED bliver inddraget i udformningen af principperne for taxameterstyring, før der træffes en endelig beslutning i udvalget.

Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.

 

Til top