Ordinær uddannelse og langtidsledighedsindsats

Denne indstilling indeholder forvaltningens forslag til fremadrettet håndtering af ordinær uddannelse og langtidsledighedsindsatsen i lyset af beskæftigelsesreformen.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den foreslåede strategi for fremadrettet brug
    af ordinær uddannelse.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den foreslåede model for en    
    langtidsledighedsindsats, og at de i budget 2013 afsatte midler til en langtidsledighedsindsats til     
    ufaglærte og akademikere kan bruges til alle langtidsledige.

Ved mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 15. september 2014 blev indstillingen om beskæftigelsesreformen tiltrådt. Det blev besluttet, at forvaltningen skulle fremlægge forslag til en strategi for den fremadrettede brug af ordinær uddannelse, idet reformen indebærer en opprioritering af dette redskab i forhold til ufaglærte og faglærte med forældede kompetencer. Desuden skulle forvaltningen fremlægge en model for langtidsledighedsindsatsen, da det for alle dagpengemodtagere fremover gælder, at de skal have en langtidsledighedsindsats efter 16 måneders ledighed.  

Nedenfor præsenteres forvaltningens forslag til en strategi for ordinær uddannelse og langtidsledighedsindsatsen.

1. Strategi for ordinær uddannelse
Med reformen kommer der nye uddannelsesmuligheder, og ordinær uddannelse målrettes bestemte grupper, jf. bilag 1. Den overordnede intention er, at flere ledige kommer i uddannelse. Derfor skal uddannelse i højere grad bruges som aktivering, og jobcentrene skal arbejde uddannelsesfokuseret fra første møde med borgeren. Helt afgørende for at lykkes med dette er, at den enkelte medarbejder har fokus på uddannelse og kender uddannelsesmulighederne. Der er planlagt 1-dags undervisning af medarbejderne i jobcentrene. Undervisningen vil dreje sig om det ændrede fokus ift. uddannelse og virksomhedsrettede tilbud samt de ændrede arbejdsgange i forlængelse af dette.


For at nå målet om mere uddannelse skal der være et samarbejde med a-kasserne og uddannelsesinstitutionerne om, at uddannelse skal prioriteres, og hvordan det skal gøres. Det vil have et stort ledelsesmæssigt fokus i forvaltningen. For at sikre, at borgerne er opmærksomme på uddannelsesmulighederne, vil der blive udarbejdet en pjece målrettet målgrupperne for uddannelse med input fra relevante a-kasser. Desuden er der udarbejdet faktaark til uddeling i jobcentrene, hvor de nye regler for samtaler, aktivering og uddannelse er beskrevet.   

Realkompetencevurdering
Som følge af beskæftigelsesreformen har ufaglærte dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, ret til en realkompetencevurdering. En realkompetencevurdering giver mulighed for at få papir på uformelle kvalifikationer og ret til udstedelse af et kompetencebevis, hvis dele af et uddannelsesmål er opfyldt. Hvis hele uddannelsesmålet i en uddannelse er opfyldt, kan der udstedes et uddannelsesbevis. En realkompetencevurdering kan være medvirkende til at få flere i uddannelse og sikre relevant og dokumenterbar opkvalificering af ledige ufaglærte. 
Den første samtale i jobcentret vil blive brugt til at screene de ledige i målgruppen ift., hvor langt de er fra uddannelse. Det er medarbejderne i jobcentret, der foretager screeningen. Det foregår ved, at der bliver spurgt ind til den lediges baggrund. Hvis den ledige er i målgruppen for uddannelse, udarbejdes der en realkompetenceafklaring, jf. bilag 2. Realkompetencevurderingen bruges i den efterfølgende samtale til at vurdere valg af ordinær uddannelse, fx.

• korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb
• uddannelsesløft på 80 pct. af dagpengesatsen
• voksenlærling

For at gøre organisationen klar til at styrke brugen af realkompetencevurderinger, er der behov for at kompetenceudvikle medarbejderne til at kunne arbejde med motivation for uddannelse i samtalerne. Derfor vil medarbejderne i jobcentret få tilbudt et målrettet kursus.   

Læse-, skrive- og regnekurser
Ledige under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, testes altid for, om de kan skrive, læse og regne på et ordentlig niveau. Hvis testen påpeger et utilstrækkeligt kvalifikationsniveau, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning. For ledige over 25 år uden en ungdomsuddannelse vil forvaltningen tilbyde alle en test. Hvis testen viser et behov for læse-, skrive- eller regnekurser, vil den ledige få tilbud herom. Det er et højere serviceniveau end lovgivningens krav, idet testen kun skal tilbydes, hvis borgeren efterspørger det, jf. bilag 3. 

2. Model for langtidsledighedsindsats
Jobcenteret skal tilbyde ledige en særlig intensiv og individuelt tilrettelagt indsats og jobsøgningsstøtte i den sidste del af dagpengeperioden. Den styrkede indsats skal sættes i værk efter 16 måneders ledighed. Indsatsen skal bestå af en supplerende fællessamtale mellem borger, a-kasse og jobcenter. Derudover kan indsatsen bestå af hyppige samtaler, virksomhedsrettede tilbud, personlig jobformidler samt understøttende aktiviteter. Den del af indsatsen, der ligger ud over fællessamtalen, er op til kommunen. 

Antallet af langtidsledige i København er højere end resten af landet, jf. tabel 2.
Forvaltningen anbefaler, at ledige får mulighed for hjælp i form af jobformidling og jobsøgningsstøtte, evt. suppleret af hjælp til at komme i jobrotation, voksenlærlingeforløb og virksomhedsplacering. Den intensive kontakt kan foregå enten personligt eller digitalt, jf. bilag 4.

Der er afsat 41,7 mio. kr. i indsatsmidler til ordinær uddannelse for forsikrede ledige i 2015. Desuden er der eksterne statslige puljer, hvor der kan søges midler til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb og uddannelsesløftet på 80 pct. af dagpengesatsen.  

Der er ikke afsat særskilte midler til langtidsledighedsindsatsen, men der er afsat 22 mio. kr. til køb hos eksterne leverandører, der har forløb med en intensiv jobformidler og coaching. Derudover er der afsat en statslig forsøgspulje til et et-årigt forsøg med kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet foløb.

I budgetaftale 2013 blev der deuden afsat midler til særlige forløb for langtidsledige akademikere og langtidsledige ufaglærte, da disse grupper udgør en stor andel af de langtidsledige. Aftalen betød, at der blev givet 3,0 mio. kr. i driftsmidler for hvert af årene 2013 – 2016. Ydermere blev der givet 7,0 mio. kr. i indsatsmidler for hvert af årene 2014 – 2016.  

Birgitte Hansen                Jacob Zeberg Eberholst

Indstillingen blev godkendt.