Danskuddannelseområdet: Modultakster 2015 og forlængelse af driftsaftaler om arbejdsmarkedsrettet dansk
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at de for 2014 gældende modultakster for danskuddannelse videreføres uændret i 2015.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orientering om forlængelse af driftsaftaler om arbejdsmarkedsrettet dansk til efterretning.
Problemstilling
Taksterne for danskuddannelse skal, jf. bekendtgørelse om danskuddannelse § 20, stk. 3, aftales mellem den driftsansvarlige myndighed og udbyderne. Det betyder, at forvaltningen og sprogskolerne skal aftale takster, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget derefter skal godkende. Taksterne for 2015 fremlægges hermed til godkendelse.
Forlængelse af driftsaftaler om arbejdsmarkedsrettet dansk
Forvaltningen har i sommeren 2013 indgået driftsaftaler med fem private udbydere af arbejdsmarkedsrettet dansk. Aftalerne løber til juni 2015, men med mulighed for forlængelse af aftalerne på 1 år frem til juni 2016.
Løsning
Modultakster
Forvaltningen er løbende i dialog med sprogcentrene om takstfastsættelsen. Taksterne p/l-reguleres ikke automatisk, men vurderes og forhandles bl.a. med udgangspunkt i regnskabsgennemgangen af sprogcentrenes årsregskab og på baggrund af eventuelle lovændringer, ændringer i kursistsammensætningen mm.
Det er forvaltningens vurdering, at de nugældende takster afspejler det aktuelle omkostningsniveau. Forvaltning og sprogcentre er enige om en videreførsel af de nugældende modultakster i 2015.
Derfor foreslår forvaltningen, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at de for 2014 gældende takster videreføres i 2015.
Med videreførelse af de nuværende takster for danskuddannelse vil takststrukturen for de sprogcentre, som Københavns Kommune har driftsaftale om danskuddannelse med, være følgende:
|
Danskuddannelse 1 |
Danskuddannelse 2 |
Danskuddannelse 3 |
Studieskolen i København |
|
|
11.000 |
Sprogcenter IA |
34.600 |
18.400 |
13.200 |
Københavns Sprogcenter |
34.600 |
18.400 |
13.200 |
CBSI Sprogcenter* |
34.600 |
18.400 |
13.200 |
De overstående modultakster gælder for den ordinære danskuddannelse. Taksterne for arbejdsmarkedsrettet dansk er fastsat ved lov og skal ikke aftales med udbyderne.
Forlængelse af driftsaftaler om arbejdsmarkedsrettet dansk
Forvaltningen ønsker at forlænge de fem driftsaftaler om arbejdsmarkedsrettet dansk, så aftalerne med nedenstående private udbydere løber frem til juni 2016:
Københavns Sprogcenter
IA-Sprog
Studieskolen i København
UCplus A/S
CLAVIS sprog og kompetence
Begrundelsen for forlængelsen er, at de nuværende aftaler dækker kapacitetsbehovet, og da takster og indhold er fastlagt af staten, vurderes der ikke at være gevinster ved genudbud.
Økonomi
Modultakster
Udgifterne til danskuddannelse finansieres af indsatsmidler.
Der er udmeldt nedenstående foreløbige budget til området for 2015:
mio. kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Forbrug 2015 |
Danskundervisning/arbejdsmarkedsrettet dansk |
215 mio. kr. |
-25 mio. kr. |
190 mio.kr. |
Forbrugsbudget i alt |
|
|
190 mio. kr. |
Indtægter dækker betaling fra andre kommuner for deres borgere, der følger undervisningen i København.
Staten yder 50 pct. refusion på indsatsen.
Kommunerne under ét kompenseres for de sidste 50 pct. over bloktilskuddet.
Det er ikke muligt at styre tilgangen til danskuddannelsesområdet, da kommunen har pligt til at tilbyde danskundervisning til udlændinge, der har ret til danskundervisning i henhold til danskuddannelsesloven.
Det forventes, at den udmeldte ramme på danskuddannelse kan holdes.
Forlængelse af driftsaftaler om arbejdsmarkedsrettet dansk
Forlængelsen af driftsaftaler om arbejdsmarkedsrettet dansk har ingen økonomiske konsekvenser, da taksten for arbejdsmarkedsrettet dansk er fastsat i danskuddannelsesloven.
Videre proces
Såfremt udvalget godkender indstillingen om modultakster, vil de nugældende modultakster videreføres uændrede i 2015. Skulle sprogcentrenes regnskabsopgørelser for 2014 give anledning til behov for justeringer, så vil BIU blive forelagt en ny indstilling.
Birgitte Hansen Kaj Ove Christiansen
Beslutning
2. at blev taget til efterretning