Drøftelse af udmøntning af task force i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Drøftelse af udmøntning af task force i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 8. juni 2006
2. Drøftelse af udmøntning af task force i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
BIU 104/2006
INDSTILLING
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen indstiller,
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter
udmøntningen af den kommende task force i Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen med udgangspunkt i vedlagte spørgsmål.
RESUME
Borgerrepræsentationen har
bevilget 10 mio. kr. årligt fra 2006 og frem til ny styrket tværgående
integrationsindsats. Midlerne udmøntes af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
En del af midlerne skal bruges til oprettelse af en task force til rådgivning
og vejledning på integrationsområdet.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den
10. marts 2006 besluttet, at forslag til den endelige udmøntning af task forcen
skal forelægges udvalget ved en særskilt uddybende indstilling.
Der er vedlagt forslag til
spørgsmål til brug for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets drøftelse af udmøntningen
af task forcen med henblik på efterfølgende udarbejdelse af et konkret forslag
til model.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen har
den 23. februar 2006 (BR 115/2006) besluttet at bevilge 10 mio. kr. fra 2006 og
frem til ny styrket tværgående integrationsindsat i form af:
- Overvågning, opfølgning og revision af Københavns
Kommunes overordnede tværgående integrationsindsats
- Task force til rådgivning og vejledning, internt
i forhold til Københavns Kommunes forvaltninger og udvalg og eksternt i
forhold til virksomheder, fagforeninger NGO'er mv. mht. integration,
forebyggelse af diskrimination, udvikling af det rummelige arbejdsmarked,
mangfoldighedsledelse m.v.
- Projektudvikling og fundraising mhp. opnåelse af
og administration af bevillinger fra eksterne finansieringskilder, bl.a.
EU-midler, administration af bevillinger til øvrige forvaltninger og
andre aktører fra kommunens puljemidler til integrationsopgaver samt
rådgivning og vejledning af ansøgere, herunder andre forvaltninger, til
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets puljemidler til tværgående integrationsformål
- Information om Københavns Kommunes
integrationsaktiviteter, såvel internt som eksternt
- Ledelse af ovenstående opgaver
Udmøntningen af punkt 1, 3, 4
og 5 blev godkendt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 10. marts
2006 (37/2006). Udvalget tog i den forbindelse endvidere til efterretning, at forslag
til den endelige udmøntning af task forcen (punkt 2) forelægges udvalget ved en
uddybende indstilling, herunder med afsæt i, at task forcen som udgangspunkt
skal bestå af 5 medarbejdere (henset til, at task forcens opgaver kan forventes
at medføre indebære skiftende arbejdstider, herunder aften-, nat og weekendarbejde).
Bilag 1 indeholder forslag
til spørgsmål, der kan anvendes som udgangspunkt for Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets drøftelse af den mulige udmøntning af task forcen.
Bilag 2 indeholder en
beskrivelse af eksisterende kommunale opsøgende enheder, hvis opgaver kan
grænse op til task forcens opgaver.
Videre proces
På baggrund af udvalgets
drøftelse vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejde et konkret
forslag til en model for udmøntning af task forcen med henblik på forelæggelse
af en indstilling herom for udvalget.
MILJØVURDERING
Sagen
er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste
over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Udgifterne til task forcen
afholdes inden for rammerne af de 10 mio.kr. til ny styrket tværgående integrationsindsats,
som Borgerrepræsentationen har bevilliget fra 2006 og frem.
Udgifterne til task forcen
vil afhænge af den konkrete udmøntning. Idet task forcens opgaver som
udgangspunkt kan forventes at omfatte skiftende arbejdstider, herunder aften/nat
og weekender, vil lønudgiften til medarbejderne afspejle dette.
BILAG
Bilag 1: Spørgsmål til drøftelse i udvalget
Bilag 2: Andre kommunale opsøgende enheder i Københavns Kommune
Morten Binder
/