Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven

Resumé

Ankestyrelsen har den 5. marts 2019 offentliggjort en praksisundersøgelse om revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven. Der henvises til Ankestyrelsens rapport i bilag 1 og 2. Resultatet af praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens § 79a behandles i Borgerrepræsentationen.

Praksisundersøgelsen viser, at Københavns Kommune generelt vurderer mulighederne for forlængelse af borgernes sygedagpenge korrekt, men at kommunen skal have fokus på at sikre et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for afgørelserne.

Endvidere viser undersøgelsen, at kommunens afgørelser om at borgere skal overgå til jobafklaringsforløb træffes korrekt og på et veldokumenteret grundlag.    

Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen gennemgået i alt 127 sager fra 2017, heraf 10 sager fra Københavns Kommune. Resultatet for Københavns Kommune viser, at afgørelsen er korrekt i 6 sager (60%). I de 4 sager (40%), hvor afgørelsen ikke er korrekt, består fejlen enten i at kommunen burde have dokumenteret sagen bedre, eller at der var formelle fejl i afgørelsen, fx at jobcentrets åbningstid ikke var angivet i klagevejledningen. Borgerne har i 9 ud af 10 sager modtaget en korrekt ydelse. I den sidste sag burde borgeren have været overgået til en lavere ydelse.

Denne indstilling gennemgår de vigtigste konklusioner i praksisundersøgelsen og beskriver, hvilke initiativer forvaltningen har igangsat i 2018.

Ankestyrelsens praksisundersøgelser er en af forvaltningens kvalitetsindikatorer, jf. bilag 3.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler;

1. at Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven tages til efterretning, jf. bilag 1 og 2.

Problemstilling

I sygedagpengesager har kommunen pligt til at foretage en revurdering af sagen senest, når borgeren har modtaget sygedagpenge i 22 uger (jf. sygedagpengelovens § 24). Kommunen skal sikre, at sagen på dette tidspunkt er tilstrækkeligt oplyst til at kunne foretage revurderingen.

Ved revurderingstidspunktet skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden skal forlænges eller om den sygemeldte skal henvises til et jobafklaringsforløb. Det betyder, at hvis borgeren fortsat er uarbejdsdygtig, så skal en af forlængelsesbetingelserne være opfyldt for, at borgeren fortsat kan modtage sygedagpenge. Er betingelserne ikke opfyldt, overgår borgeren til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Formålet med praksisundersøgelsen er at belyse, hvordan kommunerne anvender forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, ved revurderingstidspunktet.

Undersøgelsen tager afsæt i kommunernes afgørelser, hvor:

• Sygedagpengeperioden er forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 2, da det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, og dette kan ske inden for 69 uger.
• Sygedagpengeperioden er forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 3, da den sygemeldte er under eller venter på lægelig behandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
• Sygedagpengeperioden ikke er blevet forlænget ved revurderingstidspunktet, og borgeren er derfor overgået til et jobafklaringsforløb, fordi pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Løsning

Resultat af Ankestyrelsens praksisundersøgelse:

Ankestyrelsen har undersøgt i alt 127 sager fra 13 kommuner. Ankestyrelsens rapport indeholder en række generelle konklusioner og anbefalinger til kommunerne. Københavns Kommune har deltaget i undersøgelsen med 10 sager og modtaget en konkret tilbagemelding fra Ankestyrelsen i forhold til disse sager. Nedenfor beskrives resultatet af Ankestyrelsens undersøgelse både generelt og i forhold til Københavns Kommune. 

Tabel 1 viser resultatet for alle afgørelser fordelt på henholdsvis de deltagende kommuner generelt og på Københavns Kommune specifikt. 

Tabel 1: Samlet resultat for alle afgørelser:

	Alle kommuner	København
Korrekt afgørelse	64%	60%
Ikke korrekt afgørelse	36%	40%

Resultatet viser, at ca. 2/3 af kommunernes afgørelser træffes på et korrekt grundlag, mens ca. 1/3 af afgørelserne ikke er truffet i overensstemmelse med regler og praksis. Det samme billede gør sig gældende for Københavns Kommune.

Tabel 2 viser resultatet fordelt på type af afgørelse for henholdsvis de deltagende kommuner generelt og for Københavns Kommune specifikt.

Tabel 2: Resultat fordelt på type af afgørelse:

 

Type af afgørelse	Alle kommuner	København
Forlængelse efter §27, stk. 1, nr. 2:
Korrekt afgørelse	45%	67% (2 sager)
Ikke korrekt afgørelse	55%	33% (1 sag)
Forlængelse efter §27, stk. 1, nr. 3:
Korrekt afgørelse	50%	0% (0 sager)
Ikke korrekt afgørelse	50%	100% (3 sager)
Ophør af sygedagpenge/ overgang til jobafklaringsforløb:
Korrekt afgørelse	90%	100% (4 sager)
Ikke korrekt afgørelse	10%	0% (0 sager)

 

Resultatet for alle deltagende kommuner viser, at hovedparten af afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb træffes på et korrekt grundlag. Københavns Kommune indgik med 4 sager vedrørende overgang til jobafklaringsforløb. Ankestyrelsen har vurderet, at kommunens afgørelser var korrekte.    

Modsat ses, at en større andel af afgørelser om forlængelse af sygedagpengeperioden ikke træffes i overensstemmelse med regler og praksis.

For Københavns Kommune specifikt gælder det, at Ankestyrelsen i 4 ud af 10 sager har vurderet, at afgørelsen ikke var korrekt.

Vurderingen af hvorvidt en afgørelse er korrekt handler ikke alene om, hvorvidt borgerne modtager den rigtige ydelse, men i lige så høj grad om hvorvidt de forvaltningsretlige regler er overholdt. For Københavns Kommune gælder primært, at afgørelserne ikke var korrekte i forhold til overholdelse af de forvaltningsretlige regler, men at afgørelserne var korrekte i forhold til udbetaling af den rigtige ydelse til borgerne.

For tre sager gælder således, at Ankestyrelsen har vurderet, at oplysningsgrundlaget i sagen ikke var tilstrækkeligt, det vil sige, at kommunen burde have indhentet yderligere oplysninger/foretaget yderligere afklaring, inden man traf afgørelse om forlængelse af borgerens sygedagpenge. Disse sager ville være blevet hjemvist til fornyet sagsbehandling i kommunen, hvis der havde været tale om klagesager.

For den sidste sag gælder, at Ankestyrelsen har vurderet, at ingen af forlængelsesbetingelserne på tidspunktet for afgørelsen er opfyldt. Denne sag ville derfor være blevet ændret, hvis der havde været tale om en klagesag. Borgeren ville i stedet have været berettiget til jobafklaringsforløb.

Forvaltningen har som led i sagsbehandlingen efterfølgende indhentet yderligere dokumentation i sagerne. Forvaltningen vurderer på baggrund heraf, at borgerne var berettiget til sygedagpenge på daværende tidspunkt, og borgerne beholder derfor deres sygedagpenge. For de fire sager gælder således, at ingen borgere er blevet stillet ringere ved kommunens afgørelser.

Praksisundersøgelsen viser for Københavns Kommune, at mulighederne for forlængelse af sygedagpenge generelt vurderes korrekt, men at kommunen skal have fokus på at sikre et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag. Endvidere viser undersøgelsen, at afgørelser om overgang til jobafklaringsforløb med nedsat ydelse som konsekvens, træffes korrekt og på et veldokumenteret grundlag.    

Ankestyrelsens overordnede anbefalinger

Ankestyrelsen er på baggrund af resultaterne i praksisundersøgelsen fremkommet med en række anbefalinger:

• Kommunerne skal sikre, at der er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om sygedagpengeperioden skal forlænges eller om borgeren skal henvises til et jobafklaringsforløb.

• Kommunerne skal under sygeforløbet løbende følge op på borgerens situation og registrere relevante oplysninger i kommunens journal.

• Kommunerne skal være opmærksomme på, at forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen ikke kan anvendes alene til en afklaring af den helbredsmæssige tilstand. Der skal også være konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen.

• Kommunerne skal ved anvendelsen af forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 3, om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet være opmærksomme på, om borgeren er i behandling. Der skal være tale om behandling, som kan genskabe arbejdsevnen.

• Kommunerne skal være opmærksomme på, at helhedsvurderingen efter retssikkerhedslovens § 7 a foretages rettidigt.

• Kommunerne skal være opmærksomme på, at begrundelsen for afgørelsen indeholder en redegørelse for de faktiske omstændigheder, som kommunen lægger vægt på ved deres vurdering.

Ankestyrelsens vurdering i forhold til Københavns Kommune

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har taget Ankestyrelsens anbefalinger til efterretning. I forhold til Københavns Kommune er det særligt Ankestyrelsens anbefalinger, om dels at sikre et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag før der træffes afgørelse og dels at sikre en korrekt begrundelse, som er relevante. 

 Ankestyrelsens gennemgang af sager fra Københavns Kommune viser følgende: 

Dokumentationsgrundlaget for at kunne træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpenge vurderes ikke at være tilstrækkeligt. Dette gælder for 3 sager med fejl i afgørelserne.

Forvaltningen satte i 2018 særskilt fokus på, at dokumentationsgrundlaget i disse sager skal være tilstrækkeligt og iværksatte flere kvalitetsforbedrende initiativer. Det gælder fx undervisning, workshop og brush-up kurser, samt større/løbende dialog mellem jobcentre og fagkontor om kvaliteten, også på konkret sagsniveau. 

Ankestyrelsen opgør kvartalsvis en statistik, hvor kommunerne kan følge udviklingen i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager, herunder udviklingen i andelen af sager, som bliver omgjort eller hjemvist til fornyet behandling i kommunen fx på grund af utilstrækkeligt dokumentationsgrundlag.  Ankestyrelsens kvartalsstatistik for 2018 viser, at omgørelsesprocenten for sager vedrørende revurdering og forlængelser på sygedagpengeområdet har ligget på et relativt stabilt niveau gennem hele 2018. Omgørelsesprocenten var således på 10 pct. ved udgangen af 4. kvartal 2018 mod 11 pct. i 1. kvartal 2018. Omgørelsesprocenten inkluderer både ændrede og hjemviste sager.

Forvaltningens fokus på kvaliteten i afgørelserne og på dokumentationsgrundlaget har medvirket til at fastholde omgørelsesprocenten for disse sager på et uændret niveau. 

Henvisningen til konkret gældende lovgrundlag og paragraf er ikke tilstrækkelig i afgørelsen.

Forvaltningen er enig i, at der skal være en korrekt lovhenvisning i afgørelserne til borgerne, så de har mulighed for at se på, hvilket grundlag, at deres sag er blevet afgjort.

Forvaltningen har ikke indarbejdet en konkret lovhenvisning i brevskabelonerne. Det skyldes, at lovbekendtgørelserne ofte opdateres, og at brevskabelonerne i givet fald ligeledes ofte skal opdateres, hvilket vil medføre et uforholdsmæssigt stort ressourcetræk. Forvaltningen har i stedet besluttet, at borgerne oplyses om lovgrundlaget enten ved, at dette vedlægges som et særskilt bilag, eller ved at der henvises til www.retsinformation.dk, så borgeren selv har mulighed for at slå reglerne op – evt. med hjælp fra jobcentret.

I klagevejledningen i afgørelsen henvises til, at borgerens klage skal indgives i jobcentres åbningstid. Der fremgår dog ikke oplysninger om åbningstiden.

I forbindelse med at jobcentrene flytter sammen på Gammel Køge Landevej i marts-april 2019, vil klagevejledningerne blive opdateret, så disse er i overensstemmelse med Ankestyrelsens anbefalinger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen har deltaget i praksisundersøgelsen. Undersøgelsen skal derfor behandles i Borgerrepræsentationen jf. retssikkerhedslovens §79a. 

Resultatet af praksisundersøgelsen vil med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets anbefaling blive forelagt Borgerrepræsentationen den 9. maj 2019 til efterretning.

 

Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen

Indstillingen blev taget til efterretning