Indstilling

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender handleplan for bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering i 2016, herunder at udvalget godkender udmøntningen af 0,2 mio. kr. fra Budget 2016.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afsatte med Integrationsaftale 2015-16 årligt 1,35 mio. kr. til bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering i to år. Med Budget 2016 blev der afsat yderligere 0,2 mio. kr. årligt til indsatsen i fire år i 2016-19 til 'Styrket Medborgerskab'.

På udvalgsmødet den 8. februar 2016 blev udvalget forelagt forslag til en handleplan for 2016. Handleplanen beskriver de allerede besluttede indsatser i Integrationsaftale 2015-16. Samtidig udmønter handleplanen 0,2 mio. kr. årligt i 2016-19 i Budget 2016. Udvalget besluttede på mødet at udskyde behandlingen af handleplanen.

Udvalget forelægges med denne indstilling et revideret forslag til handleplan for social kontrol og øget demokratisering. I forhold til den indstilling og handleplan, som blev forelagt udvalget den 8. februar 2016, er der foretaget følgende ændringer: Indsatserne i handleplanen er beskrevet mere detaljeret, resultaterne af indsatsen i 2015 er uddybet, og der er redegjort for muligheden for at benchmarke indsatsen i København mod andre kommuner.

Løsning

Baggrund for Københavns Kommunes indsats mod social kontrol
Der er tale om social kontrol, når unge bliver udsat for kontrol og sanktioner for at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, som familien har udstukket, og dette overskrider dansk lovgivning og FN’s børnekonvention. Det gælder f.eks. unges frihed til selv at vælge venner, fritidsaktiviteter, religion, uddannelse, kæreste eller ægtefælle.

I 2011 foretog Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration en landsdækkende undersøgelse, som pegede på substantielle udfordringer med social kontrol blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. På baggrund af bl.a. denne undersøgelse iværksatte Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2013 en indsats til forebyggelse af social kontrol.

Undersøgelsen viste nemlig, at hver fjerde ung med anden etnisk baggrund end dansk frygter, at deres familie skal vælge en ægtefælle mod deres vilje. Resultaterne peger på, at det især er i hjem, hvor hensynet til familiens ære vejer tungt, at der forekommer social kontrol, og at udfordringerne ikke forsvinder med (opholds-)tid. I nogle tilfælde oplever efterkommere større kontrol end indvandrere, og mange unge har selv holdninger, der understøtter og viderefører social kontrol.

Undersøgelsen understøttes af det nationale integrationsbarometer, som siden 2013 har målt på bl.a. unges selvbestemmelse. Det viser, at hver femte ung med anden etnisk baggrund end dansk oplever begrænsninger i valg af kæreste eller ægtefælle.

Med Integrationsaftale 2015-16 blev det besluttet at gennemføre en årlig undersøgelse, der afdækker graden af medborgerskab blandt 18-29-årige københavnere (resultaterne af undersøgelsen forelægges udvalget som særskilt punkt på nærværende udvalgsmøde). Undersøgelsen viser, at 12 pct. af de unge københavnere med anden etnisk baggrund end dansk tror, at de ikke må have en kæreste for deres familie, og at 6 pct. tror, at deres familie ikke vil lade dem vælge frit, hvem de gifter sig med. De tilsvarende tal for etnisk danske unge er hhv. 1 pct. og 2 pct.

Indsats i 2015-16
Med Integrationsaftale 2015-16 blev besluttet en indsats ”i skoler, på sociale medier og blandt kommunens frontmedarbejdere for at forebygge social kontrol i minoritetsmiljøer og udbrede demokrati og medborgerskab til unge københavnere og deres familier”. Det blev samtidig besluttet, at der som noget nyt skal ”arbejdes målrettet med at engagere børn og forældre i folkeskolens sociale liv og demokratiske fora som skolebestyrelse, elevråd og forældreråd.”

Integrationsaftalens 2-årige indsats blev udmøntet af udvalget den 26. januar 2015 med følgende elementer:

1. Målrettet indsats med f.eks. forældreforløb og forumteater på op til 10 folke- og privatskoler årligt
2. Udbredelse af det undervisningsmateriale, som blev udarbejdet i 2014, til alle folkeskoler og opsøgende indsats på privatskoler for også at udbrede materialet på disse
3. Gennemførelse af et skræddersyet og systematisk kompetenceløft for AKT-vejledere og socialrådgivere på alle folkeskoler om håndtering af social kontrol
4. Fortsættelse af samarbejdet med Socialforvaltningen, så EKT i tillæg til deres støtte til SOF’s egne medarbejdere også kan yde bistand til medarbejdere i BIF og BUF
5. Videreførelse af den allerede etablerede dialog via sociale medier for at nå de unge og få en bred kontakt til målgruppen
6. En kampagneindsats rettet mod elever og forældre med anden etnisk baggrund end dansk for at få flere til at deltage i elevråd og forældrebestyrelser.

I det følgende er en beskrivelse af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forslag til handleplan for 2016. Forslaget bygger videre på de indsatser, som er besluttet og igangsat i 2015, idet den ekstrabevilling, der er givet i Budget 2016, som nævnt ovenfor er på 0,2 mio. kr. Handleplanen er vedlagt som bilag.

Handleplan 2016
Handleplanen indeholder følgende indsatser:

1. Målrettet skoleindsats
Knap halvdelen af de sager, kommunen modtager om social kontrol, omhandler unge mellem 12 og 17 år. En effektiv indsats mod social kontrol må derfor have særligt fokus på denne målgruppe. Ved at anvende skolen som platform er det muligt at nå ud til alle unge – også dem der er mest isolerede og derfor ikke deltager i f.eks. fritidsaktiviteter. Derfor igangsatte forvaltningen i 2014 en indsats for de ældste klassetrin på 4 folkeskoler, som med Integrationsaftale 2015-16 skal videreføres på op til 10 folke- og privatskoler årligt. Indsatsen på skoler styrkes yderligere gennem samarbejde med SSP om koordinering af indsatsen mod diskrimination og social kontrol på skolerne, herunder etablering af aftaler med skoler om konkrete forløb samt fysisk tilstedeværelse på skolerne og dialog med elever og lærere om  diskrimination og social kontrol. Endelig vil der i 2016 som noget nyt og baseret på efterspørgsel også blive afviklet forløb på 3-4 udvalgte erhvervsskoler.

Forvaltningens indsatser læner sig generelt op af de anbefalinger, som Ministeriet for Børn, Integration, Ligestilling og Sociale Forhold fremlagde i 2013 i idékataloget Et spørgsmål om ære. Heraf fremgår det blandt andet, at unge udsat for social kontrol ofte savner grundlæggende viden om deres rettigheder, og at lærere og pædagoger tilsvarende ofte mangler viden om de unges vilkår. Københavns Kommunes tilbud til skolerne er tænkt som en værktøjskasse, hvor skolerne kan sammensætte et forløb, som kan passes ind i den eksisterende undervisning, og som imødekommer specifikke udfordringer med social kontrol på den enkelte skole.

For elever er der udviklet et undervisningsmateriale. Formålet med undervisningsmaterialet er, at eleverne bliver bevidste om deres rettigheder, og hvad det vil sige at blive udsat for social kontrol, så de kan reagere, hvis de genkender det fra deres eget liv. Undervisningsmaterialet kan suppleres med workshops og teater, hvor eleverne diskuterer temaer som ære og ligestilling. For lærere afholdes kurser og oplæg, der kvalificerer dem til at identificere og håndtere social kontrol i overensstemmelse med barnets interesser, deres skærpede underretningspligt og gældende lovgivning. For forældre afholdes særlige temaarrangementer, der sætter fokus på trivsel og børneopdragelse, og hvordan man som forælder kan støtte op om sit barns faglige og sociale udvikling. 

• Der er igangsat eller afviklet forløb på 7 skoler, herunder 1 privatskole (til sammenligning blev der afviklet forløb på 4 skoler i 2014). Evalueringen af indsatsen viser, at 92 pct. af de deltagende unge oplever, at aktiviteterne giver dem styrkede handlemuligheder, mens 86 pct. af de berørte lærere oplever sig i stand til at hjælpe unge udsat for social kontrol.
• 70 medarbejdere (lærere, AKT-vejledere, socialrådgivere, integrations- og inklusionsvejledere) fra 32 københavnske folkeskoler har deltaget i et kursus om social kontrol. Evalueringen af kurset viser, at 68 pct. af medarbejderne oplever udfordringer med social kontrol på deres skole. 100 pct. finder kurset relevant, og 94 pct. oplever, at kurset har givet dem viden og værktøjer til at håndtere social kontrol. Der afholdes yderligere 2 kurser i 2016 for de resterende københavnske folkeskoler.

2. Øget deltagelse i skolens demokratiske fora
Skolernes elev- og forældresammensætning er ikke altid afspejlet i demokratiske fora som f.eks. elevråd og skolebestyrelse. Inddragelse og medansvar kan være med til at øge forældrenes engagement i skolens arbejde og i deres børns hverdag.

Med Integrationsaftale 2015-16 blev det besluttet at lave en kampagneindsats rettet mod elever og forældre med anden etnisk baggrund end dansk for at sikre deres repræsentation og engagement i skolens sociale liv og formelle fora. En indledende undersøgelse af skolernes indsatsbehov viser imidlertid, at skolerne i betydeligt højere grad oplever udfordringer med engagementet hos forældre end hos elever. Derfor vil kampagnens hovedfokus være på forældreinddragelse. Kampagnen bliver udrullet på skoler, der er udvalgt blandt de skoler, der er omfattet af indsatsen mod social kontrol i 2015, og blandt skoler, som Børne- og Ungdomsforvaltningen derudover har udpeget som skoler med særligt behov. Indsatsen strækker sig over to år, og de endelige resultater foreligger derfor først med udgangen af 2016.

Status på indsatsen i 2015: Målet i Integrationsaftale 2015-16 er, at 30 pct. af de forældre, der deltager i skolebestyrelsesarbejdet på de berørte skoler, har anden etnisk baggrund end dansk, og at dobbelt så mange elever med anden etnisk baggrund end dansk opstiller til elevrådet på de berørte skoler med udgangen af 2016.

• 10 skoler har sagt ja til at deltage i kampagneindsatsen (primært forældreinddragelse), og forvaltningen er i dialog med yderligere 10 skoler om mulig deltagelse. Forvaltningens indledende behovsanalyse viser, at skolerne oplever forskellige barrierer for inddragelse, og at der er stor variation i, hvordan og hvor meget skolerne tidligere har haft fokus på dette. For at sikre opfyldelsen af de meget konkrete mål for indsatsen afvikles kampagneindsatsen som lokalt forankrede ”mini-kampagner” målrettet den enkelte skole. Kampagnen målrettet forældre vil løbe i april-december 2016, mens kampagnen målrettet elever afvikles intensivt i månederne op til elevrådsvalget i efteråret 2016.

3. Dialog med unge via sociale medier
I 2013 iværksatte forvaltningen en kampagne på sociale medier for at nå ud til en bred målgruppe af unge. Udgangspunktet var, at en kampagne mod social kontrol så vidt muligt må iværksættes gennem civile aktører i de miljøer, hvor fænomenet er mest udbredt.  Der blev derfor indledt samarbejde med følgende tre foreninger, som alle arbejder online: Det Bar’ Ayib (kan oversættes til ’det er bare pinligt’ og er en underholdningsportal startet af tre unge med anden etnisk baggrund end dansk med det formål at bygge bro mellem kulturer via humor), Ethnica Magazine (online magasin for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk) og Sabaah (forening for LGBT personer med anden etnisk baggrund end dansk).

Mens samarbejdet med de tre foreninger fortsatte i 2014, har forvaltningen i 2015 primært kørt indsatsen på sociale medier via Facebook-siden Det Bar’ Ayib.  Årsagen er, at siden har langt den største rækkevidde i forhold til målgruppen af unge med anden etnisk baggrund end dansk, og at Det Bar’ Ayib leverede de mest tilfredsstillende resultater på samarbejdet i 2014. Facebook-siden har mere end 69.000 følgere (primært unge), hvoraf 60-65 pct. skønnes at have anden etnisk baggrund end dansk. Sidens administratorer lægger op til debat om social kontrol ved at skildre en personlig historie eller et dilemma. De unge opfordres herigennem til en erfarings- og holdningsudveksling, hvor også flertalsmisforståelser om holdninger til social kontrol blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk udfordres. Debatten modereres af sidens administratorer i dialog med forvaltningen. I 2015 har temaer for debatten f.eks. været social kontrol unge imellem, homoseksualitet og valget om at bære tørklæde.

Forvaltningen foreslår, at indsatsen på de sociale medier også i 2016 foregår primært via Det Bar’ Ayib’s Facebook-side, men at foreningen Sabaah bidrager med inspiration til de blogindlæg, der relaterer til LGBT-området.

Resultater af indsatsen i 2015: Målet i Integrationsaftale 2015-16 er, at debatten på sociale medier når mindst 40.000 unge og genererer mindst 600 interaktioner (kommentarer og ’likes’) årligt. 

• Der er på Facebook-siden Det Bar’ Ayib i alt bragt 14 indlæg om social kontrol i 2015. Hvert indlæg er i gennemsnit nået ud til 37.500 personer og har samlet afstedkommet over 6.000 kommentarer og ’likes’.

4. Akutrådgivning og sparring for frontpersonale
Medarbejdere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) skal have adgang til relevant sparring og rådgivning, så de er i stand til at hjælpe unge udsat for social kontrol. Etnisk Konsulentteam (EKT), som er kommunens ekspert- og akutberedskab i sager om æresrelaterede konflikter og social kontrol, tilbyder blandt andet undervisning, rådgivning og konfliktmægling. Forvaltningen har siden 2013 samarbejdet med EKT, så de i tillæg til deres støtte til Socialforvaltningens egne medarbejdere også har ydet bistand til medarbejdere i BIF og BUF. Med Integrationsaftale 2015-16 fortsætter samarbejdet med EKT.

Resultater af indsatsen i 2015: Målet i Integrationsaftale 2015-16 er, at EKT får mindst 60 henvendelser årligt, fordelt på mindst 10 personsager fra BIF og 10 fra BUF.

• EKT har modtaget 91 henvendelser fordelt på 8 sager fra BIF og 23 sager fra BUF.

I flygtningefamilier, hvor en eller begge forældre har været udsat for tortur, er der stor risiko for, at børnene bliver udsat for omsorgssvigt eller vold. Dansk Institut Mod Tortur, DIGNITY, vurderer, at op mod 15.000 børn og unge i Danmark lever i familier, der er så traumatiserede af tortur, at det med stor sandsynlighed kan føre til vold. DIGNITY har med støtte fra bl.a. A.P. Møller Fonden igangsat en behandlingsmetode, der tager højde for de traumatiserede familiers situation.

Mange af de sager, som EKT modtager, involverer netop familier (ofte med flygtningebaggrund), hvor en eller begge forældre lider af posttraumatisk stress syndrom, som ofte forstærker kontrollen og den fysiske og psykiske vold.

Forvaltningen og EKT indleder derfor i 2016 et samarbejde med DIGNITY om behandlingstilbud til de familier, hvor der er traumerelateret vold involveret.

5. Samarbejde med civilsamfundet

Der foregår allerede en række gode private initiativer mod social kontrol. En væsentlig del af kommunens arbejde mod social kontrol er derfor at understøtte det gode arbejde, der allerede foregår i NGO'er og blandt private aktører. Disse organisationer og aktører har en unik adgang til de unge, som det ellers kan være svært for kommunen at komme i kontakt med. Desuden har de private organisationer og aktører ofte et uvurderligt tillidsforhold til de unge, som det er svært at opbygge for en offentlig myndighed, ligesom de har et indgående kendskab til de specifikke problemstillinger, der gør sig gældende i de forskellige miljøer. Forvaltningen indstiller derfor, at de 0,2 mio. kr. fra Budget 2016 afsættes til at understøtte og kvalificere disse private NGO'ers arbejde, herunder at forvaltningen sikrer, at dette arbejde koordineres og sammentænkes med Københavns Kommunes øvrige indsats mod social kontrol.

Resultater fra andre kommuner
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har igangsat en kortlægning af kommunernes indsatser mod æresrelaterede konflikter og social kontrol. De endelige resultater af kortlægningen foreligger ikke endnu, men den foreløbige udmelding fra ministeriet er, at kun 9 af landets kommuner har et beredskab på området, herunder København. Forvaltningen vil, når de endelige resultater af kortlægningen foreligger, præsentere udvalget for et notat, der redegør for Københavns Kommunes indsats sammenlignet med andre kommuner.

Økonomi

Handleplanen er finansieret på følgende måde:

* Midlerne udmøntes 4-årigt i perioden 2016-19.

Handleplanen udmønter dermed 0,2 mio. kr. fra Budget 2016 til 'Styrket Medborgerskab' og fortsætter samtidig de allerede besluttede indsatser i Integrationsaftale 2015-16 for 1,35 mio. kr. Det betyder, at den samlede økonomiske ramme for indsatsen mod social kontrol er på 1,55 mio. kr. i 2016.

Videre proces

Udvalget forelægges primo 2017 resultaterne af indsatserne i handleplan for social kontrol og øget demokratisering i 2016. Udvalget forelægges ligeledes et notat om Københavns Kommunes indsats på området sammenlignet med andre kommuner, når de endelige resultater af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets kortlægning foreligger. Disse resultater kan indgå som input til eventuelle nye indsatser på området i regi af en integrationsaftale for 2017.

 

Birgitte Hansen / Michael Baunsgaard Schrieber

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Konservative og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

"For udvalget er det afgørende, at skoleindsatsen ikke kun rummer oplysninger om rettigheder - men også oplysninger om pligter, specifikt henvendt til de drenge, der udøver og medvirker til social kontrol."