Mødedato: 08.03.2007, kl. 14:15

Høring af "Vedligeholdelsesplan - prioritering af grundbudget 2007"

Høring af "Vedligeholdelsesplan - prioritering af grundbudget 2007"

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. marts 2007

 

 

9.      Høring af "Vedligeholdelsesplan - prioritering af grundbudget 2007"

                      BIU 50/2007

Københavns Ejendommes forslag til vedligeholdelsesplan for 2007 er sendt til høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender vedlagte høringssvar til Københavns Ejendomme om Vedligeholdelsesplan 2007.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2007

Indstillingen blev godkendt.

 

Problemstilling

Der er i budget 2007 afsat kr. 208,4 mio. kr. til vedligeholdelse af Københavns Kommunes Ejendomsportefølje, heraf 149,4 mio. kr. til planlagt vedligeholdelse og 59 mio. kr. til daglige opgaver henover året.

Københavns Ejendomme har den 9. februar fremsendt et forslag til prioritering af disse midler til høring i alle fagudvalg. Der skal f remsendes høringssvar senest den 9. marts.

 

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har gennemgået den af Københavns Ejendomme fremsendte Vedligeholdelsesplan 2007 og det prioriteringsforslag, der indgår.

Der er i prioriteringen lagt særlig vægt på udvendig vedligehold og forhold vedr. sikkerheds- og myndighedskrav samt særlige risici, funktionskrav og visuelle indtryk.

Prioriteringen er foretaget efter en besigtigelse af alle ejendomme og en bedømmelse af ejendommenes tilstand og vedligeholdelsesbehov, samt efter en dialog med alle forvaltninger, også Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Det har dog ikke været muligt for forvaltningen at foretage en bygningsfaglig vurdering af prioriteringsforslaget.

Planen vil for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indebære udbedring af forhold på beskæftigelsescentret CKB til en forventet pris på 300.000 kr., svarende til ca. 2 promille af de 149,4 mio. kr. til planlagt vedligeholdelse.

Knap 60 pct. af de 149,4 mio. kr. anvendes på Børne- og Ungdomsforvaltningens (primært folkeskoler) samt Kultur- og Fritidsforvaltningens områder.

I høringssvaret er der gjort opmærksom på, at det relativt beskedne planlagte vedligeholdelsesarbejde i forhold til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens lejemål har konsekvenser for arbejdsmiljøet og for borgerkontakten. Det foreslås derfor Københavns Ejendomme, at disse forhold fremadrettet inddrages i prioriteringsgrundlaget. 

Høringssvaret indeholder endvidere ét forhold til inddragelse i vedligeholdelsesplanen. Forvaltningen har efter dialogen med Københavns Ejendomme således konstateret, at der er en tilbagevendende vandskade i kælderen i Baldersgade 24, som anvendes af Jobcenter Sygedagpenge. Vandskaden er efter forvaltningens oplysninger opstået på baggrund af udvendige forhold. Københavns Ejendomme er orienteret om vandskaden. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil tage initiativ til en nærmere dialog om sagen i forlængelse af høringssvaret. Vandskaden er kritisk at få genoprettet, da der er medarbejdere, der anvender lokalerne.

Det indgår i øvrigt i høringssvaret, at forvaltningen i forbindelse med sit arbejde med miljøledelse i 2007 og 2008 får behov for en nærmere dialog med Københavns Ejendomme. En række af de mest effektive tiltag til miljøforbedrende/energibesparende tiltag (f.eks. vinduesudskiftninger og efterisolering) beror på investeringer i regi af Københavns Ejendomme. 

 

Økonomi

Der afsættes i vedligeholdelsesplanen direkte kr. 300.000 til vedligeholdelse af bygninger i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Vedligeholdelsesplanen har ikke umiddelbart konsekvenser for forvaltningens økonomi i øvrigt.

 

Videre proces

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forslaget til høringssvar fremsendes dette til Københavns Ejendomme.

 

Bilag

1.      Høringssvar til Københavns Ejendomme

2.      Høringsskrivelse af 9. februar 2007 fra Københavns Ejendomme vedlagte Vedlige-holdelsesplan – prioritering af grundbudget 2007.

 

 

 Morten Binder                                       Thomas Thellersen Børner

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2007


 

Til top