Udmøntning af Bedre integration i København 2016
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udmøntningen af midler til Bedre Integration i København fra Budget 2016.
Problemstilling
København skal være den by blandt sammenlignelige kommuner, der har flest borgere i job og uddannelse. Skal dette lykkes, kræver det bl.a. en styrket integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
De væsentligste udfordringer er:
- Ledigheden for københavnere med anden etnisk baggrund end dansk er mere end dobbelt så høj som for københavnere med etnisk dansk baggrund.
- Næsten hver tredje af de unge, der mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse, har anden etnisk baggrund end dansk. Denne gruppe falder også oftere fra uddannelse.
Borgerrepræsentationen har med Budget 2016 bevilget 4,6 mio. kr. til bedre integration gennem job og uddannelse i København i 2016. I denne indstilling foreslår forvaltningen en udmøntning af midlerne fra Budget 2016.
Løsning
Forvaltningen foreslår en udmøntning af midlerne fra Budget 2016 til at styrke indsatsen på to hovedområder: 1) Bedre integration gennem flere i job og 2) Bedre integration gennem flere i uddannelse.
1. Bedre integration gennem flere i job
Udfordring
I København er der ca. 4.000 jobparate og ca. 6.100 aktivitetsparate ledige med anden etnisk baggrund end dansk. Begge grupper har flere barrierer for at komme i job. Disse barrierer er særligt knyttet til sprogvanskeligheder og manglende erfaring eller tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket også kommer til udtryk i undersøgelsen "Selvrapporterede årsager til ledighed". Der er brug for en virksomhedsrettet indsats kombineret med opkvalificering af sprog og håndholdt støtte. Der er derfor behov for at supplere den ordinære beskæftigelsesindsats med særlige indsatser for denne målgruppe for at nå Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål i Integrationspolitik 2015-18 om, at flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i job.
Indsats
Det foreslås, at der i 2016 afsættes midler til følgende indsats:
a) Branchepakker: Forvaltningen foreslår at etablere Branchepakker i Københavns Kommune med fokus på opkvalificering af borgere inden for brancher med gode jobmuligheder. Branchepakker er en ny indsats, der understøtter princippet om virksomhedsrettet indsats i ”Den politiske aftale om udsatte borgere”. Branchepakker er desuden en relevant løsningsmodel for de barrierer for job, som undersøgelsen "Selvrapporterede årsager til ledighed" peger på hos ledige med anden etnisk baggrund end dansk. Målgruppen består af både jobparate og aktivitetsparate borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som vurderes langt fra arbejdsmarkedet bl.a. på grund af langtidsledighed, manglende danskkundskaber og joberfaring.
Branchepakker er et koncept udviklet af analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight i samarbejde med Foreningen Nydansker og Vejle Kommune. Branchepakker er en ny og relevant indsats, da borgeren her gennemgår et introduktionsforløb og derefter op til tre virksomhedspraktikforløb samtidigt med, at borgeren modtager håndholdt jobmentorstøtte samt sproglig og faglig opkvalificering specifikt rettet mod den branche, borgeren er i virksomhedspraktik i. LG Insight opkvalificerer kommunens jobkonsulenter i branchepakkekonceptet og udvikler i samarbejde med kommunens jobkonsulenter en version specifik tilpasset Københavns Kommune. LG Insight udarbejder afslutningsvis en evaluering og en metodeudvikling for projektet, der sikrer en fremtidig forankring af branchepakkekonceptet i Københavns Kommune. Indsatsen er et pilotprojekt. Hvis Branchepakker viser gode resultater, er det muligt at se på, om indsatsen fremadrettet kan blive en del af den almindelige drift.
Branchepakker har vist god effekt i flere andre kommuner for både jobparate og aktivitetsparate borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der er langt fra arbejdsmarkedet [1].
Forvaltningen foreslår at afsætte midler til oprettelsen af Branchepakker herunder midler til sproglig og faglig opkvalificering af den enkelte borger. Der afsættes derudover midler til 1,5 årsværk i Arbejdsmarkedscenter (AMC) og 2 årsværk i Center for Jobindsats (JKI). Jobmentorstøtten finansieres af det allerede bevilligede indsatsbudget for målgruppen.
Indsatsen skal i 2016 sikre, at:
- 150 jobparate borgere med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder et branchepakkeforløb. Heraf skal minimum 65 pct. komme i løntilskud, 25 pct. i ordinær beskæftigelse og 10 pct. skal komme i uddannelse.
- 100 aktivitetsparate borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der forinden har været en del af Integrationspålægsprojektet i Center for Jobindsats (JKI), påbegynder et branchepakkeforløb. Heraf skal minimum 50 pct. komme i løntilskud, 20 pct. i ordinær beskæftigelse, 20 pct. i uddannelse og 10 pct. skal blive afklaret til fleksjob.
2. Bedre integration gennem flere i uddannelse
Udfordring
Undersøgelsen "Selvrapporterede årsager til ledighed" peger på, at lidt over halvdelen af de jobparate og aktivitetsparate borgere med anden etnisk baggrund end dansk enten har grundskolen som højeste uddannelse, eller at de ikke har nogen uddannelse. Dette er en væsentlig barriere for job og selvforsørgelse. Problemstillingen styrkes af, at unge med anden etnisk baggrund end dansk har større frafald på erhvervsuddannelserne end gennemsnittet, frafaldet hos drenge blev eksempelvis opgjort til 71 pct. i 2013. Der er derfor behov for en massiv satsning på uddannelse for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet hermed er at forebygge de væsentligste barrierer for job hos målgruppen. Indsatsen bidrager dermed til målet i Integrationsaftale 2015-16 om at nedbringe merfrafaldet hos unge med anden etnisk baggrund end dansk på erhvervsuddannelserne. Desuden bidrager indsatsen til, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget når målet i Integrationspolitik 2015-18 om, at færre unge med anden etnisk baggrund end dansk skal falde fra uddannelsen.
Indsats
Det foreslås, at der i 2016 afsættes midler til følgende indsatser:
a) Fritidsjobindsats: Erfaringer fra arbejdet med målgruppen viser, at unge med anden etnisk baggrund end dansk fra udsatte boligområder ofte mangler forståelse for kulturen og samarbejdet på en arbejdsplads, samt faglige og praktiske forudsætninger for at gennemføre et uddannelsesforløb. Det er erfaringen, at disse manglende forudsætninger er medvirkende årsager til manglende uddannelse og øget frafald hos målgruppen. Fritidsjob har en dokumenteret, positiv effekt for unges efterfølgende uddannelse og job. Fritidsjob øger de unges motivation for uddannelse, og giver de unge kompetencer, så de er bedre rustet til at opstarte og gennemføre en uddannelse ("Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation”, Rambøll 2009, udarbejdet for STAR).
Forvaltningen foreslår, at der afsættes midler til 1 årsværk i Jobcenter København - Ungecentret (JKU), der skal formidle 100 fritidsjob til unge med anden etnisk baggrund end dansk fra udsatte boligområder. Heraf skal minimum 60 unge fra målgruppen have et fritidsjob. Dette er en styrkelse samt en udvikling af den allerede eksisterende fritidsjobformidlingsindsats.
b) Styrket fastholdelsesindsats på erhvervsskolerne: For at nedbringe merfrafaldet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk på erhvervsskolerne, bør de unge i højere grad understøttes ift. at løse personlige problemstillinger, der kan være en barriere for gennemførsel af uddannelsen. Dette skal bl.a. ske via en styrket fastholdelsesindsats på erhvervsskolerne, hvor de unge gennem samtaler og en tværgående indsats mellem erhvervsskolerne og jobcentret støttes, så de i højere grad gennemfører deres uddannelse.
Forvaltningen foreslår at afsætte midler til 2 årsværk i Jobcenter København - Ungecentret (JKU). Med indsatsen vil yderligere 300 uddannelsesparate unge med anden etnisk baggrund end dansk støttes til fastholdelse på erhvervsskolerne i 2016. Dette er en styrkelse af den eksisterende indsats i Integrationsaftalen 2015-16. I 2016 vil i alt 600 uddannelsesparate unge med anden etnisk baggrund end dansk dermed støttes til fastholdelse i deres uddannelsesforløb på erhvervsskolerne.
Økonomi
Det foreslås, at 4,1 mio. kr. udmøntes til følgende indsatser:
Tabel 1. Serviceudgifter
|
Område |
Indsats |
Midler i 2016 (1.000 kr.) |
|
1. Bedre integration gennem flere i job |
Branchepakker for jobparate |
1.175 |
|
Branchepakker for aktivitetsparate |
1.425 |
|
|
Udgifter i alt til job |
2.600 |
|
|
2. Bedre integration gennem flere i uddannelse |
Fritidsjob |
500 |
|
Styrket fastholdelsesindsats |
1.000 |
|
|
Udgifter i alt til uddannelse |
1.500 |
|
|
Udgifter til service i alt |
4.100 |
|
Udgifterne finansieres af de afsatte midler i Budget 2016 til Bedre integration i København på 4,6 mio. kr. De resterende 0,5 mio. kr. udmøntes til indsatsen Ungeagenter i 'Handleplan for bekæmpelse af diskrimination', som fremlægges for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på nærværende møde den 8. februar 2016.
Videre proces
Status på effekterne af indsatserne i Budget 2016 indgår i den årlige status på Integrationsaftale 2015-16, som præsenteres for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget primo 2017.
Status for 2015 på integrationsaftalens indsatser præsenteres for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 22. februar 2016 sammen med status på målene i Integrationspolitik 2015-18.
Birgitte Hansen / Michael Baunsgaard Schreiber
[1] Effektmål fra branchepakkekonceptet i Vejle Kommune viser, at andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der kom i ordinært job eller uddannelse efter virksomhedsplacering eller praktik, steg fra 10,5 pct. til 33,9 pct. efter indførelsen af branchepakker.
Samlede effektmål fra Vejle Kommune, Frederikshavn Kommune, Næstved Kommune og Silkeborg Kommune, hvor i alt 488 borgere med anden etnisk baggrund end dansk påbegyndte et branchepakkeforløb, viser, at 27 pct. kom i beskæftigelse og 3,7 pct. kom i uddannelse efter endt forløb.