Undersøgelse af årsager til ledighed
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager undersøgelsen ”Selvrapporterede årsager til ledighed” til efterretning og drøfter resultaterne (bilag 1).
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) har som en del af Integrationsaftale 2015-16 afsat midler til en repræsentativ undersøgelse af årsagerne til ledighed blandt kommunens ledige borgere med særligt fokus på borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Resultater fra undersøgelsen "Selvrapporterede årsager til ledighed" præsenteres i denne indstilling til orientering.
Baggrunden for undersøgelsen er et ønske om bedre at forstå årsagerne til merledigheden blandt borgere med ikke-vestlig oprindelse. En bedre forståelse af årsager til ledighed for denne gruppe vil forbedre mulighederne for at iværksætte effektive tiltag, som kan få gruppen i beskæftigelse.
Formålet med undersøgelsen er at kortlægge lediges egne forklaringer på årsager til ledighed, herunder de lediges opfattelse af eventuelle barrierer og ressourcer (fx danskkundskaber, joberfaringer, uddannelse, motivation og jobsøgningspraksis).
Løsning
Undersøgelsen af selvrapporterede årsager til ledighed er gennemført af Epinion. Den bygger på 2.018 interview med ledige borgere i Københavns Kommune. Undersøgelsen har en samlet svarprocent på 21 pct. Undersøgelsens resultater er repræsentative for såvel ydelses- som oprindelsesgrupperne. Således hviler undersøgelsens konklusioner og resultater på et sikkert og validt grundlag. Tilrettelæggelse og rapportering af undersøgelsen er sket i samarbejde med professor i samfundsfag ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen.
Undersøgelsen er gennemført blandt dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere såvel som uddannelseshjælpsmodtagere. Ydelsesmodtagere med både dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund indgår i undersøgelsen.
Deltagerne i undersøgelsen er blevet tilbudt at gennemføre undersøgelsen over telefonen eller via nettet. Deltagerne er blevet tilbudt at gennemføre undersøgelsen på dansk, engelsk, somali, arabisk eller tyrkisk.
Resultater
Undersøgelsen konkluderer: "Opsummerende viser undersøgelsen, at ikke-vestlige ledige, særligt de aktivitetsparate, generelt har et lavt uddannelsesniveau, manglede danskkundskaber, begrænset arbejdsrelaterede netværk og et dårligt selvoplevet helbred. Disse faktorer er væsentlige årsager til ledighed og væsentlige forklaringsfaktorer på overledigheden blandt ikke-vestlige borgere i Københavns Kommune. Disse faktorer kan også forklare, hvorfor ikke-vestlige ledige fravælges til ledige stillinger på trods af, at de sender flere ansøgninger og i højere grad er villige til at tage et hvilket som helst job, de kan klare."
Undersøgelsen peger på, at en gruppe af ikke-vestlige ledige, særligt aktivitetsparate, oplever en række barrierer for job, som kan være med til at forklare merledigheden for denne gruppe af borgere.
Som det fremgår af tabellen herunder, har gruppen af aktivitetsparate københavnere med ikke-vestlig baggrund dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende arbejdsrelateret netværk, manglende danskkundskaber, manglende uddannelse og dårlig helbred.
Tabel 1. Barrierer for aktivitetsparate
Barrierer/aktivitetsparate | Ikke-vestlig baggrund | Dansk baggrund |
Andel der aldrig har haft et lønnet arbejde | 21% | 8% |
Andel uden arbejdsrelateret netværk | 40% | 40% |
Andel med gode danskkundskaber | 40% | 94% |
Andel med lav eller ingen uddannelse | 64% | 45% |
Andel med dårligt helbred | 41% | 29% |
Som det fremgår af tabellen herunder, har aktivitetsparate københavnere med ikke-vestlig baggrund, som aldrig har haft et lønnet arbejde, ofte mange barrierer for at komme i job.
Tabel 2. Barrierer for aktivitetsparate, som aldrig har haft et lønnet job
Barrierer/aktivitetsparate, som aldrig har haft et lønnet arbejde | Ikke-vestlig baggrund | Dansk baggrund |
Andel uden arbejdsrelateret netværk | 57% | 33% |
Andel med gode danskkundskaber | 22% | 93% |
Andel med lav eller ingen uddannelse | 69% | 53% |
Andel med dårligt helbred | 43% | 7% |
Undersøgelsen viser yderligere, at jobparate ledige med anden etnisk baggrund er mere parate til at tage et hvilket som helst job end jobparate ledige med dansk baggrund. Samtidig er jobparate ledige med ikke-vestlig baggrund villige til at arbejde for en mindre løn og har lavere forventninger til, hvor meget de kommer til at tjene, når de kommer i job, end det er tilfældet for de jobparate ledige med dansk baggrund.
Tabel 3. Jobparate, som er villige til at tage et hvilket som helst job
Jobparate | Ikke-vestlig baggrund | Dansk baggrund |
Andel som villig til at tage et hvilket som helst job | 54% | 41% |
Undersøgelsen viser endvidere, at jobparate ledige med anden etnisk baggrund end dansk sender flere ansøgninger men kommer til færre samtaler end jobparate med dansk baggrund. Konverteringen fra jobansøgning til jobsamtale er således lavere for ikke-vestlige ledige, sammenlignet med danske ledige. I undersøgelsen er der en statistisk analyse af søgeintensiteten, som støtter denne konklusion. Analysen i undersøgelsen kan vise tegn på strukturel diskrimination af ledige med ikke-vestlig baggrund. Strukturel diskrimination kan fx være en ansøger, som vurderes på baggrund af arbejdsgiverens kendskab til den gruppe vedkommende tilhører (fx oprindelse). Denne type analyse kan dog ikke endelig konkludere, at der er tale om diskrimination.
Undersøgelsen ”Selvrapporterede årsager til ledighed” præsenterer resultater for flere fagområder på tværs af Københavns Kommune. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil derfor sende undersøgelsen til orientering hos Københavns Kommunes øvrige forvaltninger.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen.
Videre proces
Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen videresende undersøgelsen til de øvrige forvaltninger.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventes at få forelagt status på integrationspolitikken og integrationsaftalen den 22. februar. Udvalget kan i den forbindelse ligeledes drøfte mulige budgetforslag og ønsker til integrationsindsatsen på baggrund af ledighedsundersøgelsen.
Birgitte Hansen / Michael Baunsgaard Schreiber
Beslutning
Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning, som alle øvrige partier tilsluttede sig:
"Vi tager indstillingen til efterretning under forudsætning af, at Jobcenter København og Københavns Erhvervshus aktivt anvender undersøgelsens resultater i den daglige drift, hvor det er relevant. Desuden skal undersøgelsens resultater bruges aktivt i kommende integrationsforhandlinger."