Samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Disponering af midler til køb af beskæftigelsesindsats fra socialøkonomiske virksomheder og brug af beskæftigelsesklausuler i forvaltningens udbud.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen disponerer 10 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017 til at købe beskæftigelsestilbud hos socialøkonomiske virksomheder til aktivitetsparate borgere, og at der i det igangværende udbud af tilbud til aktivitetsparate borgere alene anvendes de sociale klausuler, som forvaltningen er forpligtet til at anvende, dvs. at beskæftigelsesklausulen ikke anvendes.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede den 11. januar 2016 (dagsordenens punkt 7) modeller for samarbejde med bl.a. socialøkonomiske virksomheder på baggrund af den nye udbudslov, der er trådt i kraft den 1. januar 2016.

Socialistisk Folkeparti fastholdte Det Radikale Venstres forslag om, at forvaltningen udmønter 10 mio. kr. årligt af indsatsbudgettet til at købe indsats fra socialøkonomiske virksomheder til aktivitetsparate borgere inden for rammerne af den nye udbudslovgivning. Ændringsforslaget blev vedtaget af et flertal i BIU, men efterfølgende standset af Venstre. Hermed blev indstillingen sendt til behandling i BR. Indstillingen blev taget af BR-dagsordenen den 28. januar 2016 og blev tilbagevist med henblik på fornyet behandling i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. 

Som led i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets drøftelser den 25. januar 2016 har Venstre stillet spørgsmål til forvaltningens brug af egne klausuler, dvs. klausuler der ikke er pålagt forvaltningen af fx Borgerrepræsentationen. Indstillingen beskriver derfor også forvaltningens brug af klausuler.

Løsning

Forvaltningen kan tage sociale hensyn og/eller samarbejde med socialøkonomiske virksomheder inden for rammerne af den nye udbudslov på tre forskellige måder, jf. bilag 1. For det første kan forvaltningen tage sociale hensyn i udbudskriterier i almindelige udbud. For det andet kan forvaltningen reservere udbud til sociale organisationer. Endelig kan forvaltningen for det tredje foretage en direkte tildeling, når der er tale om køb for under ca. 5,5 mio. kr.

Indstilling om samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

I forlængelse af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets behandling af sagen den 11. januar 2016 indstiller forvaltningen, at der disponeres 10 mio. kr. i 2. halvår år af 2016 og 10 mio. kr. i 2017 til køb af beskæftigelsesindsats fra socialøkonomiske virksomheder til aktivitetsparate borgere.

Forvaltningen foreslår en model, hvor forvaltningen udbyder separate og fagligt adskilte opgaver, der hver især har en værdi under 5.592.375 kr. På den måde kan forvaltningen lave en udbudsprocedure, der reserverer aftalerne til socialøkonomiske virksomheder efter den danske definition (jf. bilag 1), der samtidig sikrer økonomisk forsvarlig forvaltning, når aftalerne tildeles til de socialøkonomiske virksomheder. Aftalerne forventes at træde i kraft den 1. juli 2016.

Forvaltningens generelle anvendelse af sociale klausuler

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøftede den 25. januar 2016 (dagsordenens punkt 12) forvaltningens brug af sociale klausuler i udbud.

Forvaltningen anvender i dag flere sociale klausuler, nemlig arbejdsklausulen, CSR-bilaget og en beskæftigelsesklausul.

Arbejdsklausulen (jf. bilag 2) stiller krav til, at leverandører, som Københavns Kommune indgår kontrakt med, tilbyder løn- og arbejdsvilkår til de ansatte, der som minimum er på niveau med mindstelønnen gældende for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst i Danmark. Klausulen er vedtaget af BR og skal anvendes ved alle udbud i kommunen.

CSR-bilaget (jf. bilag 3) stiller krav om, at leverandører efterlever grundlæggende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøhensyn og antikorruption i overensstemmelse med FN’s Global Compact. CSR-bilaget er vedtaget af BR. Bilaget skal anvendes i udbud med en skønnet værdi over 1 mio. kr. 

Beskæftigelsesklausulen (jf. bilag 4) stiller krav til leverandører om beskæftigelse af praktikanter og udvalgte grupper af ledige. BR har besluttet, at der i udbud af opgaver som udgangspunkt skal stilles krav til leverandører om beskæftigelse af praktikanter og udvalgte grupper af ledige borgere. De stillede krav skal indgå i bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, der omfatter opgaver med et uddannelses- og/eller beskæftigelsespotentiale. Der stilles dog ikke krav om, at klausulen skal anvendes i varekøbskontrakter og rammeaftaler.

Selvom det ikke er et krav anvender Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i dag en beskæftigelsesklausul i rammeaftaler. Klausulen indebærer, at leverandøren – i takt med, at omsætningen under en rammeaftale stiger - skal nyansætte eller beskæftige stadigt flere ledige borgere i støttet beskæftigelse. Kravet stiger således proportionalt med kommunens køb hos den enkelte leverandør.

Da beskæftigelsesklausulen ikke skal anvendes ved rammeaftaler, kan Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vælge ikke at anvende en beskæftigelsesklausul ved udbud af rammeaftaler, fx i forbindelse med det netop annoncerede udbud af tilbud til aktivitetsparate. 

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt beskæftigelsesklausulen skal anvendes ifm. det igangværende udbud af leverandøraftaler knyttet til indsatsen for aktivitetsparate borgere. Beslutningen skal træffes senest den 15. februar 2016, hvis den skal få virkning for det igangværende udbud. 

Økonomi

Med indstillingen foreslås disponeret 10 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017 til at købe beskæftigelsestilbud fra socialøkonomiske virksomheder til aktivitetsparate borgere.

Udgifter til køb af indsats til aktivitetsparate borgere afholdes af bevillingen Efterspørgselsstyret Indsats, dvs. af den generelle bevilling til aktivering. Udgiften afholdes på denne konto uafhængigt af, om indkøbet af indsats sker via socialøkonomiske virksomheder eller andre leverandører. I forlængelse af en eventuel beslutningen om at købe for et bestemt beløb hos socialøkonomiske virksomheder vil forvaltningen reducere købet andre steder. Dette er muligt, fordi de socialøkonomiske virksomheder i givet fald vil stå for aktiveringsforløb, der alternativt skulle ske andre steder.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, sikrer forvaltningen den videre udmøntning af de disponerede midler, jf. ovenfor.  Aftaler med socialøkonomiske virksomheder forventes at træde i kraft den 1. juli 2016.

 Birgitte Hansen     /     Michael Baunsgaard Schreiber

SF fremsatte ændringsforslag om at tilføje ”non-profit organisationer” til indstillingens oprindelige at-punkt, således at at-punktet i sin helhed blev:

”at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen disponerer 10 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017 til at købe beskæftigelsestilbud hos socialøkonomiske virksomheder og non-profit organisationer til aktivitetsparate borgere, og at der i det igangværende udbud af tilbud til aktivitetsparate borgere alene anvendes de sociale klausuler, som forvaltningen er forpligtet til at anvende, dvs. at beskæftigelsesklausulen ikke anvendes.”

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Indstillingen blev herefter godkendt i sin helhed uden afstemning.