Imødegåelse af konsekvenser af finanslovsaftalen 2016

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at jobcentrene (eksklusiv Jobcenter København Unge) ikke længere afholder jobklubber. Aktiviteter med et stærkt jobfokus, der hidtil har været forankret i jobklubberne, bliver fremover en integreret del af tilbudsviften i beskæftigelsescentrene. Den konkrete model herfor afhænger af målgruppen.   
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, den i tabel 1 foreslåede reduktion af indsatsbudgettet med 56 mio. kr. for at imødegå de forventede konsekvenserne af finanslovsaftalen for 2016.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog den 16. november 2015 at implementere en omlægning af beskæftigelsesindsatsen, som følge af kommunens budgetaftale for 2016 på udvalgets område (BIU 2015-0257213). Dette indebærer, at der fra 2016 til 2019 skal ske en omlægning af beskæftigelsesindsatsen med øget fokus på formidling af ordinære job og virksomhedsrettet aktivering (servicemidler) og mindre fokus på andre beskæftigelsespolitiske redskaber (indsatsmidler).

Udvalget udskød to at-punkter i indstillingen 16. november 2015. Det drejede sig om:

1. Beslutning vedrørende den fremadrettede løsning af jobklubopgaven
2. Finansiering af de forventede effekter af finanslovsaftale        

Med denne indstilling genfremsættes disse to at-punkter. Punkterne er indholdsmæssigt uændrede, men er lettere omformulerede, så de kan læses enkeltstående – dvs. uden at sammenholde med det allerede besluttede på udvalgsmødet den 16. november 2015. Desuden er der taget højde for, at de forventede konsekvenser af finanslovsaftalen er øget fra 55 mio. kr. til 56 mio. kr.

Løsning

Finanslovsaftalen indebærer, at der skal spares 400 mio. kr. på beskæftigelsesområdet med direkte betydning for kommunerne. Ud af de 400 millioner kroner hentes 110 millioner kroner på mentorindsatsen, mens der spares 144 millioner kroner på vejledning og opkvalificering. Derudover skal der spares 146 millioner kroner på både mentorstøtte og aktiv indsats, som fremover underlægges en fælles økonomisk ramme.

De forventede konsekvenser af finanslovsaftalen er, at forvaltningens midler til aktivering i form af vejledning og opkvalificering samt mentor (indsatsmidler) reduceres med ca. 56 mio. kr. fra og med 2016. Andelen er højere end kommunens andel af befolkningen, hvilket skyldes en højere andel af overførselsmodtagere i de berørte målgrupper.

Estimatet for konsekvenserne af finansloven for 2016 er opjusteret fra 55 mio. kr. i novemberindstillingen (BIU 2015-0257213) til 56 mio. kr. i nærværende indstilling pga. forskellige mindre justeringer. Det skal understreges, at der først er endelig afklaring om beløbet i forbindelse med kommuneforhandlingerne i juni 2016.

Det nævnte estimatet bygger på regeringens lovforslag og kommunens andel af borgere under det såkaldte ”driftsloft” for aktivering, der gælder for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mv. samt reglerne for kommunernes budgetgaranti.

Driftsloftet er en maksimumsgrænse for aktiveringsudgifter pr. person indenfor hvilken kommunen kan hjemtage refusion. Når staten sænker driftsloftet – hvilket sker med finanslovsaftalen – stiger kommunens udgifter til aktivering. Samtidig forudsætter staten, at kommunen reducerer aktiveringsomfanget, hvorfor kommunernes budget reduceres yderligere via budgetgarantien. Da kommunens indsatsbudget for 2016 er fastlagt i Budget 16 medfører finanslovsaftalen, at det er nødvendigt at reducere udgifterne til aktivering. Reduktionen foreslås gennemført som vist i tabel 1. Alternative finansieringsmuligheder er anført i tabel 7. 

Forvaltningen anbefaler ikke en generel reduktion på tværs af alle indsatser, men derimod en målrettet reduktion. Forvaltningen har således analyseret, hvilke indsatser der bedst kan tilpasses med mindst mulig konsekvens for borgerne. De foreslåede reduktioner flugter med intentionerne i finanslovsaftalen, men forslaget afspejler ikke fordelingen på målgrupper en-til-en. Kommunerne har forsat mulighed for at omprioritere mellem forskellige indsatser, og derfor fremlægger forvaltningen et forslag, der er tilpasset de københavnske forhold.

For at kunne følge sammenhængen med indstillingen behandlet 16. november 2015 starter nummereringen af finansieringsforslag med F4, så nummereringen er den samme som i den tidligere indstilling.

I tabellen fremgår endvidere den ekstra finansiering (12 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i 2017), som ligger udover finansieringsbehovet på 60 mio. kr. i forbindelse med Budget 16, som udvalget vedtog 16. november 2015. Forvaltningen foreslår, at denne ekstra finansiering kan medgå til at imødegå konsekvenserne af finanslovsaftalen.

Tabel 1: Finansiering af forventet effekt af finanslovsaftale, efterspørgselsstyret indsats.

* I april 2015 blev vedtaget et serviceniveau på 90 minutter mod tidligere 45 minutter. Dette har ikke haft fuld budgetvirkning i 2015. En fortsættelse af niveauet på 90 minutter vil medføre en merudgift på 20 mio. kr. i 2016 sammenlignet med 2015.

** Inkl. overløb fra forløb igangsat i 2015.

I forhold til novemberindstillingen er der en mindre justering af finansieringsforslaget. Det skyldes at finansieringsbehovet er 1 mio. kr. højere hvert år, da konsekvenserne af finansloven er opjusteret fra 55 mio. kr. til 56 mio. kr., jf. ovenfor. I årene 2018 og 2019 er der desuden indlagt yderligere finansiering på 2 mio. kr. årligt. Dette skyldes teknik omkring adskillelsen af indstilling om omlægning af beskæftigelsesindsatsen og imødegåelse af konsekvenserne af finansloven. Med adskillelsen blev efterladt en finansieringsmanko på 2 mio. kr. til nærværende indstilling.

Dette reducerer tilsvarende restfinansieringsbehovet i forhold til omlægningen i 2017 og 2018 med 2 mio. kr.

I det følgende gennemgås de forskellige finansieringsforslag:

F4: Jobklubber

Målgrupper: Dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere m.fl.

Forslag F4 vedrører de 22 mio. kr., der i dag anvendes til såkaldte jobklubber i jobcentrene (ekskl. job- og uddannelsesklubber for unge). Med forslaget gennemfører jobcentrene (ekskl. Jobcenter København Unge) ikke længere jobklubber, hvilket bidrager til finansieringen af omlægningen, da jobcentrenes budget hertil bortfalder.

Det er vigtigt, at de gode erfaringer med det jobrettede fokus i jobklubberne ikke går tabt. Derfor vil tilbudsviften på de relevante beskæftigelsescentre blive tilpasset, sådan så erfaringer og arbejdsmetoder videreføres. Den konkrete udformning af tilbuddene vil afhænge af målgruppens forudsætninger og behov:

Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration – CBSI (primært jobparate over 30 år): Centrets fremtidige profil vil være inspireret af det jobfokus, der har været i jobklubberne. I forhold til i dag, vil CBSI fremover tilbyde kortere tilbud med et højt ugentligt antal timer, og der vil være et endnu større fokus på jobsøgningsaktiviteter. Formålet med den øgede intensitet er at få en bedre effekt af tilbuddene.

Center for Afklaring og Beskæftigelse – CAB (primært aktivitetsparate): I forlængelse af den politiske aftale om udsatte borgere skal omdrejningspunktet for centrets profil fremover være en virksomhedsrettet og virksomhedsforberedende indsats. Denne indsats skal udspringe af borgerens behov, men også af hvilke virksomheder og brancher der har ubesatte job. Dette skal sikre, at borgernes jobforventninger afstemmes med  et realistisk arbejdsmarked, jf. den politiske aftale om udsatte borgere.

Center for Kompetence og Brobygning – CKB (unge aktivitetsparate): CKBs nye profil blev fastlagt i forbindelse med ungeaftalen. Centret skal fremover fokusere på aktivitetsparate unge.

Det foreslås, at job– og uddannelsesklubberne forbliver på Jobcentret København Unge (JKU), som er det eneste center i forvaltningen med direkte uddannelsesfokus. Det vurderes ikke, at JKU kan løse denne opgave uden at bevare budget hertil. For at finansiere dette – og samtidig fastholde en budgetreduktion svarende til det nuværende jobklubbudget – må budgettet reduceres andetsteds. Konkret foreslås, at CBSI foretager en budgetreduktion, som modsvarer de ca. 4,5 mio. kr. årligt, der vil blive anvendt på job- og uddannelsesklubber på JKU i 2016.

Af tabel 2 fremgår bevægelserne, som konsekvens af F4 i budgettet fordelt på jobcentre og beskæftigelsescentre, når konverteringen er fuldt gennemført.

Tabel 2: Konsekvenser af budgetreduktion vedr. jobklubber, fordelt på job- og beskæftigelsescentre, 2016

F5: Eksterne leverandører

Målgrupper: Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælps­modtagere

Med det øgede fokus på jobformidling og øget brug af virksomhedsrettet aktivering, vil der fremadrettet være brug for færre aktiveringstilbud hos eksterne leverandører til forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Eksterne leverandører er firmaer, der udbyder aktiveringstilbud til ledige. En række af disse tilbud minder om de tilbud, der gennemføres på forvaltningens egne beskæftigelsescentre. I F5 foreslås en reduceret brug af eksterne leverandører med ca. 20 mio.kr. i 2016 set i forhold til et hidtidigt niveau på ca. 60 mio. kr.

Fremover vil CBSI med den ændrede profil  – udover virksomhedsplaceringer og ordinær uddannelse – være det primære aktiveringstilbud for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Forvaltningen vurderer imidlertid, at der fortsat vil være behov for eksterne leverandører for at sikre den fornødne kapacitet til den lovpligtige aktivering.

De nuværende aftaler med leverandører til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere udløber med udgangen af 2015. Af hensyn til forsyningssikkerheden indgås aftale med et antal af de nuværende leverandører om leverancer frem til 31. august 2016, hvor LVU-udbuddet (tilbud til borgere med længerevarende uddannelser) udløber. Denne type aftaler kan indgås inden for rammerne af den gældende udbudslov. Der gennemføres et samlet udbud, som kan omfatte de forskellige jobparate målgrupper, således at nye leverandøraftaler kan have virkning fra 1. september 2016. Forvaltningen vil i det kommende udbud stille samme høje krav til leverandørernes indsats, som der vil blive stillet til beskæftigelsescentrenes fremtidige indsats.

Konkret er der indarbejdet en besparelse på 7 mio. kr. på LVU-udbuddet og 13 mio. kr. på de øvrige leverandører. De 13 mio. kr. fordeles med 10 mio. kr. til forsikrede ledige og 3 mio. kr. til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Afhængigt af hvordan udviklingen i størrelsen af målgrupperne og i antal virksomhedsplaceringer bliver, vil den fordeling løbende blive tilpasset det aktuelle behov. I tabel 3 opsummeres, hvordan de 20 mio. kr. som udgangspunkt bliver fordelt mellem de berørte målgrupper i 2016.

Tabel 3: Konsekvenser af reduceret leverandørkøb, fordelt på målgrupper

F6: Helhedsorienteret mentor og andre tilbud til aktivitetsparate

Målgrupper: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Forslag F6 indebærer en nedjustering af budgettet til den helhedsorienterede mentorindsats og/eller andre tilbud til aktivitetsparate, jf. tabel 4.

Tabel 4: Konsekvenser af reduceret indsats for øvrige målgrupper

* inkl. afløb fra 2015, hvor et højt serviceniveau er besluttet.

I forhold til serviceniveauet i den helhedsorienterede mentorindsats traf udvalget 24. marts 2015 (BIU 2015-0044493) beslutning om at øge serviceniveauet fra 45 minutter om ugen til 90 minutter om ugen. En beslutning der indebar, at der i efteråret 2015 skulle tages stilling til om det nye serviceniveau skulle videreføres. Med den foreslåede langsigtede reduktion af budgettet, jf. tabel 4, vil det være muligt at levere et serviceniveauet, der ligger på ca. 60 minutter om ugen ved uændret målgruppestørrelse. I forhold til indstillingen 16. november 2015, er der indlagt et lidt højere finansieringsbidrag (1 mio. kr. hvert år samt yderligere 2 mio. kr. i 2018 og 2019) pga. af de revurderede konsekvenser af finansloven og adskillelsen af indstillingerne om omlægning af beskæftigelsesindsatsen og imødegåelse af finansieringsbehovet som følge af finanslovsaftalen.

Forvaltningen vurderer, at sagsbehandlernes visitation skal være styrende for, hvordan serviceniveauet i mentorindsatsen skal være for den enkelte – samt om der evt. skal reduceres i budgettet til andre tilbud for aktivitetsparate i stedet. Denne fleksibilitet er ønskværdig for, at sagsbehandlerne kan træffe det fagligt bedste skøn.

På grund af allerede igangsatte forløb i 2015, som fortsætter i de første måneder af 2016, forventes budgettet alene at kunne reduceres med ca. 4 mio. kr. i 2016.

Fordeling af finansieringsbidrag på aktører

Nedenstående tabel 5 viser konsekvenserne af den foreslåede finansiering fordelt på institutionstyper. Det bemærkes, at den ekstra finansiering som udvalget vedtog 16. november (12 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i 2017), som ligger udover finansieringsbehovet på 60 mio. kr. i forbindelse med Budget 16, vedrører uddannelsesaktivering og dermed uddannelsesinstitutioner mv.

Tabel 5: Budgetvirkning for indsatsbudgettet af omlægning og finanslovsforslag fordelt på institutionstyper, 2016

Fordeling af finansieringsbidrag på målgrupper

Nedenstående tabel 6 viser konsekvenserne af den foreslåede finansiering fordelt på målgrupper.

Tabel 6: Budgetvirkning for indsatsbudgettet af finanslovsforslag fordelt på målgrupper, 2016

* Inkl. korrektioner som følge af BIU-beslutning 16. november 2015 om omlægning af beskæftigelsesindsatsen

** Inkl. indfasning vedr. jobklubber på 2 mio. kr.

Som det fremgår af tabel 6, sker den største reduktion af indsatsbudgettet i forhold til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Forklaringen er, at det stærkere fokus på ordinære job og virksomhedsplaceringer, der følger af Budget 16, primært forventes at aflaste behovet for opkvalificerings- og vejledningstilbud til jobparate ledige, idet disse forventes at komme i job eller virksomhedsforløb. 

Ophævelse af bindinger mv.

Ovenstående finansieringsforslag betyder, at følgende bindinger på fordelingen af forvaltningens indsatsmidler må ophæves:

• Serviceniveauet i den helhedsorienterede mentorindsats ændres fra 90 til 60 minutter ugentligt, jf. F6 (BIU 2015-0044493)
• En jobklub i AMC besluttet i Beskæftigelsesaftalen for 2011 omlægges, jf. F4.

Det skal understreges, at indsatsbudgettet er defineret som et vanskeligt styrbart område og derfor også er omfattet af budgetgarantien. Sagsbehandlernes visitation samt målgruppeforskydninger mv. fører løbende til ændring af efterspørgslen og ressourcebehovet. Det er derfor uhensigtsmæssigt at låse indsatsbudgettet fast på målgrupper. Den betydelige reduktion af indsatsrammen, som følger af omlægningen af beskæftigelsesindsatsen (120 mio. kr. ud af ca. 900 mio. kr. i 2019), nødvendiggør, at indsatsrammen kan tilpasses fleksibelt af forvaltningen. Forvaltningen skal til enhver tid kunne anvende rammen til at sikre ret-og-pligt-aktivering. Det vil ske i respekt for de politiske aftaler, der er indgået i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Forbruget fordelt på de forskellige områder vil indgå i de løbende regnskabsprognoser, som forelægges udvalget.

Der er tale om en imødegåelse af de forventede konsekvenser af finanslovsaftalen. Det er først i forbindelse med kommuneforhandlinger i juni 2016, at de præcise budgetvirkninger af finansloven bliver kendte. Af hensyn til forvaltningens styring af indsatsen, er det ikke praktisk muligt at afvente dette, hvorfor der må styres efter de forventede økonomiske konsekvenser. Hvis kommuneaftalen fører til ændringer i de økonomiske rammer, vil udvalget blive orienteret i forbindelse med den sædvanlige økonomiske opfølgning i form af regnskabs­prognoserne, der også indeholder oplysninger om konjunkturbestemte ændringer i statsrefusionen.

Alternative finansieringsmuligheder

Nedenfor i tabel 7 er oplistet et antal alternative finansieringsmuligheder. Ud for hver indsats viser tabellen, hvilke målgrupper indsatsen berører – samt den mulige budgetreduktion.

Endelig fremgår det, om budgettet anvendes internt i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen eller til køb hos eksterne leverandører (herunder Socialforvaltningen).

Tabel 7: Alternative finansieringsmuligheder, indsatsmidler

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtager finansieringen, vil personaleprocessen igangsættes efter den 7. december 2015.

Birgitte Hansen / Jacob Zeberg Eberholst

Indstillingen blev godkendt med følgende justeringer og tilføjelser:

1) Jobklubber i deres nuværende form på jobcentrene bliver nedlagt.

2) Forvaltningen skal vende tilbage til udvalget hurtigst muligt med forslag til, hvilken profil og ydelser Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration skal tilbyde fremover.

3) Forvaltningen skal vende tilbage til udvalget hurtigst muligt med forslag til, hvordan de midler der potentielt kan spares på uddannelse, jf. 2. og 3. række i indstillingens tabel 7, kan udmøntes.

SF og Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning:

"SF og Socialdemokraterne konstaterer, at de har valgt at eksekvere den beslutning, Regeringen har pålagt kommunerne."

Konservative, Venstre og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

"Konservative, Venstre og LA konstaterer at den nuværende økonomiske situation gør, at det er nødvendigt at gennemføre de af finanslovens pålagte besparelser"