Status på udmøntning og resultater af ungeaftalen

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens status på udmøntning og resultater af ungeaftalen til efterretning.

Problemstilling

Den 20. april 2015 blev partierne Ø, R, S, SF og V enige om ungeaftalen ’Ungeaftale – Sådan får vi flere i uddannelse’.

Aftalen understøtter Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ambition om, at København skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner til at få unge i uddannelse, jf. Vision 2020.

Ungeaftalen er vedlagt som bilag.

Løsning

Ungeaftalen indeholder fire overordnede satsninger, der skal sikre, at flere unge får en uddannelse:

• Unge skal hurtigt i uddannelse
• Uafklarede unge skal, så hurtigt det er muligt, vælge uddannelse
• Unge skal ikke falde fra uddannelsen

Sociale og personlige samt helbredsmæssige forhold må ikke være en barriere for uddannelse

Resultat af ungeindsatsen indtil nu

I september 2015 udgjorde andelen af unge på uddannelseshjælp 2,7 pct. af ungebefolkningen i København. Til sammenligning var 5,5 pct. af de unge på uddannelseshjælp i sammenlignelige kommuner (klyngen). København har således fortsat en markant lavere andel unge på uddannelseshjælp end klyngen, jf. tabel 1.

Siden april 2015 er antallet af uddannelseshjælpsmodtagere faldet med ca. 10 pct.i København. I klyngen og i hele landet er antallet tilsvarende faldet henholdsvis ca. 11 pct. og 8 pct.

Tabel 1. Andel og udvikling i antal unge fra april til september

Status – september 2015	Andel unge på uddannelseshjælp (pct.)	Udvikling i uddannelseshjælpsmodtagere (pct.)
København	2,7	-9,6
Klyngen	5,5	-10,6
Hele landet	4,1	-8,2

Kilde: Jobindsats.dk

Note: Beregningen er lavet på baggrund af fuldtidspersoner. Befolkningstallet er udregnet på baggrund af befolkningen i 2013.

Der er sket fald i antallet af unge i alle tre målgrupper, henholdsvis åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate. Faldet i aktivitetsparate unge er det mest markante, siden kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014.

Tabel 2. Udvikling i uddannelseshjælpsmålgrupperne fra april til september 2015 (pct.)

Åbenlyst uddannelsesparate	Uddannelsesparate	Aktivitetsparate
-6,2	-14,1	-8,6

Kilde: Jobindsats.dk

Note: Beregningen er lavet på baggrund af fuldtidspersoner.

Status på implementering af ungeaftalen

Siden den politiske aftale om unge blev indgået i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, har forvaltningen arbejdet med at implementere indsatser, der understøtter aftalens overordnede satsninger.

Nedenfor præsenteres disse indsatser i relation til ungeaftalens mål.

Åbenlyst uddannelsesparate unge

Den afgørende satsning for åbenlyst uddannelsesparate er, at de hurtigst muligt skal finde og tilmelde sig en uddannelse, og at de unge skal arbejde frem til uddannelsesstart.

I aftalen står der: ’Indsatsen for åbenlyst uddannelsesparate bygger på, at de hurtigst muligt skal finde og tilmelde sig en uddannelse. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal arbejde frem til uddannelsesstart. Alternativt bliver de aktiveret i nytteindsats, jf. budgetaftalen for 2015’.

• Status er, at Jobcenter København – Ungecentret (JKU) motiverer de unge til at arbejde indtil uddannelsesstart allerede første gang, den unge søger om ydelse.
• De unge, der ikke kan finde beskæftigelse indtil uddannelsesstart, visiteres af JKU til enten virksomhedspraktik eller nytteindsats. Siden april 2015 er ca. 300 påbegyndt i nytteindsats.
• Forvaltningens evaluering af nytteindsatsen viser, at 82 pct. af de åbenlyst uddannelsesparate unge er i uddannelse eller beskæftigelse 3 måneder efter nytteindsats.

Uddannelsesparate unge 

De afgørende satsninger for uddannelsesparate unge er, at uafklarede uddannelsesparate unge, så hurtigt som det er muligt, skal vælge uddannelse. Indsatsen skal også sikre, at de unge er fagligt rustede til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse.

I aftalen står der: ’Det er også centralt at sikre, at de unge er fagligt rustede til at gennemføre en uddannelse, så de ikke falder fra uddannelse’.

• Status er, at JKU tester alle unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, for dansk- og matematikkundskaber. De unge, der har behov, visiteres derefter til undervisning som en del af deres samlede uddannelsesrettede indsats – eks. i brobygning, undervisning på Center for Kompetence og Brobygning (CKB) eller på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC). I dag har ca. 2/3 af de unge uden en ungdomsuddannelse brug for undervisning i dansk og/eller matematik.

I aftalen står der: ’Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal indgå aftaler med udbydere af erhvervsuddannelser med henblik på, at uddannelsesparate unge har mulighed for at vælge forskellige uddannelsesspor’.

• Status er, at forvaltningen har indgået brobygningsaftaler med erhvervsskoler indenfor de fire hovedområder: Teknologi, byggeri og transport, Kontor, handel og forretningsservice, Omsorg, sundhed og pædagogik, Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Forvaltningen har indgået aftale med erhvervsskolerne: Technical Education Copenhagen (TEC), Hotel- og Restaurationsskolen (HRS), Uddannelsescenter København-Vest (CPHWEST) og Social- og Sundhedsskolen København (SOPU)
• Brobygningsforløbene indeholder også (efter behov) undervisning i dansk og matematik samt fastholdelsesmentor
• Siden maj 2015 er 715 unge begyndt på et brobygningsforløb

I aftalen står der: ’For at sikre, at der er uddannelsestilbud til unge med andre præferencer end erhvervsuddannelser, skal Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen afdække muligheder og behov for snusepraktikker, brobygningsforløb eller lignende på professionshøjskoler, erhvervsakademier og voksenuddannelses-centre. Samtidigt er det vigtigt, at unge, der er uafklarede ift. uddannelsesvalg, har mulighed for at komme på brede og afklarende brobygningsforløb’.

• Status er, at forvaltningen har indgået aftaler med KVUC for unge, der har brug for faglig opkvalificering, men som ikke ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse. Indtil nu er ca. 60 unge visiteret til KVUC under den nye aftale
• Forvaltningen er i gang med at aftale betingelserne for en formaliseret uddannelsesaftale for 2016 med Københavns Erhvervsakademi
• Metropol har ikke ønsket at indgå en formaliseret samarbejdsaftale for 2016, men tilbyder unge mulighed for at blive ”studerende for en dag”, rådgivning om uddannelser mv.

I aftalen står der: ’Aftaleparterne er enige om, at en manglende praktikplads ikke må betyde, at unge falder fra en erhvervsuddannelse. Derfor skal unge, der falder fra en erhvervsuddannelse på grund af manglende praktikplads, pålægges at påbegynde skolepraktik, hvis skolepraktik udbydes på uddannelsen’.

• Status er, at unge med uddannelsespålæg pålægges at søge om optagelse på og tage imod skolepraktik efter afsluttet grundforløb, hvis de ikke finder en praktikplads. De unge, der falder fra uddannelsen grundet manglende praktikplads, og som ikke har uddannelsespålæg, kan ikke pålægges skolepraktik.

I aftalen står der, at: ’Aftaleparterne er enige om, at praktikpladsindsatsen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen generelt skal styrkes for unge uden uddannelse. En styrket praktikpladsindsats skal sikre, at de unge, der ikke lever op til erhvervsuddannelsens karakterkrav eller er faldet fra et grundforløb tre gange, fortsat har mulighed for at få en erhvervsuddannelse’.

• Status er, at JKU har markant øget fokus på, at den unge påbegynder grundforløbet, når den unge vurderes i stand til at kunne gennemføre
• Alle uddannelsesparate unge, der har afbrudt grundforløb, visiteres som hovedregel til brobygning
• Unge, der ikke lever op til karakterkravet, visiteres som udgangspunkt til brobygning mhp. opkvalificering til uddannelsernes karakterkrav. De unge guides også til erhvervsuddannelser med overgangskrav (undervisning og certifikater den unge skal bestå, før han/hun kan komme i gang med hovedforløbet), som den unge vurderes i stand til at imødekomme
• Unge med gennemført grundforløb, der ikke har sikret sig en praktikplads, og som ikke kan påbegynde skolepraktik, visiteres til praktikpladsindsatsen i JKU
• Som en del af praktikpladsindsatsen laver JKU en opsøgende praktikpladsindsats. Målet for JKU’s opsøgende praktikpladsindsats er 339 praktikpladser i 2015. JKU forventer at nå ca. 300 praktikpladser i 2015
• Det er endnu for tidligt at vurdere, hvor mange unge der opbruger deres tre forsøg på at gennemføre grundforløb.

I aftalen står der: ’De unge, som er meget bogligt svage, og som ikke har mulighed for at få en praktikplads, skal hjælpes til at påbegynde andre ungdomsuddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder’.

• Status er, at JKU har etableret et samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) om vejledning af unge til andre ungdomsuddannelser – eks. erhvervsgrunduddannelse og kombineret ungdomsuddannelse.

Aktivitetsparate unge

De afgørende satsninger for aktivitetsparate unge er, at afklarede unge, så hurtigt som det er muligt, skal vælge uddannelse, samt at sociale, personlige og helbredsmæssige forhold ikke må være en barriere for uddannelse. Endelig skal indsatsen sikre, at de unge er fagligt rustede til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse.

I aftalen står der: ’Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal derfor i samarbejde med Socialforvaltningen (SOF), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF), Region Hovedstaden m.fl. sikre, at de unge får en indsats, så de overkommer barriererne. Dette sker gennem en kommunalt forankret brobygningsindsats på Center for Kompetence og Beskæftigelse for de aktivitetsparate’.

• Status er, at CKB er ved at ændre profil, så centret alene har fokus på uddannelsesforberedende indsatser for aktivitetsparate unge. Allerede i dag varetager CKB indsatsen for hovedparten af de aktivitetsparate unge i København
• Undervisere fra KVUC står for undervisningen i dansk og matematik på CKB. CKB har ansøgt Region Hovedstaden om dispensation til selv at forestå undervisningen, men der er endnu ikke truffet nogen beslutning herom
• For at sikre at udsatte unge får en tværfaglig uddannelsesrettet indsats, samarbejder CKB med SOF, SUF, BUF mv, om såkaldte ’basis-kombi-forløb’. Forløbene indeholder bl.a. undervisning i dansk og matematik. Siden april er ca. 300 unge visiteret til basis-kombi-forløb
• CKB har herudover en række aftaleindsatser for psykisk sårbare og misbrugere i samarbejde med bl.a. U-Turn (Socialforvaltningen)
• Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af JKU, CKB og ungdomsskolen i København, hvis opgave er at udvikle et ressourceforløb målrettet uddannelse for de svageste unge.

I aftalen står der: ’Nogle særligt udsatte unge har behov for en indsats, som rækker ud over det, kommunen og regionen kan levere. Aftaleparterne er derfor enige om, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal sikre, at der også er tilbud hos leverandører til at hjælpe disse unge til at komme tættere på uddannelse’.

• Status er, at JKU bruger eksterne leverandører til særligt udsatte unge, herunder tilbud i Væksthuset, Incita, mv. Forvaltningen er ved at udarbejde et nyt udbud for aktivitetsparate med særskilt fokus på uddannelsesindsatsen for aktivitetsparate unge.

I aftalen står der: ’Aftaleparterne er enige om, at de unge, med mindre der er helt særlige begrundelser herfor, skal have virksomhedspraktik eller snusepraktik på en uddannelsesinstitution’.

• Status er, at virksomheds- og snusepraktik er en integreret del af indsatsen for aktivitetsparate unge hos både CKB og eksterne leverandører. For at sikre, at flere aktivitetsparate kommer i snusepraktik, er CKB i dialog med de fire brobygningsskoler samt KVUC ift. at indgå faste snusepraktikaftaler. Siden april 2015 har 320 aktivitetsparate unge være i virksomhedspraktik.

I aftalen står der: ’I de perioder, hvor særligt udsatte unge ikke kan deltage i indsatser, skal Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen sikre, at de unge får den hjælp, der skal til for, at de unge igen kan vende tilbage til en uddannelsesfremmende indsats. De unge skal som udgangspunkt have en helhedsorienteret mentorstøtte’.

• Status er, at siden april 2015 har ca. 1.000 unge fået en helhedsorienteret mentor. Forløbene er som udgangspunkt af 26 ugers varighed.

I aftalen står der: ’Det er væsentligt, at mentorerne er velkvalificerede og kan hjælpe de unge med de udfordringer, som betyder, at de ikke kan deltage i uddannelsesfremmende indsatser.Samtidig skal mentoren have fokus på at understøtte de unges ressourcer, så de unge bliver bedre til at håndtere deres udfordringer’.

• Status er at forvaltningens egne mentorer skal gennemgå BIF’s mentoruddannelse. Eksterne leverandører skal påvise, at deres mentorer er certificerede
• Udvalget har netop vedtaget en aftale om udsatte borgere, hvor udvalget har besluttet, at der i 2016 vil blive foretaget et serviceeftersyn af forvaltningens mentorer. I den forbindelse vil forvaltningen også se på, om der er behov for at justere på kravene til mentorer for unge.

I aftalen står der: ’Forvaltningen skal frem mod forhandlingerne om budget 2016 – i samarbejde med de andre forvaltninger – udarbejde en model for styrket helhedsorienteret myndighedsansvar i ungecentret (JKU)’.

• Status er, at forslaget indgår på listen over eventuelle forslag til businesscases. Forvaltningen er ved at kvalificere businesscasen, som skal forelægges BIU og Økonomiudvalget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Udvalget får fremadrettet en årlig status på udmøntning og resultater af ungeaftalen.

Ungeområdet indgår i den resultatstatus, som forelægges BIU hvert kvartal.

Birgitte Hansen     /     Jacob Zeberg Eberholst

Indstillingen blev udsat.