Hverv forankret i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Indstilling og beslutning
- at der i næste samling fortsat udpeges repræsentanter til alle de hverv, hvor udpegningen er forankret i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (bilag 1).
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal derfor nu beslutte om de hverv, der nu er forankret i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, skal fortsætte efter kontstitueringen af Borgerrepræsenationen efter kommunalvalget.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anbefaler, at de tre hverv, som på nuværende tidspunkt er forankret i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen fortsætter i den nye valgperiode. Det skal i den forbindelse nævnes, at hvervet i Det lokale Beskæftigelsesråd ikke kan ophæves, da det er lovmæssigt reguleret.
Det drejer sig om:
1. Det lokale Beskæftigelsesråd, som har til opgave at rådgive Jobcenter København om tiltag, der kan udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Borgerrepræsentationen udpeger medlemmerne af rådet, herunder også formanden, som er Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren.
2. Træningsskolen for Arbejdsmarkedsuddannelser for unge (TAMU). TAMU beskæftiger sig med unge, der har særlige tilpasningsvanskeligheder, herunder også unge, der er eller har været involveret i kriminalitet. TAMU sigter på at få de unge i gang med en arbejdsmarkedsuddannelse fx. ved at tilbyde værkstedsundervisning (dagskole eller døgnophold). Nogle unge bliver bliver sluset ud til ufaglært job. Skolen driver konsekvenspædagogik, hvilket indebærer, at de unge bliver trukket i skoleydelsen, hvis de ikke møder op. Hvervet er forankret i BIF, men det er Borgerepræsentationen, der skal udpege et bestyrelsesmedlem jf. vedtægterne for skolen.3. Væksthus Hovedstadsregionen vejleder virksomheder i at skabe vækst, eksport og job. Det er finansieret af Erhvervsstyrelsen og ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Borgerepræsentationen skal udpege en observatør i bestyrelsen.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at kommunen fortsat har betydelig interesse i at deltage i de hverv, der er forankret under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, herunder også hverv i TAMU og Væksthus Hovedstadsregionen, som Københavns Kommune formelt kan trække sig ud af.
Hvervet i TAMU vedrører væsentlige samarbejdspartnere ifht. beskæftigelsesindsatsen, for dele af kontanthjælpsgruppen.
Hvervet i Væksthus Hovedstadsregionen vedrører væsentlige samarbejdspartnere ifht. beskæftigelses- og erhvervsindsatsen (investeringer, erhvervsrådgivning og virksomhedskontakt) i hovedstadsregionen.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anbefaler derfor, at Københavns Kommune fortsat er repræsenteret i de hverv, der er forankret under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Økonomi
Videre proces
- Oversigt over hverv under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Morten Binder /Jan Ellebye