Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning
Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 7. juni 2007
17. Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning
BIU 115/2007
Indstilling og BESLUTNING
Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler, 1. at
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender "Udviklingsplan for
brugerdemokrati og selvforvaltning, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
2006 – |
Problemstilling
I dag stiller borgere i
stigende grad krav om indflydelse på det offentliges ydelser, ligesom den
enkelte borger/bruger stiller krav om indflydelse på egen situation, herunder
inddragelse i den beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige indsats.
Generelt ønsker Borgerrepræsentationen at styrke brugerdemokrati og selvforvaltning i kommunen, og har således på møde den 13. oktober 2005 (BR 526/05) vedtaget, at alle udvalg skal udarbejde en udviklingsplan for styrkelse af brugerdemokrati og selvforvaltning gældende for valgperioden.
Udviklingsplanen
skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvilke initiativer, der igangsættes på
udvalgsområdet.
Løsning
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har således indarbejdet ovennævnte BR beslutning (BR
337/06) i forvaltningens udviklingsplan med henblik på at styrke
brugerdemokrati og selvforvaltning.
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har via de overordnede styringsprincipper
(kontraktstyring, rammeaftaler mv.) valgt at give de decentrale enheder øget
frihed til at tilpasse aktiviteterne efter egne lokale behov og forhold. Derved
kan der opnås en bedre ressourceudnyttelse og større tilfredshed, hvilket i
sidste ende leverer en bedre kvalitet i servicen overfor brugerne.
På Beskæftigelses- og Integrationsområdet er der en god tradition for at inddrage brugerne i f.eks. udarbejdelsen af sektorplaner og ved at fortage brugerundersøgelser. Der er også i et vist omfang nedsat brugerråd, der bidrager til at sikre brugerindflydelse på den generelle indsats på området eks. Det Lokale Beskæftigelsesråd, Integrationsrådet, Handicapråd og Lokaludvalg.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i 2007 besluttet at arbejde mere målrettet med brugertilfredshedsundersøgelser som et blandt flere fokusområder i forhold til brugerinddragelse.
Udarbejdelse af et koncept
for brugerundersøgelse og gennemførelse af brugerundersøgelser
er bl.a. formuleret som et mål i resultatkontrakterne med de kommunale
beskæftigelsescentre i 2007. Fokus er her på bl.a. brugernes oplevelse af
aktiveringstilbudene samt beskæftigelsescentrenes samarbejde med
virksomhederne.
Derudover har Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen udviklet en Serviceguide,
som er et koncept til forventningsafstemning mellem borgeren og forvaltningen.
Borgeren vil få udleveret Serviceguiden og ud fra denne kan borgeren direkte
måle om den "aftalte" indsats bliver leveret. Serviceguiden skal implementeres
i alle de decentrale enheder dvs. jobcentre, beskæftigelsescentre og
ydelsesservice.
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har i 2007 iværksat et kvalitetsledelsesprojekt. Der skal udvikles kvalitetsmål for de
væsentligste borgerrettede aktiviteter, eks. modtagelse, afvikling af kontaktforløb,
udarbejdelse af jobplan. Formålet er at skabe en samlet ramme med henblik på en
stærkere og direkte sammenhæng mellem den politiske styring og den service, som
borgerne modtager i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Derudover skal der i
udviklingsplanens periode iværksættes en række nye initiativer som f.eks. videreudvikling af koncept for
brugerundersøgelser, fokusgrupper med brugere samt udvikling af IT- selvbetjeningsværktøjer.
Der skal ligeledes formuleres klare målsætninger og resultatmål for
brugerdemokrati og selvforvaltning.
Der vil i udviklingsplanens
planperiode løbende ske opfølgning med henblik på at sikre implementering og
videreudvikling af brugerdemokrati og selvforvaltning i Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningens organisation.
ØKONOMI
Videre proces
Sagen skal behandles i Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen
Bilag
1. Udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2006 – 2009.
Morten Binder /
Torben Brøgger