Integrationsprogram og beskæftigelsesindsats for ukrainske flygtninge

Resumé

Ukrainere, der meddeles opholdstilladelse efter særloven, defineres som flygtninge og omfattes af integrationslovens tilbud og målgrupper. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal derfor tilrettelægge en beskæftigelsesindsats for de visiterede flygtninge, som Københavns Kommune modtager. Da særloven giver mulighed for en fleksibel opstart i integrationsprogram, foreslår forvaltningen, at indsatsen tilrettelægges i fire spor, der hver især tager højde for modtagerens forudsætninger og behov og ikke mindst mulighed for hurtigt at indtræde på arbejdsmarkedet i ordinære stillinger. Med indsatsen vil der være fokus på, at de flygtninge der umiddelbart vurderes klar til at varetage et arbejde, og har mulighed for at påbegynde et arbejde straks, hurtigt vil blive matchet med en virksomhed og opnå selvforsørgelse. Flygtninge der har behov for en egentlig aktiv indsats for at komme i arbejde, vil blive visiteret til program og for flygtninge, der vurderes aktivitetsparate, vil diverse tiltag blive igangsat

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager beskrivelse af integrationsprogrammet og beskæftigelsesindsatsen for ukrainske flygtninge, der visiteres til Københavns Kommune under særloven, til efterretning.

Problemstilling

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en særlov, der giver adgang til opholdstilladelse til de personer, der er blevet fordrevet som følge af krigen i Ukraine. Særloven trådte i kraft den 17. marts 2022. Københavns Kommune har foreløbigt fået tildelt en kvote på 557 ukrainske flygtninge – en kvote der forventes at stige inden for den nærmeste fremtid – muligvis op til 5.000-6.000 personer. Pr. 4. april er der visiteret i alt 219 ukrainske flygtninge til Københavns Kommune, heraf 65 børn, 131 voksne i alderen 18-64 år og 23 personer i alderen 65+. Af de voksne i alderen 18-64 år er 114 personer kvinder og 17 mænd.

Ukrainere der meddeles opholdstilladelse efter særloven, defineres som flygtninge og omfattes af integrationslovens tilbud og målgrupper. De skal dermed modtage en integrationsindsats fra kommunen, bestående af en virksomhedsrettet indsats, danskuddannelse og integrationsundervisning jf. Københavns Kommunes Københavnermodel. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal derfor tilrettelægge en beskæftigelsesindsats for de visiterede flygtninge som Københavns Kommune modtager. Indsatsen tilrettelægges i fire spor, med fokus på, at de flygtninge der er klar til at tage et arbejde, hurtigt bliver selvforsørgende, og de der har brug for en egentlig indsats visiteret til program eller andre nødvendige tiltag.

Løsning

Fordrevne fra Ukraine, visiteres til Københavns Kommune, inviteres til en første samtale i Jobcenteret. Til den første samtale hjælper sagsbehandleren flygtningen med at ”komme godt i gang”, ved bistå med behandling af ansøgning om integrationsydelse, oprettelse af Nem-id, bankkonto mm. Yderligere vil der være fokus på at afklare behovet for børnepasning samt en helhedsorienteret indsats, der favner hele familien, og alle relevante myndighedsopgaver. Ukrainske flygtninge, der søger om asyl, hører under integrationsloven, hvilket betyder, at det er kommunerne, der er forpligtet til bl.a. at tilbyde sprogundervisning i dansk, såkaldt danskuddannelse, der i dag varetages af kommunen selv. Den sprogundervisning som integrationsborgere modtagere hedder ’Danskuddannelse til voksne udlændige m.fl.’ Afhængig af uddannelsesbaggrund og sproglige færdigheder visiteres udlændige i dag til enten Danskuddannelse 1 (DU 1), Danskuddannelse 2 (DU2) eller Danskuddannelse 3 (DU3). Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive forelagt en selvstændig indstilling vedrørende håndtering af danskuddannelse.

Flygtninge der visiteres, har yderligere ret og pligt til at modtage en beskæftigelsesindsats. Ved den første samtale i jobcenteret screenes borgeren for at afdække den enkelte flygtnings kompetencer og forudsætninger for at gå i job, og det vurderes, hvilken indsats der bedst understøtter, at borgeren kommer i job og bliver selvforsørgende. Indsatsen vil blive igangsat i fire forskellige tempi og spor alt efter de modtagne flygtninges forudsætninger og behov:

• Spor 1: Direkte i job
• Spor 2: Hurtig hjælp til job
• Spor 3: Påbegyndelse af program
• Spor 4: Indsats uden for aktivt program

I nedenstående følger en nærmere beskrivelse af de fire spor for beskæftigelsesindsatsen for ukrainske flygtninge:

Spor 1: Direkte i job – frivilligt og før igangsættelse af program
De ukrainske flygtninge, der vurderes at være jobparate og som med en minimal indsats kan komme i job tilbydes i spor 1 et direkte match med en virksomhed i første samtale. Forvaltningen vurderer, at virksomhedernes store efterspørgsel på arbejdskraft og store velvilje til at ansætte fordrevne ukrainere, er en god mulighed for at få de ukrainske flygtninge, der kan arbejde, hurtigt i job, når de formelle forhold er på plads (fx opholdstilladelse, bankkonto mm).

Indsatsen indeholder:

• Informationer om jobmuligheder og tilbud om match med en virksomhed ved den 1. samtale i jobcenteret.

Spor 2: Hurtig hjælp til job – frivilligt og før igangsættelse af program
I spor 2 tilbydes ukrainske flygtninge, der vurderes jobparate og som med en mindre indsats kan komme i job en mindre indsats i form af et direkte match med virksomhed evt. suppleret af workshop om det danske arbejdsmarked og danskuddannelse. For nogle af de borgere vil det være nødvendigt med en mindre indsats, eksempelvis i form af deltagelse i workshops om CV-skrivning og det danske arbejdsmarked.

Indsatsen indeholder:

• Informationer om jobmuligheder og tilbud om match med en virksomhed ved den 1. samtale i jobcenteret.
• Frivilligt tilbud om deltagelse i workshops. En workshop indeholder en introduktion til CV-skrivning og det danske arbejdsmarked, og der formidles viden om jobsøgning og arbejdspladskultur. Workshops gennemføres på engelsk eller ukrainsk eller med tolk alt afhængig af målgruppens forudsætninger. Workshops tilbydes til personer, som har fået opholdstilladelse, men som endnu ikke er påbegyndt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram.

Flygtninge der ikke er kommet i job i spor 2, vil efter ca. 2 måneder påbegynde spor 3.

Spor 3: Påbegyndelse af program - obligatorisk
Spor 3 igangsættes for de flygtninge, der vurderes jobparate, men har behov for en egentlig indsats for at komme i arbejde. Denne gruppe vil blive omfattet af Selvforsørgelses- og Hjemrejseprogrammet. Programmet består af en tidlig beskæftigelsesindsats med virksomhedsrettede tilbud kombineret med danskuddannelse samt generel viden om det danske samfund og arbejdsmarkedet. Programmet påbegyndes pba. en individuel vurdering dog senest 2 måneder efter visiteringen. Tilbuddet vil være obligatorisk og omfattet af mulighed for evt. sanktion ved udeblivelse mm. De ukrainske flygtninge, der er omfattet af særloven, vil også være omfattet af lov om integrationsgrunduddannelse og vil kunne tilbydes Integrationsgrunduddannelse (IGU-, et 2-årigt forløb, der kombinerer ansættelse i lønnet praktik på en virksomhed med skoleundervisning), i det omfang de i øvrigt vil være indenfor målgruppen.

Indsatsen indeholder:

• Information om kommende kontraktsamtale og påbegyndelse af Selvforsørgelses- og Hjemrejseprogram. Programmet er en jobrettet integrationsindsats, med fokus på virksomhedsrettet aktivering, integrationsundersvisning og danskuddannelse.

Indsatsen gennemføres af Jobcenter København. Såfremt tilstrømning af ukrainere til kommunen medfører, at Jobcentret ikke selv kan gennemføre indsatsen jf. Københavnermodellen, kan opstå behov for at tilknytte andre aktører til indsatsen. I så fald vil der blive gennemført tilbudsindhentning el. udbud alt efter opgavens karakter og omfang.

Spor 4: Indsats uden for aktivt program
Spor 4 igangsættes for de flygtninge, der vurderes aktivitetsparate og derved er langt fra arbejdsmarkedet- enten på grund af helbredsmæssige, eller familiære forhold, og som helt eller delvis fritages fra program. I stedet igangsættes anden indsats, der har fokus på at håndterer de særlige udfordringer, der forhindrer flygtningen i at deltage i program.

Indsatsen indeholder:

• Igangsættelse af nødvendige tiltag som læge, psykolog, hospitalsbehandling mm.

Flygtningens flow i jobcenteret er illustreret i nedenstående figur:

Økonomi

Den økonomiske ramme for indsatsen udgøres af det grundtilskud som Københavns Kommune modtager fra staten for alle borgere på integrationsydelse. Udgifterne til danskuddannelse og øvrig kursusaktivitet dækkes af integrationstilskuddet, som udgør 2.900 kr. pr. måned pr. person.

De samlede økonomiske konsekvenser er på nuværende tidspunkt svære at give et præcist estimat på, da det afhænger af mængden og hastigheden af ankomne flygtninge, samt afgangen til beskæftigelse.

Videre proces