Overførsler fra 2016 til 2017
I forbindelse med årsregnskabet kan de enkelte udvalg anmode om, at deres mer- og mindreforbrug i et regnskabsår overføres til det kommende års budget.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der på servicerammen overføres et merforbrug på 5,2 mio. kr. vedrørende eksternt finansierede projekter (tilskudsmidler).
- at der på servicerammen overføres et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. vedrørende lov- eller kontraktmæssigt bundne midler.
- at der på servicerammen overføres et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. vedrørende forsinkede aktiviteter.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på serviceområdet tre typer af mer- og mindreforbrug, som kan give anledning til overførsel af midler til 2017.
I relation til eksternt finansierede projekter (tilskudsmidler) skal kommunens forbrug i 2016 (som forudsættes dækket af tilskudsgiver, men først udbetales af tilskudsgiver i 2017) som udgangspunkt søges overført. Dette blev fastslået i forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens drøftelse med revisionen og Økonomiforvaltningen om regnskab 2015.
I relation til lov- eller kontraktmæssigt bundne midler kan mindreforbrug som udgangspunkt forventes overført til 2017.
Endelig kan øvrigt mindreforbrug i relation til forsinkede aktiviteter søges overført.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har mindreforbrug på indsatsrammen og på overførselsrammen i 2016 på henholdsvis 25,6 mio. kr. og 70,8 mio. kr., men mindreforbrug på de to rammer tilføres som udgangspunkt kommunekassen. På anlægsområdet kan mindreforbrug som udgangspunkt forventes overført, men et lille mindreforbrug i 2016 på 0,1 mio. kr. søges ikke overført.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandler årsregnskabet for 2016 på møde den 3. april 2017. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har sendt årsregnskabet til Økonomiforvaltningen den 23. februar 2017. Økonomiforvaltningen er i gang med en konsolidering af regnskabet for hele kommunen, hvorfor regnskabet ikke kan behandles på nærværende udvalgsmøde. Årsregnskabet indeholder nærmere forklaringer på afvigelser mellem budget- og regnskabstal.
Løsning
Årsregnskab 2016 for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen viser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. på servicerammen. Overførselsanmodningerne indebærer, at der tilføres kommunekassen yderligere 0,9 mio. kr., dvs. at der samlet tilføres kommunekassen 2,0 mio. kr.
Tabel 1 viser overførselsanmodninger fra 2016 til 2017 på servicerammen.
Tabel 1. Overførselsanmodninger fra 2016 til 2017 (mio. kr.)
Eksterne projekter |
Lov- og kontraktbundne aktiviteter |
Øvrige aktiviteter |
Søges overført til 2017 i alt |
|
Servicerammen |
-5,2 |
3,4 |
0,9 |
-0,9 |
I relation til eksternt finansierede projekter søges overført et merforbrug på 5,2 mio. kr. Udgifterne er afholdt i 2016, men dækkes af indtægter i 2017. Merforbruget i 2016 betales altså tilbage med indtægterne i 2017. Det vil sige, at servicerammen i 2017 reduceres med 5,2 mio. kr. svarende til de tilskud og indtægter, som forvaltningen har til gode hos tilsagnsgivere i forbindelse med eksternt finansierede projekter.
I relation til forsinkede aktiviteter, hvor de tilhørende udgifter er lov- eller kontraktmæssigt bundne, søges et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. overført:
- Refusion vedr. midlertidig boligplacering til flygtninge (1,1 mio. kr.)
- Analyser og undersøgelse (1,0 mio. kr.)
- BIF Fortællingen (0,8 mio. kr.)
- Fratrædelsesaftale (0,3 mio. kr.)
- Lederudvikling (0,2 mio. kr.)
Endelig søges et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. overført vedrørende øvrige forsinkede aktiviteter, hvor udgifterne knytter sig til aktiviteter, som er vedtaget af Borgerrepræsentationen og derfor skal afholdes:
- Mere effektiv borgerbetjening (0,4 mio. kr.)
- BIF Uddannelse (0,4 mio. kr.)
- Integrationsaktiviteter (0,1 mio. kr.).
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har – med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse – oversendt overførselsanmodningerne til Intern Revision. Intern Revision har valideret overførselsanmodningerne og sendt disse sammen med en erklæring herom til Økonomiforvaltningen den 22. februar 2017.
Økonomiforvaltningen udarbejder på baggrund heraf oplæg om de økonomiske rammer for de politiske forhandlinger om overførselssagen fra den 20. marts 2017 til den 24. marts 2017.
En samlet indstilling om overførsler behandles i Økonomiudvalget den 25. april 2017 og i Borgerrepræsentationen den 27. april 2017.
Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst