Mødedato: 07.03.2017, kl. 09:00
Mødested: Vilvorde Kursuscenter - Vilvordevej 70, 2920 Charlottenlund

Business cases til Investeringspuljen – Nytteindsats som velfærdsaktivering

Se alle bilag

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender business casen ’Nytteindsats som velfærdsaktivering’ (bilag 1) til Investeringspuljen.
  2. at finansieringen af casen indgår i forhandlingerne om Overførselssagen 2017.

Problemstilling

Med budgetaftalen for 2016 er det besluttet at iværksætte en ny strategi: ’Smarte investeringer i kernevelfærden’. Strategien har til formål at implementere ny teknologi og udvikle medarbejderne i Københavns Kommune. Investeringerne skal desuden føre til effektiviseringer. Da den kraftige befolkningsvækst i København sætter kommunens økonomi under pres besluttede aftaleparterne med budgetaftale 2017 at forlænge strategien til og med 2018.

Borgerrepræsentationen har truffet beslutning om, at der kan oprettes nytteindsatsforløb i forvaltningerne i Københavns Kommune svarende til 170 helårspersoner. I 2016 har der til og med oktober dog kun været forløb i nytteindsats i forvaltningerne svarende til 45 helårspersoner (eller 325 omfattede ledige borgere).

Løsning

BIF foreslår derfor at igangsætte et pilotprojekt i 2017-2019 med det formål at understøtte en bedre udnyttelse af nytteindsats på arbejdspladser i forvaltningerne i Københavns Kommune, dvs. hurtigere formidling og bedre kandidatudsøgning. Der er altså ikke tale om en udvidelse af det antal nyttepladser, som Borgerrepræsentationen har vedtaget.

Ved at styrke og effektivisere henvisningsprocessen af ledige til nytteindsats i forvaltningerne – og dermed lette forvaltningernes administration af nytteindsatspladserne - forventes det, at antallet af forløb i nytteindsats kan øges med 80 pct. i 2017 stigende til 130 pct. i 2018-2019. Samtidig vil de ekstra ressourcer i såvel Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen som de øvrige forvaltninger kunne bidrage til at indsatserne målrettes, så det sikres at borgerne i nytteindsats kommer direkte ind og løser opgaver som understøtter velfærdsområderne, og som ellers ikke ville blive løst.

Det foreslås, at de ledige som aktiveres i nytteindsats i forvaltningerne aktiveres, straks det er muligt. Initiativet skal sammen med øvrige initiativer inden for rammen føre til at kvoten på 170 helårspladser udnyttes fuldt ud.

Dette vil ske ved at udvide den nuværende organisering med årsværk som understøtter henholdsvis kandidatudsøgningen og det administrative arbejde i forbindelse med forløb i nytteindsats i forvaltningerne.

Se bilag 1 for en detaljeret beskrivelse af casen.

Økonomi

Indsatsen betyder, at der skal afholdes udgifter til 1 ekstra årsværk, svarende til 0,4 mio. kr. i 2017 og 0,6 mio. kr. i 2018-2019.

For at understøtte forvaltningernes arbejde med at modtage ledige i nyttejob ude på arbejdspladserne i forvaltningerne, foreslås det desuden, at der afsættes en kompensation til den enkelte arbejdsplads på 7.500 kr. per helårsplads.

Det forventes at effekten af indsatsen vil være en forøgelse af antallet af forløb i nytteindsats på 80 pct. i 2017 og yderligere 50 pct. i 2018-2020 – svarende til ca. 260 ekstra omfattede ledige i 2017 ved helårsvirkning og ca. 420 omfattede ledige i 2018-2019.

Såfremt casen vedtages med Overførselssagen 2017 og vil den have delvis virkning i 2017. Konkret vurderes det, at indsatsen kan have halvårseffekt – svarende til 130 ekstra omfattede ledige i 2017.

Det forventes at effekten af indsatsen vil være en forkortelse af den gennemsnitlige ledighedslængde for alle omfattede borgere i ordningen på ca. 2 uger. Dette svarer til en årlig ydelsesbesparelse på ca. 0,6 mio. kr. i 2017 og ca. 1,9 mio. kr. årligt i 2018-2019. Efter afslutningen af forsøget forventes der endvidere at være en marginal varig resteffekt svarende til ca. 0,2 mio. kr.

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser fremgår af tabellen.

1.000 kr. 2017 p/l

Styringsområde

2017

2018

2019

2020

 

Varige ændringer

Reduceret ydelsesudgift som følge af kortere ledighedslængde

Overførsler

-600

-1.900

-1.900

-190

Samlet varig ændring

 

-600

-1.900

-1.900

-190

 

Implementeringsomkostninger

Årsværk til understøttelse af henvisning og administration ift. nytteindsats i forvaltningerne

Service

375

550

550

Kompensation til forvaltningerne per henvist borger

Service

600

900

900

 

Samlede implementeringsomkostninger

 

975

1.450

1.450

 

 

Samlet økonomisk påvirkning

 

375

-450

-450

-190

 

Tilbagebetalingstid baseret på serviceeffektivisering

-

 

 

 

 

Tilbagebetalingstid baseret på totaløkonomi

2

 

 

 

 

 

Videre proces

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) godkender business casen i den foreliggende form, indgår den i forhandlingerne i forbindelse med Overførselssagen for 2017, jf. beslutning i budgetaftale 2017 om at investeringscases fremover fremlægges i forbindelse med Overførselssagen og budgetforhandlingerne.

Såfremt BIU ønsker ændringer til casen indarbejdet, må casen afvente budgetforhandlingerne, da en indarbejdelse af ændringer ikke kan nås inden udsendelse af materiale til forhandlerkredsen for Overførselsforhandlingerne, da fristen herfor til Økonomiforvaltningen er overskredet.

Business casen vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen, når Overførselssagen for 2017 vedtages.

 

Bjarne Winge / Jacob Zeeberg Eberholst

 

Beslutning

Et enigt udvalg besluttet at sende indstillingen tilbage med henblik på at kvalificere business casen, således at den kan indgå i forhandlingerne om budgettet for 2018.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten er skeptisk overfor forslaget i sin nuværende form bl.a. på grund af risiko for fortrængning af arbejdskraft, hvis forvaltningerne får penge for at oprette nyttejobs. Vi ønsker hellere at investere i flere ordinære jobs frem for disse typer stillinger.”

Til top