Virtuelt jobunivers
Resume
Med denne sag bliver BIU præsenteret for foranalysen af mulighederne for at realisere et virtuelt jobunivers samt forvaltningens kommentarer hertil.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager sagen om det virtuelle jobunivers til efterretning.
Problemstilling
KL udgav i december 2021 i samarbejde med Deloitte en foranalyse af mulighederne for at realisere et virtuelt jobunivers.
Foranalysen havde tre overordnede formål:
- Erfaringsopsamling og markedsafdækning som samler op på kommunernes brug af borgervendte digitale løsninger, samt hvilke løsninger der er på markedet.
- Visionsoplæg med en konkretisering af hvordan et Virtuelt Jobunivers kan se ud, og hvilke elementer det kan bestå af.
- Realisering af et Virtuelt Jobunivers med konkretisering af hvilke rammer og trin der skal til.
Oplægget om det Virtuelle Jobunivers er blevet godkendt af KL’s bestyrelse, og for nuværende er indledende drøftelser med politiske ordførere på Christiansborg påbegyndt.
Løsning
Erfaringsopsamling
Første trin i foranalysen er en afdækning af, hvordan kommunale erfaringer og virtuelle løsninger i markedet kan bidrage til og spille ind i en kommunal opgaveløsning, og hvilke opmærksomhedspunkter anvendelsen og inddragelsen af disse medfører i praksis.
Generelt viser erfaringsopsamlingen, at alle kommuner i forbindelse med COVID 19 har gjort sig erfaring med at omlægge beskæftigelsesindsatsen fra det fysiske til det virtuelle rum. Det ses, at 79% af de kommuner der indgår i undersøgelsen, tilbyder digitale værktøjer til ledige. Mange kommuner har erfaring med at omlægge indsatser og tilbud, herunder også etablere et samarbejde med eksterne leverandører af digitale produkter og services. Af erfaringsopsamlingen ses der dog fortsat et potentiale ved øget digitalisering af beskæftigelsesindsatsen.
De kommunale erfaringer er blevet kortlagt med afsæt i parametrene: effekt, ressourcer og bedre service. I det nedenstående opsummeres rapportens centrale fund indenfor disse tre parametre.
Effekt
Det har af erfaringsopsamlingen ikke været muligt at måle effekten af en digital gennemførelse af både samtaler og indsatser i forhold til for eksempel et kortere ledighedsforløb. Dog er der erfaring med, at de digitale værktøjer bl.a. reducerer ventetiden til, at den ledige gennemfører et jobsøgningskursus, dialogen med den ledige har fokuseret mere på job og motivationsskabelse samt understøttet den lediges jobsøgning.
Ressourcer
En digital gennemførelse af både samtaler og indsatser har erfaringsmæssigt haft positiv betydning for ressourceanvendelsen. De digitale samtaler opleves kortere og mere fokuseret. Der er ligeledes færre administrative omkostninger forbundet med samtalen sammenlignet med en fysisk samtale.
Bedre Service
En digital gennemførelse af både hvad angår samtaler og indsatser har erfaringsmæssigt haft positiv betydning for de lediges oplevelse af dialogen med jobcentrene. De ledige oplever et mere fleksibelt system, hvor den enkeltes behov i højere grad tilgodeses, for eksempel i forhold til at kunne deltage i samtaler hjemmefra og deltage i tilbud, når det passer ind i den enkeltes hverdag.
Forvaltningen kan generelt tilslutte sig KL’s fund i erfaringsopsamlingen. I BIF er der ligeledes erfaring med, at brugen af digitale værktøjer – fx virtuelle samtaler under Coronanedlukningen – kan have en positiv effekt på beskæftigelsesindsatsen, om end det stadig er meget tidligt at konkludere endeligt på effekterne af fx digitale samtaler, online kursusforløb mv. Der er erfaring at brugen af digitale værktøjer nedbringer de administrative omkostninger forbundet med sagsbehandling og herunder samtaler.
Markedsafdækning
Deloitte har foretaget desk research af en række udenlandske digitale løsninger, der anvendes på beskæftigelsesområdet. Løsningerne er identificeret og udvalgt ud fra det konkrete indhold i KL’s vision for Det Virtuelle Jobunivers (som beskrives i næste punkt) for at kunne udlede konkrete perspektiver på de enkelte elementer i KL’s vision.
I Canada anvendes platformen Thrivemycareer.com, der kombinerer jobsøgnings-og opkvalificeringsaktiviteter med henblik på at understøtte vejen mod næste job.
I Sverige anvender Arbetsförmedlingen en klart defineret kommunikationsstrategi til at afprøve og teste, hvilken type kommunikation der har størst effekt på den lediges mest hensigtsmæssige adfærd i ledighedsperioden og muligheder for at komme i job.
I Belgien har VDAB (ansvarlig for jobcentre i Flandern) arbejdet strategisk med at anvende både statiske og dynamiske data til at screene og segmentere den enkelte ledige med henblik på at give den enkelte sagsbehandler indsigt i den lediges drivere og barrierer for at komme i job hurtigst muligt.
Visionsoplæg og realisering
Foranalysens andet produkt er et visionsoplæg og realisering. I det nedenstående vil de mest centrale punkter af visionsoplægget opsummeres.
Visionen med det Virtuelle Jobunivers er at skabe et moderne jobunivers med digitale værktøjer, der tilpasses den enkeltes behov og ønsker. Visionen er at gøre lediges jobrejse nemmere samt frigive ressourcer til de ledige, der har størst behov for jobkonsulenternes hjælp. Visionen bag Det Virtuelle Jobunivers er at skabe en sammenhængende digital værktøjskasse, hvor services fra private leverandører kombineres med kommunale og statslige løsninger.
Man ønsker blandt andet at skabe en ny indgang, hvor borgerne, på baggrund af data og egne ønsker, vil blive segmenteret, så dem, der kan og vil selv, får lov og dem, der har særligt brug for støtte, får det. Visionen bygger ydermere på at hjælpe borgeren i job ved at skabe skræddersyet indhold på baggrund af den lediges karakteristika, præferencer og adfærd i det virtuelle jobunivers.
En del af visionen er ligeledes at skabe en samlet markedsplads, hvor innovative digitale services tilbydes til borgerne. Borgeren kan således selv vælge de services til og fra, som vedkomne vurderer kan lette deres vej mod et job. Dialogen mellem borgere og jobcenteret skal styrkes gennem digitale værktøjer. Borgerne skal kunne få sparring, når de selv efterspørger det og på deres præmisser.
Afslutningsvist er visionen at løsningerne og rammerne i det virtuelle jobunivers løbende skal udvikles og fornyes på baggrund af systematisk brugerfeedback og indsamling af data om services og effekterne heraf.
Opmærksomhedspunkter
Ud fra foranalysens to produkter, erfaringsopsamling samt visionsoplæg, er det forvaltningens vurdering, at arbejdet med Det Virtuelle Jobunivers er interessant og relevant at arbejde videre med. Det vurderes, at BIF bør deltage aktivt i det videre arbejde, da der således kan bidrages med erfaringer samt opnås en øget indflydelse på udviklingen af Det Virtuelle Jobunivers.
BIF har forsøgt at få KL til at beskrive det overordnede formål med det Virtuelle Jobunivers (er det eksempelvis tænkt som effektiviseringsinitiativ) og har ligeledes forsøgt få KL til at belyse finansieringsmodellen og organisering af hele projektet. KL har på nuværende tidspunkt ikke beskrevet disse punkter. Ydermere vurderes det, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig evidens for, hvilke effekter for borgernes tilknytning til arbejdsmarked eller kompetenceudvikling indførelsen af det Virtuelle Jobunivers vil have.
Det vurderes dertil, at der er tale om et omfattende og ambitiøst projekt, hvis realisering afhænger af, at en række centrale emner, herunder lovgivning, brug af data (etiske overvejelser), kompetencer hos borgere og medarbejdere, forholdet mellem lokale, statslige og fælleskommunale løsninger, samspillet mellem digitale og fysiske ydelser samt rådighedsforpligtelsen (ret og pligt) bliver håndteret. Hvorvidt visionens ambitiøse målbillede kan realiseres, afhænger i høj grad af, at disse emner bliver håndteret.
Foranalysen af KL’s visionsoplæg lægger op til yderligere analyse og drøftelse, da selve realiseringen af Det Virtuelle Jobunivers kræver yderligere konkretisering. Det Virtuelle Jobunivers befinder sig således stadig i en tidlig fase, og der er flere centrale emner, der skal afklares. I KL’s visionsoplæg lægges der op til seks kritiske valg, som er som er afgørende for etableringen af Det Virtuelle Jobunivers. De seks kritiske valg er oplistet nedenfor.
- Gentænkt lovgivning – med afsæt i digitale løsninger og tillid til borgerne
- Forholdet mellem lokale, statslige og fælleskommunale løsninger
- Brug af data om borgernes historik og adfærd
- Digitale kompetencer hos borgerne, medarbejderne og ledere
- Samspil mellem digitale og fysiske ydelser
- Rådighed – ret og pligt.
Brug af data om borgernes historik og adfærd
Med hensyn til ’Brug af data om borgernes historik og adfærd’ kan forvaltningen bemærke, at man bør være opmærksomme på de etiske overvejelser i brugen af borgerens data. Med hensyn til de etiske overvejelser kan BIF bidrage med erfaringer fra projektet ’Bedre match mellem ledige borgere og virksomheder’. I projektet blev der udarbejdet en hvidbog, der har samlet erfaringer, råd og opmærksomhedspunkter i arbejdet med kunstig intelligens på beskæftigelsesområdet.
Dertil skal man også være opmærksomme på mulige udfordringer i forbindelse med Schrems II.
Digitale kompetencer hos borgerne, medarbejderne og ledere
Med hensyn til ’Digitale kompetencer hos borgerne, medarbejderne og ledere’ kan forvaltningen bemærke, at man bør være opmærksom på opgavens omfang. Det vurderes, at uddannelsen af medarbejderne er en omfangsrig opgave, der både vil kræve tid samt et stort ressourcetræk.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
- Følgegruppen vil fortsat følge ’det virtuelle jobunivers’.
- Politiske ordførere på Christiansborg skal drøfte det virtuelle jobunivers på et møde den 9. februar.
- KL arbejder fortsat på at få ’det virtuelle jobunivers’ projektliggjort.
Jeppe Bøgh Andersen / Anders Lungholt
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.