Mødedato: 06.04.2006, kl. 14:15

Om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjobordningen

Om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjobordningen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. april 2006

 

 

6.      Om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjobordningen

                      BIU 69/2006 INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Borgerrepræsentationen tager orienteringen om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjobordningen til efterretning.

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 6. april 2006

Anbefalet.

 

 

RESUME

Ankestyrelsen har offentliggjort en praksisundersøgelse om kommunernes visitation til fleksjob og opfølgning i sager, hvor borgeren har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder.

Formålet med Ankestyrelsens undersøgelse har været, at vurdere rigtigheden af kommunernes og de sociale nævns afgørelse med henblik på at sikre ensartethed og ligebehandling af fleksjob-sager på landsplan.

Praksisundersøgelsen omfattede 96 kommunesager om visitation til fleksjob. Ankestyrelsen har undersøgt om betingelserne for at tildele fleksjob har været opfyldt, om den lovpligtige opfølgning har fundet sted i sager, hvor borgeren har fået ledighedsydelse i seks måneder, og om de forvaltningsretlige krav der er til sagsbehandlingen har været opfyldt.

Københavns Kommunes bidrag består af 5 sager. De 4 af sagerne gav ikke anledning til kritik, men i 1 af sagerne vurderede Ankestyrelsen, at visitationen var foretaget på et utilstrækkeligt grundlag, men der var dog ikke tale om en ulovlig afgørelse.

Undersøgelsen viste bl.a., at:

·        I næsten halvdelen af sagerne har kommunerne tilkendt fleksjob på et utilstrækkeligt grundlag

·        Utilstrækkelig dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat udgør et væsentligt problem

·        Der er i en række sager foretaget utilstrækkelig eller slet ingen arbejdsprøvning med sigte på arbejde på normale vilkår.

·        Der er særligt problemer i behandlingen af sager, hvor personer tildeles fleks job i hidtidig stilling (arbejdsfastholdelse).

·        I de fleste af sagerne om ledighedsydelse har kommunerne fulgt op på sagen efter 6 måneder, som der er pligt til.

 

Undersøgelsen vedlægges som bilag og findes tillige på www.ast.dk

 


 

Til top