Mødedato: 06.03.2018, kl. 09:00
Mødested: Metalskolen, Slagslundevej 13, 3550 Slangerup

Medlemsforslag om lavere sagsstammer ved omlægning af arbejdsgange

Medlemsforslag

Det foreslås, 

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder en beskrivelse af, hvordan det er lykkedes Karrierecentret at nedbringe sagsstammer ved at nedlægge koordinatorstillinger og overflytte ansatte til sagsbehandling. Samtidigt udarbejder forvaltningen et forslag til, hvordan en lignende administrativ omlægning kan skabe mindre sagsstammer, også på andre jobcentre.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivering

BIF’s sagsbehandlere er mange steder udfordret af meget høje sagsstammer, hvilket også bliver identificeret som et af de grundlæggende problemer i Taskforcens foreløbige afrapportering til BIU omkring årsager til manglende fremdrift i sager om føp og fleks. Forslagsstillerne ønsker at øge borgerens retssikkerhed ved at nedbringe sagsstammer til et niveau, hvor sagsbehandlerne reelt har mulighed for at arbejde på forsvarlig vis.

Beslutning

Et enigt udvalg valgte at dele at-punktet op i to. Et enig udvalg valgte desuden at omformulere 2-at. punkt. At-punkterne er herefter som følger:
1. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejder en beskrivelse af, hvordan det er lykkedes Karrierecentret at nedbringe sagsstammer ved at nedlægge koordinatorstillinger og overflytte ansatte til sagsbehandling.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen efterfølgende, med inddragelse af de relevante centerchefer, undersøger hvordan en lignende administrativ omlægning eventuelt kan skabe mindre sagsstammer på andre jobcenter.”

Der blev stemt om ændrede medlemsforslags 1. at-punkt:
For: 10 (A, B C, F, V, Ø og Å)
Imod: Ingen
Undlod: Ingen

Medlemsforslagets 1. at-punkt blev dermed godkendt.

Der blev også stemt om det ændrede medlemsforslags 2. at-punkt:
For: 10 (A, B C, F, V, Ø og Å)
Imod: Ingen
Undlod: Ingen

Medlemsforslagets 2. at-punkt blev dermed godkendt.

Til top