Status på Ungeaftalen 2017

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status på ungeaftalen til efterretning.

Problemstilling

Den 20. april 2015 indgik partierne Ø, R, S, SF og V ungeaftalen ’Ungeaftale – Sådan får vi flere i uddannelse’ (BIU, 20. april 2015).

Aftalen understøtter den målsætning, som det daværende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg vedtog om, at København skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner til at få borgere i job og uddannelse.

Ungeaftalen indeholder fire overordnede satsninger, der skal sikre, at flere unge får en uddannelse:

• Unge skal hurtigt i uddannelse

• Uafklarede unge skal, så hurtigt det er muligt, vælg uddannelse

• Unge skal ikke falde fra uddannelsen

• Sociale og personlige samt helbredsmæssige forhold må ikke være en barriere for uddannelse.

Status for indsatserne i ungeaftalen er vedlagt som bilag.

I januar 2016 behandlede udvalget indstillingen ’Status på udmøntning og resultater af ungeaftalen’, hvoraf det fremgår, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fremadrettet får en årlig status på udmøntning og resultater af ungeaftalen (BIU, 11. januar 2016). Nærværende indstilling er status for 2017.

Ungeområdet i BIF

Målgruppen for initiativerne i Ungeaftalen er ledige under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som derfor modtager ydelsen "uddannelseshjælp". Denne målgruppe har et såkaldt ’uddannelsespålæg’, hvilket betyder, at indsatsen fra jobcentret skal være rettet mod, at den unge gennemfører en uddannelse.

De unge bliver af jobcentret inddelt i tre grupper, der bestemmer, hvilken indsats den unge modtager fra jobcentret:

1. Åbenlyst uddannelsesparat er en ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer – og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte – i forhold at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår.Indsatsen vil være, at den unge kommer i nytteindsats frem til uddannelsesstart.

    

2. Uddannelsesparat er en ung, der vurderes – med den rette støtte og aktive indsats – at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Indsatsen fra jobcentret vil være, at den unge kommer i uddannelsesrettet brobygningsforløb.

    

3. Aktivitetsparat er en ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Indsatsen vil være forløb på Center på Kompetence og Brobygning (CKB) samt private leverandører.

Visitationen til de tre grupper har, udover indsatsen, også betydning for ydelsesniveauet.  

Udvikling vedr. ledige unge i København

En detaljeret gennemgang af resultaterne for de enkelte indsatsområder i Ungeaftalen fremgår af ’Bilag 1 – Status på indsatserne i ungeaftalen 2017’. Herunder vil fremgå tal for den generelle udvikling for unge i København.

I 3. kvartal 2017 var der 3.641 uddannelseshjælpsmodtagere i Københavns Kommune, svarende til 2.887 fuldtidspersoner. Andelen af unge på uddannelseshjælp udgjorde i samme periode 1,8 pct. af ungebefolkningen i København. Til sammenligning var 5,4 pct. af de unge på uddannelseshjælp i sammenlignelige kommuner (klyngen) og 3,9 pct. i hele landet. København har således fortsat en markant lavere andel unge på uddannelseshjælp end klyngen, jf. tabel 1.

Siden ungeaftalen blev indgået i april 2015 er antallet af uddannelseshjælpsmodtagere faldet med 38,7 pct. i København. I klyngen og i hele landet er antallet tilsvarende faldet med henholdsvis 20,5 pct. og 18,9 pct.

Tallene giver et tydeligt billede af, at de gode resultater for ungeindsatsen i København ikke kun er et udtryk for at ungeledigheden generelt er faldende på landsplan. København klarer sig markant bedre end både klyngen og landsgennemsnittet, hvilket bl.a. bør ses som et resultat af ungeaftalens satsninger og indsatsområder for unge. Status med detaljer for de enkelte indsatser fremgår af 'Bilag 1 - Status på indsatserne i ungeaftalen 2017'.

Tabel 1. Andel unge på uddannelseshjælp 3. kvt. 2017 og udvikling i antal uddannelseshjælpsmodtagere fra april 2015 til september 2017

Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik, november 2017. Note: Beregningen er lavet på baggrund af fuldtidspersoner. Befolkningstallet er udregnet på baggrund af ungebefolkningen (18-29-årige).

Der er sket et fald i antallet af unge i alle tre målgrupper, henholdsvis åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate, både for perioden fra Ungeaftalens start til september 2017 og i 2017 (perioden: januar 2017 – september 2017), jf. tabel 2.

Tabel 2. Udvikling i uddannelseshjælpsmålgrupperne i Københavns Kommune (pct.) – og antal fuldtidspersoner i målgrupperne

Kilde: Jobindsats.dk, november 2017. Note: Beregningen er lavet på baggrund af fuldtidspersoner.

Landspolitisk reform af den kommunale ungeindsats og Forbedrende Grunduddannelse

Den 13. oktober 2017 indgik en bred kreds af partier i Folketinget ’Aftale om bedre veje til uddannelse og job’. Aftalen betyder bl.a.:

• at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller i beskæftigelse.

• etablering af den Forberedende Grunduddannelse (FGU), som bl.a. samler produktionsskoler, aktiviteter fra Voksen Uddannelsescenter (VUC), Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

• at hver kommune skal have en sammenhængende ungeindsats, herunder at unge, der har behov for støtte fra flere instanser, tilknyttes én gennemgående kontaktperson, der følger den unge i overgangene og støtter den unge frem mod - og fastholdelse i - en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.  Det er op til kommunen selv at tilrettelægge den sammenhængende ungeindsats.

I Københavns Kommune vil reformen blive implementeret ved et tæt koordineret samarbejde mellem BIF, BUF, SOF og ØKF. De involverede forvaltninger er på nuværende tidspunkt i gang med at tilrettelægge implementeringen af reformen. Den nye FGU skal være klar til elevstart i sommeren 2019. Det er BUF, der er ansvarlig for etableringen af FGU-institution. Implementeringen af reformen af den kommunale ungeindsats vil få betydning for BIF’s indsatser og generelle arbejde med unge.

Der vil i 2018 komme en politiske proces for implementeringen af reformen. BIU vil blive orienteret om processen, så snart denne er fastlagt. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Ungeområdet indgår i den resultatstatus, som forelægges BIU hvert kvartal.

Bjarne Winge / Lars Eriksen Videbæk

Indstillingen blev taget til efterretning.