Mødedato: 06.03.2008, kl. 14:15

Ansøgning om støtte fra LBR til forundersøgelse for projekt Regnbuen

Se alle bilag

Ansøgning om støtte fra LBR til forundersøgelse for projekt Regnbuen

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. marts 2008

 

 

7.      Ansøgning om støtte fra LBR til forundersøgelse for projekt Regnbuen             BIU 51/2008

Københavns Kommune, Hillerød Kommune, Hvidovre Kommune og Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats/Staten har søgt Det Lokale Beskæftigelsesråd for København om 390.000 kr. eks. moms til forundersøgelse for projekt Regnbuen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.                  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender ansøgningen for projekt "Regnbuen – Mange veje til arbejdsmarkedet – Forundersøgelse" til Det Lokale Beskæftigelsesråd København.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 6. marts 2008

Indstillingen blev godkendt.

 

Problemstilling

Den positive udvikling på arbejdsmarkedet har betydet, at mange ledige borgere er kommet på arbejdsmarkedet.

Imidlertid er der fortsat en række grupper, der har behov for særlige tiltag for at komme på arbejdsmarkedet, herunder kvinder af anden etnisk herkomst end dansk med ringe eller uden formelle kompetencer og uden kontakt med arbejdsmarkedet.

 

Løsning

På opstartskonference den 26. oktober 2007 for Den Europæiske Socialfond i region Hovedstaden, notat vedlagt, har en række aktører drøftet forskellige tiltag i relation til implementering af Vækstforumet for Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi.

På den baggrund har følgende partnere:

·        Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration (CSBI), Københavns Kommune,

·        Københavns Erhvervscenter / Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune,

·        Sprogcenter Nordsjælland, Hillerød Kommune,

·        Arbejdsmarkedsforvaltningen, Særlig Social Beskæftigelsesindsats, Hvidovre Kommune og

·        Special-funktionen for den etniske Beskæftigelsesindsats, Staten

bl.a. udviklet idéen til projekt "Regnbuen – Mange veje til arbejdsmarkedet" for kvinder af anden etnisk herkomst end dansk, der er ved at falde for 300 timers reglen / er faldet for 300 timers reglen, selvforsørgende (husstandsforsørgede).

Hensigten med projektet er at opkvalificere målgruppen til at varetage forskellige former for deltidsjob, vikariater, "flyver-stillinger", herunder arbejde som selvstændige.

Projektet forudsætter dog afklaring af en række forhold, herunder:

·        Dialog med målgruppen om egne ønsker.

·        Dialog med virksomheder omkring bl.a. muligheden for jobrotation på basis af Integrationsministeriets tilskud til grundkursus i arbejdsmarkedsdansk.

·        Dialog med frivillige foreninger, erhvervsdrivende fonde eller lign., der kan have interesse for at indgå i etnisk iværksætteri. Det bemærkes, at der bl.a. er gode erfaringer hermed fra fx Odense Kommunes "Virksomheden Vollsmose", men at der også har været problemstillinger i forhold til risiko for konkurrenceforvridning i kraft af den kommunale forankring.

·        Muligheden for anvendelse af Bydelsmødrerkonceptet, hvor der p.t. er søgt finan-siering i Landsbyggefonden og Integrationsministeriet til forsøg hermed som led i projekt "Nørrebro Bibliotek – Fra Bibliotek til Community Center"(BR 586/07).

 

Med henblik på afklaring af ovennævnte forhold og hermed mulighederne for etablering af et regionalt partnerskab, har parterne med forbehold for de resp ektive politiske godkendelser indgivet ansøgning om 390.000 kr. eks. moms til finansiering af forundersøgelsen til Det Lokale Beskæftigelsesråd Købenavn.

Det Lokale Beskæftigelsesråd København har for 2008 bl.a. prioriteret fremme af beskæftigelsen for indvandrere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder især indvandrerkvinder med børn. Det Lokale Beskæftigelsesråd København støtter bl.a. forundersøgelser.

 

Økonomi

Forundersøgelsen er estimeret til 390.000 kr. eks. moms, der er søgt fuldt ud finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd København. Der er hermed ingen direkte økonomiske udgifter forbundet med ansøgningen.

 

Videre proces

Under forudsætning af, at forundersøgelsen bevilges og at denne godtgøre hensigtsmæs-sigheden i projektidéen, vil der blive søgt etableret et regionalt partnerskab med henblik på afgivelse af ansøgning til Socialfonden og relevante nationale puljer, herunder Integrationsministeriets puljer

 

Bilag

1.      Notat om Den Europæiske Socialfond for Region Hovedstaden.

2.      2.1 Ansøgning til LBR København for forundersøgelse af "Projekt Regnbuen

             Mange veje til arbejdsmarkedet.

      2.2. Skabelon for samarbejdserklæringer.               

 

 

         Morten Binder                                /     Kaj Ove Christiansen. 

 

 

 

 

 


 

Til top