Udviklingen af Integrationsbarometret

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 6. marts 2008

 

 

2.      Udviklingen af Integrationsbarometret      BIU 46/2008

Orientering om status for anvendelse af integrationsbarometeret og forslag til videreudvikling af barometeret samt konstruktion af inklusionsindikator.

indstilling og BESLUTNING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1.  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender initiativerne til videreudvikling af integrationsbarometerets brugervenlighed, herunder rapportering af data på bydelsniveau. 2.  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udviklingen af en inklusionsindikator 3.  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orientering om status på anvendelsen af integrationsbarometeret t il efterretning.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 6. marts 2008 1.og 2. at blev godkendt. 3. at blev taget til efterretning.

 

Problemstilling

Det overordnede koncept for Integrationsbarometeret ligger fast, men der skal arbejdes videre med at udvikle indholdet, så barometeret kan fremstå som en styrket platform for styring, dokumentation og løbende måling af integrationsindsatsen i Københavns Kommune.

Løsning

Det foreslås, at udviklingen af barometeret primært rettes mod at udvide datamængden ved at indhente tal for indikatorer på bydelsniveau. Derudover skal der udvikles værktøjer til præsentation og analyse af det statistiske materiale på barometerets hjemmeside, særligt i forhold til at præsentere data for de 10 bydele.

Baggrund

Integrationsbarometeret blev offentliggjort tilbage i juni 2007. Forud var gået et omfattende udredningsarbejde omkring udviklingen af et styringsredskab, der løbende måler resultaterne og effekten af integrationsindsatsen i København. Med udgangspunkt i integrationspolitikkens målsætninger, blev der, i tæt samarbejde med fagforvaltningerne, identificeret en række indikatorer inden for hvert af de seks hovedindsatsområder. Med halvårlige målinger på barometerets indikatorer (maj/november) er det hensigten, at der løbende skal rapporteres på udviklingen i integrationsindsatsen frem til 2010. Den første opdatering af indikatorerne blev gennemført i november 2007 (BIU 229/2007).

 

Status på anvendelse af integrationsbarometerets hjemmeside

Den primære målgruppe for oplysningerne i integrationsbarometeret er politikerne i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Borgerrepræsentationen generelt, der med reference til barometerets målinger løbende kan følge udviklingen i de politisk besluttede målsætninger på integrationsområdet. Derudover er de halvårlige målinger på resultater og effekter af integrationsindsatsen et styringsredskab for medarbejdere i kommunens forvaltninger. Endelig er barometret offentligt tilgængeligt, så fagfolk med interesse i integrationsarbejdet, studerende, journalister og borgere har adgang til integrationsbarometeret, som en del af forvaltningens ønske om at skabe åbenhed omkring prioriteter og resultater af kommunens integrationsindsats.

Adgangen til integrationsbarometerets indhold sker via hjemmesiden; www.kk.dk/integrationsbarometer. Siden oktober 2007 er antallet af daglige anmodninger (klik) på hjemmesiden løbende registreret. I oktober var der i gennemsnit 25 anmodninger pr. dag, hvilket voksede til henholdsvis 70 og 90 daglige anmodninger i november og december 2007, hvor barometeret første gang blev opdateret og nye tal lagt ud på hjemmesiden. For januar lå anvendelsen af hjemmesiden på et gennemsnit på 60 anmodninger pr. dag, og i februar er der igen sket en stigning til 90 daglige anmodninger (Se bilag 1). Endelig bemærkes at Integrationsbarometret i 2007 var i finalen i Kommunernes Landsforenings konkurrence om årets mest innovative kommunale projekt.

 

Måling på bydelsniveau

For yderligere at styrke anvendeligheden af de målinger, der offentliggøres i integrationsbarometeret, foreslås det, at der indhentes tal på bydelsniveau for relevante indikatorer. For kommunens politikere og medarbejdere i forvaltningerne vil data for de 10 bydele give et mere nuanceret billede af udviklingen i integrationsindsatsen, og der vil være et bedre grundlag for at analysere status på resultater og effekter af de indsatser der gennemføres.

Hvis integrationsbarometeret løbende rapporterer data på bydelsniveau, vil det også være et styringsredskab, hvorfra lokaludvalgene i højere grad kan hente relevante informationer til deres integrationsarbejde. Desuden vil en udvidelse med data for bydele, også kunne skabe større gennemslagskraft og interesse hos byens borgere for at følge udviklingen i arbejdet med at styrke integrationen gennem integrationsbarometerets hjemmeside.

Der er lavet en liste over de indikatorer i barometeret hvor der er mulighed for at indhente data på bydelsniveau (Se bilag 2). Ud af barometerets 33 indikatorer er der 28 indikatorer, hvor det er muligt at få indsamlet data for de 10 bydele fra eksisterende kilder, og for 5 indikatorer er det ikke muligt at indhente data for bydele.

Udvides integrationsbarometeret til at indeholde bydelsdata foreslås det, at der udvikles nye præsentationsværktøjer. Med henblik på at præsentere og analysere data på bydelsniveau skal der udvikles en geogr afisk komponent i barometret, der gør det muligt at fremvise data på bydelskort. Det skal vurderes, om kortmaterialet skal gøres interaktivt, således at brugeren selv kan udvælge parametre til præsentation på kortet og zoome ind på bydelsområder via barometrets hjemmeside.

 

Konstruktion af inklusionsindikator

Opgaven med at udvikle en inklusionsindikator, der skal indgå i integrationsbarometeret under tryghedsområdet, er blevet gennemført af Socialforskningsinstituttet (jfr. BIU 229/2007). I relation til ønsket om at måle graden af inklusion i en sammenhæng hvor integration er omdrejningspunktet, præsenteres en definition af inklusionsbegrebet, hvor fokus er på deltagelse og identitet. I konstruktionen af indikatoren for inklusion er der formuleret et sæt spørgsmål, der skal indgå i den årlige integrationssurvey, og gennem udregningen af et indeks på baggrund af spørgsmålene kan der rapporteres en værdi på andelen af indvandrere/efterkommere der føler sig inkluderede. (Se bilag 3 for notat om konstruktion af inklusionsindikator) 

 

ØKONOMI

Udgiften til at indhente ekstra data på bydelsniveau kommer til at ligge årligt på ca. DKK 80.000,- der finansieres fra midler afsat til den tværgående integrationsindsats. Derudover vil der ligge en omkostning i at udvikle integrationsbarometerets brugerflade til at præsentere bydelsdata. Den samlede IT-opgave, der skal gøre integrationsbarometeret mere brugervenligt og synligt, hvilket inkluderer præsentation af bydelsdata, vurderes at beløbe sig til DKK 300.000,- 

 

Videre proces

Såfremt udvalget tiltræder indstillingen vil forvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger implementere beslutningen. Det forventes, at et bydelsopdelt barometer vil være offentligt tilgængeligt ved novembermålingen i 2008.

Bilag

1. Oversigt på anvendelse af integrationsbarometerets hjemmeside
2. Liste over indikatorer på bydelsniveau
3. SFI Notat - Konstruktion af Inklusionsindikator

 

 

 

Morten Binder                                           /Kaj Ove Christiansen