Status på udmøntning af aftale om udsatte borgere
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens status på resultater og udmøntning af aftale om udsatte borgere til efterretning.
2. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen prioriterer at visitere borgere til aktive forløb hos de leverandører, der har de bedste resultater i forhold til at få borgerne i job, og dernæst i forhold til at virksomhedsplacere borgerne.
3. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen arbejder fleksibelt med progressionsmålinger, herunder redskabet Udviklingsmål, så det alene implementeres og anvendes til borgerforløb, hvor det giver faglig mening.
Problemstilling
Københavns Kommune har en større andel udsatte borgere end resten af landet og klyngen. Samtidig anvendte København i 2015 virksomhedsrettet aktivering til udsatte borgere i langt mindre grad end klyngen, da København fx anvendte det for 31 pct. af de aktivitetsparate borgere over 30 år mod klyngens 48 pct. Dette på trods af at forskningen viser, at denne form for aktivering har den største effekt.
På denne baggrund indgik alle partier i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den politiske aftale om udsatte borgere ”Aftale om udsatte borgere – Sådan får vi udsatte borgere i job” den 11. november 2015. Aftalen understøtter Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ambition om, at København skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner til at få udsatte borgere i job og uddannelse, jf. Vision 2020.
Den 22. februar 2016 vedtog Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en handleplan for udmøntning af den politiske aftale.
Aftalen fastsætter fem tværgående principper for arbejdet med de udsatte borgere:
- Princip 1: Udsatte skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en virksomhedsrettet indsats
- Princip 2: Progression og sammenhæng for borgerne
- Princip 3: Borgerne skal visiteres til de rette ordninger: Fleksjob, ressourceforløb, revalidering og førtidspension
- Princip 4: Borgere, der skal have et fleksjob eller en førtidspension, skal have det hurtigere og nemmere
- Princip 5: Udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats
Principperne bliver udmøntet for aftalens målgrupper:
- Gruppe 1: Borgere, der skal i et forløb i en virksomhed (virksomhedspraktik, løntilskud mv.) eller et deltidsjob
- Gruppe 2: Borgere, der skal i virksomhedsforberedende forløb
- Gruppe 3: Borgere, der skal afklares til en af de særlige ordninger (fleksjob, ressourceforløb, revalidering og førtidspension)
- Herudover er der en fjerde gruppe: Borgere, der ikke er klar til at deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud og derfor, i tråd med lovgivningen, skal have tilknyttet en helhedsorienteret mentor.
Løsning
Udviklingen for udsatte borgere i 2016
I København er det samlede antal udsatte borgere siden udsatteaftalens indgåelse faldet med 879 borgere fra 16.750 borgere til 15.871, jf. tabel 1:
|
Tabel 1. Udviklingen i antallet af udsatte borgere i København fra 1. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016[1] |
||
|
Målgruppe |
Antal fuldtidspersoner i 1. kvartal 2015 |
Antal fuldtidspersoner i 3. kvartal 2016 |
|
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere |
14.800 |
12.970 |
|
Fleksjobvisiterede i alt |
2.870 |
2.863 |
|
- Heraf ledige fleksjobvisiterede |
910 |
736 |
|
Borgere i ressourceforløb |
610 |
1.795 |
|
Revalidering |
430 |
370 |
|
I alt (undtagen beskæftigede fleksjobvisiterede) |
16.750 |
15.871 |
|
Kilde: Jobindsats.dk |
|
|
Af tabel 1 fremgår det, at der er sket et fald i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samtidig med, at der er sket en stigning i antallet af borgere i ressourceforløb. Dette viser, at forvaltningen er blevet bedre til at visitere til de rette ordninger, som er et af principperne i Aftale om udsatte borgere. Det er desuden værd at bemærke, at antallet af ledige fleksjobvisiterede er faldet fra 910 til 736, samtidig med at antallet af beskæftigede fleksjobvisiterede er steget fra 1960 til 2127.
For de aktivitetsparate over 30 år er der sket et fald fra at udgøre 5,4 pct. af befolkningen i 2015 til 4,7 pct. i 2016. København har dog stadig en større andel aktivitetsparate over 30 år end klyngen og resten af landet, jf. tabel 2:
Tabel 2. Andel og udvikling i andel aktivitetsparate over 30 år ud af befolkningen[2]
|
|
Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år (pct.) |
Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år (pct.) |
|
|
oktober 2015 |
oktober 2016 |
|
København |
5,4 |
4,7 |
|
Klyngen |
3,1 |
2,8 |
|
Hele landet |
2,6 |
2,1 |
Kilde: Jobindsats.dk
I forhold til anvendelse af virksomhedsrettet aktivering er Københavns andel steget for alle grupper af udsatte borgere siden opgørelsen ved aftalens indgåelse, herunder en stigning på 3 pct. point for de aktivitetsparate borgere:
|
Tabel 3: Udviklingen i andel virksomhedsrettet aktivering i København |
||
|
Målgruppe |
København 2. kvartal 2014 - 1. kvartal 2015 i pct. |
København 4. kvartal 2015 - 3. kvartal 2016 i pct. |
|
Kontanthjælp (aktivitetsparate) |
31 |
34 |
|
Revalidering |
25 |
28 |
|
Ledighedsydelse (ledige fleksjobvisiterede) |
28 |
33 |
|
Ressourceforløb |
11 |
16 |
|
Kilde: Jobindsats.dk |
|
|
Samtidig er andelen af virksomhedsrettet aktivering for de aktivitetsparate hos de sammenlignelige kommuner i klyngen faldet til 34 procent, så Københavns Kommune nu ligger på niveau med klyngen.
Derudover er der en positiv udvikling i Center for Jobindsats’ (JKI) målopfyldelse i forhold til job og uddannelse samt etablering af virksomhedsplaceringer:
Tabel 4. Udviklingen i antallet af hhv. job/uddannelse og virksomhedsplaceringer fra 2014-16
|
Resultat/år |
2014 |
2015 |
2016 (oktober) |
|
Job/uddannelse |
644 |
677 |
767 |
|
Virksomhedsplaceringer |
2.987 |
3.404 |
3.646 |
Kilde: BIFLIS
For 2016 svarer tallene i tabel 4 til, at fra januar til oktober 2016 er 4,5 pct. af kontaktforløbene for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år blevet afsluttet til job eller uddannelse.
Status på aftalens principper og målsætninger
Udmøntningen af aftale om udsatte borgere forløber planmæssigt. Af følgende tabel fremgår en redegørelse for, hvad status er for implementeringen og opnåelse af aftalens principper og målsætninger.
Tabel 5. Status på aftalens principper og målsætninger
|
Princip/Målsætning |
Status |
|
Princip 1: Udsatte skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en virksomhedsrettet indsats |
Der er tilrettelagt særlige forløb for gruppe 1 i JKI og CAB med en intensiv, jobrettet indsats i op til 13 uger, hvor der hurtigst muligt etableres en virksomhedsplacering. Der bliver tilknyttet mentor efter behov og evt. parallelle sociale og sundhedsfaglige indsatser.
Der er afsat flere servicemidler til at ansætte virksomhedskonsulenter for i JKI. I 2017 betyder det, at 25 pct. af de aktivitetsparate borgere over 30 år vil kunne få en gruppe 1-indsats. Der var i 2016 17 pct. i gruppe 1.
JKI har 29 løbende samarbejder med virksomheder, og CAB har 6 virksomhedscenteraftaler og min. 30 løbende samarbejder.
Der er indgået aftaler fra 1. juli 2016 med nye leverandører, der alle leverer tilbud, der forbereder borgerne til en virksomhedsrettet indsats. Der arbejdes undervejs med at motivere borgerne til at starte i praktik, enten ved at borger selv tager initiativ til at finde en praktikplads, eller at leverandøren har kontakt til en relevant virksomhed. Der er ligeledes mulighed for, at borgerne kan deltage i supplerende træning, såsom fysisk træning, mindfulness, psykoedukation, stresshåndtering, kost & livsstil. |
|
Princip 2: Progression og sammenhæng for borgerne |
Der er fokus på at arbejde med borgernes progression, fx gennem gradvist at øge antallet af timer i virksomhedspraktikken og ved at konvertere nogle løntilskudstimer til løntimer.
Indsatsen er omorganiseret i JKI, så der er virksomhedskonsulenter i alle afdelinger, og den enkelte medarbejder har nu funktion som både virksomhedskonsulent, mentor og personligt koordinerende sagsbehandler. Når medarbejderne kan varetage flere funktioner, har de bedre muligheder for at skabe sammenhæng i indsatsen.
Forvaltningen er i gang med at revidere redskabet Udviklingsmål, så det vil være muligt at måle progression, bl.a. i timetallet i virksomhedsplaceringen, hverdagsmestring mv. De reviderede udviklingsmål forventes implementeret i løbet af 1. kvartal 2017. |
|
Princip 3: Borgerne skal visiteres til de rette ordninger: Fleksjob, ressourceforløb, revalidering og førtidspension |
Der er nedsat en taskforce, der kommer med anbefalinger til ny, ensartet visitationspraksis til ordningerne.
Der er iværksat en praksisundersøgelse, der skal komme med anbefalinger til, hvordan sagsbehandlingen kan optimeres.
Det samlede materiale fra taskforcen og praksis-undersøgelsen forelægges for BIU og SUD på fællesudvalgsmøde den 30. marts 2017. |
|
Princip 4: Borgere, der skal have et fleksjob eller en førtidspension, skal have det hurtigere og nemmere |
Der er i både udbuddet og på CAB udviklet særlige afprøvningsforløb, der skal sikre, at der hurtigere indhentes den fornødne dokumentation, og at det efterfølgende arbejde med den forberedende plan forløber så hurtigt og effektivt som muligt.
Ovennævnte taskforce er også i gang med at afdække mulighederne for at visitere til de rette ordninger hurtigere.
Der er igangsat en særlig indsats over for ledighedsydelsesmodtagere, der bl.a. består af omvendt jobformidling, jobspeed arrangementer mellem borgere og virksomheder samt fokus på borgernes jobsøgning. |
|
Princip 5: Udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats |
Snarligt indgås aftale med SUF og SOF om tilpassede tilbud, der i højere grad kan imødekomme de lediges sociale og/eller sundhedsmæssige problemer. De nye tilbud fra SOF og SUF forventes at starte februar 2017. |
|
Mål for gruppe 1
At borgerne inden for 13 uger har: - Et cv - Et konkret og realistisk beskæftigelsesmål - En virksomhedsplacering eller en plan for en virksomhedsplacering - Erfaring med at kontakte virksomheder
At borgeren inden for 52 uger kommer i job, herunder job på få timer om ugen. Indtil da arbejdes der løbende med at få borgeren i virksomhedsforløb.
|
74 pct. af gruppe 1 borgerne er kommet i virksomhedspraktik inden for 13 uger og 84 pct. er kommet i praktik inden for 26 uger [3].
Andelen, der er kommet i job inden for 52 uger, kan på nuværende tidspunkt ikke opgøres.
Forvaltningen har foretaget en stikprøve af, om borgerne i gruppe 1 får lavet et konkret og realistisk beskæftigelsesmål. Stikprøven viste at 69 pct. af borgerne har konkrete og realistiske beskæftigelsesmål.
|
|
Mål for gruppe 2
At der for borgerne inden for 13 uger kan konstateres: - Progression på hverdagsmestring - Progression på motivation - Et konkret og realistisk beskæftigelsesmål - Erfaringer med snusepraktik
At borgeren inden for 26 uger kommer i virksomhedsplacering, i nogle tilfælde i ganske få timer om ugen. Indtil da arbejdes der med borgerens hverdagsmestring, motivation og i videst muligt omfang snusepraktikker. |
13 pct. af borgerne i gruppe 2 er kommet i en virksomhedspraktik inden for 26 uger [4].
I handleplanen er formuleret: ”På kort sigt vil gruppe 2-forløbene være af tre ugers varighed, da der med den politiske aftale sker en ekstra satsning på gruppe 1 i starten. Aftalens mål om, at gruppe 2-borgere inden for 26 uger kommer i virksomhedsplacering, vil blive relevant i det omfang, der frigøres midler til at iværksætte længere forløb for gruppe 2.”
Da der ikke er afsat ekstra midler, er forløbene ikke blevet på 26 uger. Forløbene er siden handleplanens indgåelse blevet forlænget fra tre uger á 10 timer til seks uger á 5 timer. Det skyldes, at et længere forløb med færre timer om ugen dels vil øge borgernes fremmøde, dels vil øge muligheden for at etablere en virksomhedspraktik.
|
|
Mål for gruppe 3
Målet er, at borgeren inden for 23 uger har fået forelagt og behandlet deres sag på rehabiliteringsteam og modtaget en afgørelse, der afklarer, om de er i målgruppen for fleksjob eller ressourceforløb
At ledige fleksjobbere inden for 26 uger kommer i fleksjob.
|
71 pct. har fået forelagt deres sag inden for 23 uger.
53 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne er kommet i fleksjob inden for 26 uger [5].
|
|
Mål for borgere med helhedsorienteret mentor
Der skal fastsættes måltal for, hvor mange borgere der i forlængelse af deres mentorforløb kan deltage i et ordinært aktiveringstilbud. Ligesom i den øvrige aktivering skal indsatsen være rettet mod job og uddannelse.
Det skal sikres, at der er klare kompetenceprofiler for mentorerne, og at alle mentorer lever op til kravene. Der vil i 2016 blive foretaget et serviceeftersyn af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens interne mentoruddannelse.
|
26 pct. af borgerne har i forlængelse af deres helhedsorienterede mentorforløb deltaget i et ordinært aktiveringstilbud [6].
De helhedsorienterede mentorer anvendes i mindre grad end tidligere. Ved aftalens indgåelse i november 2015 fik 21 pct. af de aktivitetsparate over 30 år en helhedsorienteret mentor og i september 2016 var det 9 pct. Forvaltningen forventer derfor, at andelen, der fremadrettet kan overgå til et ordinært aktiveringsforløb, vil blive mindsket, da restgruppen forventes at være længere fra arbejdsmarkedet.
På denne baggrund vil der fremadrettet blive fastlagt et måltal på, at 25 pct. af borgerne kan deltage i et ordinært aktiveringstilbud i forlængelse af deres mentorforløb.
Den interne mentorindsats er omlagt fra at være helhedsorienterede mentorer til at være fastholdelsesmentorer, som anvendes, når borgerne skal opnå eller er i en virksomhedsplacering. De helhedsorienterede mentorer købes nu i stedet af eksterne leverandører.
De interne fastholdelsesmentorer opkvalificeres gennem netværksmøder med bl.a. eksterne oplægsholdere og erfaringsudveksling.
Der igangsættes en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne for at undersøge, hvilket behov de frikøbte mentorer har for opkvalificering. |
Anvendelse af leverandører med de bedste resultater i forhold til at få borgere i job og virksomhedsplaceringer
Forvaltningen har indgået rammeaftale med 7 leverandører af beskæftigelsesindsats for udsatte borgere. Resultaterne for hver leverandør vil fremadrettet blive opgjort, og forvaltningen ønsker i forlængelse heraf at kunne målrette visiteringen af borgere. Det vil betyde, at der primært vil blive visiteret borgere til aktive forløb hos de leverandører, der har de bedste resultater i forhold til at få borgerne i job og sekundært i forhold til at få dem i virksomhedsplaceringer.
Afbureaukratisering: Mere intelligent anvendelse af progressionsredskabet Udviklingsmål
I Aftale for udsatte borgere omhandler ét af principperne, at der skal være progression og sammenhæng for borgerne. I forlængelse heraf har forvaltningen anvendt progressionsredskabet Udviklingsmål til at måle borgernes progression på forskellige parametre. Det har dog vist sig, at nogle sagsbehandlere har fundet redskabet bureaukratisk at anvende og ikke altid retvisende, når det fx anvendes i de obligatoriske jobsamtaler. Derimod giver det i højere grad mening at anvende hos fx leverandørerne, der har borgerne i forløb i længere tid. Det har hidtil været obligatorisk at anvende for både jobcentre, beskæftigelsescentre og leverandører. På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at der fremadrettet kan arbejdes mere fleksibelt med progressionsmålinger, så det alene implementeres og anvendes til borgerforløb, hvor det giver fagligt mening.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil fortsætte arbejdet med at realisere målene og initiativerne fra udsatteaftalen.
Konkret vil forvaltningen sikre implementering af følgende initiativer fra udsatteaftalen, som er forberedt i 2016:
- Omlægningen til flere virksomhedskonsulenter i JKI og JKA (fleksjob) vil sikre flere udsatte i job og uddannelse.
- Flere i fleksjob – implementering af resultaterne fra arbejdet i taskforcen om øget brug af de særlige ordninger.
- Implementering af forvaltningens reviderede redskab til progressionsmåling Udviklingsmål i 2017.
- Implementering af nye aftaler med SOF og SUF.
Udvalget får fremover en årlig status på udmøntning og resultater af udsatteaftalen.
Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber
[1] Tallene i tabel 1 adskiller sig fra opgørelsen i resultatrapporten, hvor der gøres status på visionsmålet for udsatte borgere. Det skyldes, at der i opgørelsen for visionsmålet også er inkluderet borgere på forrevalidering og integrationsydelse samt er medtaget alle borgere i alderen 16-66 år.
[2] Tallene i tabel 2 adskiller sig fra opgørelsen i resultatrapporten, hvor der gøres status på visionsmålet for udsatte borgere. Det skyldes, at der kun opgøres for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i tabel 2.
[3] Det er kun muligt at opgøre resultaterne for forløb, der er startet i perioden januar-april 2016, da det skal opgøres inden for 26 uger fra startdatoen.
[4] Det er kun muligt at opgøre resultaterne for forløb, der er startet i perioden januar-april 2016.
[5] Opgørelsen dækker resultaterne for ledighedsydelsesforløb, der er startet i perioden januar-april 2016.
[6] I perioden januar 2015-september 2016.
Beslutning
Socialdemokratiet og Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag om at ændre 2. at-punkt til følgende:
"BIU godkender, at forvaltningen prioriterer at borgere visiteres til aktive forløb hos de leverandører, som har de bedste resultater i forhold til at få borgerne i ordinære job og uddannelse og som har fokus på de principper, som er beskrevet i aftalen".
Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.
Indstillingen blev herefter godkendt i sin helhed uden afstemning.