Mødedato: 06.02.2017, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Temadrøftelse om sygefravær i BIF

Se alle bilag
Udvalget bad på møde den 28. november 2016 om at der afholdes en temadrøftelse i udvalget vedrørende BIF's sygefravær.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter sygefraværet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønskede på udvalgsmødet den 28. november 2016, at der på et kommende møde blev afholdt en temadrøftelse i udvalget om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens sygefravær. Ønsket blev fremsat i forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkt 2, BIU Resultatrapport 3. kvartal 2016.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har oplevet en stigning i sygefraværet de seneste to år.

Løsning

På udvalgsmødet vil oplægget, som fremgår af bilag 1, blive præsenteret.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen vil efterfølgende arbejde videre med de nødvendige tiltag for at reducere sygefraværet i forvaltningen i samarbejde med HovedMED.  

Endvidere vil forvaltningen orientere sig i forhold til:

  • Resultaterne fra Trivselsmålingen 2017, som gennemføres i foråret i forvaltningerne i Københavns Kommune

  • ”Undersøgelsen af sygefraværsindsatsen og lederunderstøttelsen” fra Arbejdsmiljø København, som ligger klar ultimo marts, som grundlag for det tværgående arbejde med Københavns Kommunes nye sygefraværsstrategi 2020. Strategien med tilhørende handlingsplan skal vedtages af Økonomiudvalget i september 2017.

     

Bjarne Winge / Vibeke Østergaard

 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.

Til top