Mødedato: 06.02.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Navngivning af Internationale Dage

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede på sit møde den 16. januar 2012 punktet "Internationale Dage - Taste The World". Udvalget udskød indstillingens 4. at, navngivningen af arrangementet i 2012, til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 6. februar 2012.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1) at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget navngiver to-dages arrangementet ud fra de indkomne forslag som beskrevet i indstillingen.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på sit møde den 16. januar 2012, at udskyde beslutning om punkt 4 "Internationale Dage - Taste the World, evaluering af 2011 og rammer for 2012"s 4. at til udvalgets møde den 6. februar 2012 og i forlængelse heraf åbne op for andre navngivningsmuligheder.

Indstillingens 4. at lød: "at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vælger følgende nye navn i stedet for Internationale Dage - Taste the World: Smag Verden - Københavns Mangfoldighedsfest".

Forvaltningens argumentation i indstillingen var:

"I takt med udviklingen af International Dag og respons fra involverede foreninger og andre aktører finder Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at begivenheden skal have et mere tidssvarende navn, som afspejler indholdet bedre. Forslag til nyt navn har været drøftet med vores samarbejdspartner Wonderful Copenhagen, involverede foreninger og andre aktører. Det er vigtigt, at navnet dels afspejler Københavns Kommunes Inklusionspolitik og dels afspejler Wonderful Copenhagens aktiviteter og interesse.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen forslår på den baggrund følgende navn:
1.     Smag Verden – Mangfoldighedsfest (som afspejler Københavns Kommunes Inklusionspolitik og afspejler Wonderful Copenhagens aktiviteter og interesse)"

Derudover var der nævnt følgende alternative navne:
2.     Bland dig i byen – Mangfoldighedsfest
3.     VI KBH’R’ fest
4.     Københavns Forskellighedsfest

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har haft mulighed for at bidrage med yderligere forslag til navne.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets medlemmer vælger det nye navn ud fra de foreslåede navne herover.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser af denne indstilling.

Morten Binder            /Kaj Ove Christiansen

Beslutning

Dansk Folkeparti stillede følgende ændringeforslag til navn:

"Internationale Dage"

Liste For Imod Undlod
A X
B X
F X
O X
Ø X
Resultat: Dansk Folkepartis ændringsforslag blev ikke godkendt.

Det Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag til navn:
"Mangfoldighedsfest - Smag Verden".

Liste For Imod Undlod
A X
B X
F X
O X
Ø X

Resultat: Det Radikale Venstres ændringsforslag blev vedtaget.

Samlet afstemning om navn:

Liste For Imod Undlod
A X
B X
F X
O X
Ø X

Resultat: "Mangfoldighedsfest - Smag Verden" blev vedtaget med stemmerne 8 for og 1 imod.

Til top