Finanslov 2012 - konsekvenser for efterspørgselsstyret indsats

Finansloven for 2012 er indgået og der lægges op til en række lovændringer, som har betydning for aktiveringsindsatsen. Lovændringerne betyder, at indsatsen i højere grad kan tilrettelægges på baggrund af den enkelte lediges behov.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1) at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager indstillingen til efterretning.

Regeringen og Enhedslisten indgik den 20. november 2011 aftale om finansloven for 2012. I finansloven lægges der op til seks lovændringer med betydning for aktiveringsbudgettet. Initiativerne kan deles op i to typer af ændringer. De første ændringer er initiativer, som betyder, at kravene til lovpligtig aktivering bliver lempet. Det drejer sig om:

• Varighedskravet for første aktiveringstilbud til unge afskaffes Varighedskravet på 26 uger for første tilbud for ledige under 30 år afskaffes. Første tilbud til denne målgruppe vil herefter skulle have en sammenhængende varighed på fire uger. Initiativet træder i kraft den 23. januar 2012.
• Gentaget aktivering efter 12 måneder for match 2 Minimumsfrekvensen for gentagen aktivering for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere over 30 år sættes op fra 6 til 12 måneder. Initiativet træder i kraft den 5. marts 2012.
• Nedsættelse af varighedskravet til aktiveringstilbud fra fire uger til to uger I dag er minimumslængden for et aktiveringstilbud til ledige på fire uger. Fremover vil den være nedsat til to uger. Initiativet træder i kraft den 5. marts 2012.
• Afskaffelse af fuldtidsaktivering for dagpengemodtagere efter 2½ år Reglen om, at dagpengemodtagere, der har været ledige i mere end 2½ år, skal aktiveres i 30 timer ugentligt i resten af ledighedsperioden, afskaffes. Reglen er i forvejen under udfasning frem imod medio 2013 som følge af den afkortede dagpengeperiode. Initiativet træder i kraft den 23. januar 2012. 

Ovenstående initiativer forventes at betyde, at Københavns Kommune i forbindelse med DUT-forhandlingerne vil blive få reduceret sit bloktilskud med omkring 16 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af lempelser i aktiveringskravene (mio. kr.)

Finanslov 2012	Forventet regulering
Varighedskravet ved første aktiveringstilbud til unge afskaffes	-4
Gentaget aktivering efter 12. mdr. for match 2	-8
Nedsættelse af varighedskravet til aktiveringstilbud fra 4 til 2 uger	-3
Afskaffelse af fuldtidsaktivering for dagpengemodtagere efter 2½ år	-1
Konsekvenser i alt	-16

 

Der er herudover lagt op til 2 andre lovændringer, som ikke vedrører kravene til aktiveringsindsatsen. Det drejer sig om:

 

• Afskaffelse af prisloft for 6 ugers selvvalgt uddannelse Prisloftet for 6 ugers selvvalgt uddannelse bliver fjernet fra 1. april 2012. Afskaffelsen af prisloftet betyder, at alle nyledige dagpengemodtagere frit kan vælge 6 ugers selvvalgt uddannelse i første ledighedsperiode inden for de gældende regler for voksen- og efteruddannelse for beskæftigede. Initiativet forventes at træde i kraft den 1. april 2012.
• Nedjustering af grundtilskud efter integrationsloven Grundtilskud efter integrationsloven gives som kompensation til de kommuner, der har integrationsudlændinge, til dækning af merudgifter i den forbindelse. En del af denne kompensation vedrører kommunernes udgifter til introduktionsydelse (for Københavns kommune er det primært en ydelse til familiesammenførte), som med afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser harmoniseres med niveauet for kontanthjælp. I forlængelse heraf lægges op til, at denne del af kompensationen udgår af grundtilskuddet, og at statens kompensation af de kommunale udgifter sker over budgetgarantien, som det er tilfældet for kontanthjælpen.

Hvad angår afskaffelsen af prisloftet for 6 ugers selvvalgt uddannelse samt nedjustering af grundtilskuddet, er det på baggrund af finansloven estimeret, at Københavns Kommune vil få øget bloktilskuddet med ca. 35 mio. kr. på baggrund af DUT-forhandlingerne jf. tabel 2 nedenfor.

 

Tabel 2: Økonomiske konsekvenser (mio. kr.)

Finanslov 2012	Forventet regulering
Afskaffelse af prisloft for 6 ugers selvvalgt uddannelse (øgede udgifter)	11
Nedjustering af grundtilskud efter integrationsloven (mindre indtægter)	24
Konsekvenser i alt	35

 

Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen vurderer, at den forventede kompensation på 35 mio. kr. ikke er dækkende for det faktiske økonomiske tab, som forventes at være på omkring 60 mio. kr. Det hænger sammen med, at Københavns Kommunes andel af integrationsudlændingene er væsentligt mindre end kommunens andel af bloktilskuddet, som anvendes til fordeling af budgetgarantien mellem kommuner.

 

Der er tale om ikke styrbare områder, og tabet er derfor uomgængeligt for BIF. F.eks. vil jobcentrene fra ikrafttrædelsesdatoen være nødt til at godkende ansøgninger om 6 ugers selvvalgt uddannelse, der tidligere lå over prisloftet. Tilsvarende nedsættes grundtilskuddet, uafhængig af kommunens indsats og resultater.

 

Udover de forventede mer- og mindreudgifter på efterspørgselsstyret indsats forventer forvaltningen merudgifter på ca. 10 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler efter statslig regulering via budgetgarantien. Årsagen til de forventede merudgifter skyldes, at fattigdomsydelserne (bl.a. starthjælp og introduktionsydelse) afskaffes og dagpengeperioden forlænges med et halvt år i 2012, og at kommunens andel af de berørte målgrupper er væsentligt større end kommunens andel af bloktilskuddet, jf. ovenfor.

 

Kompensation fra staten

Kompensationen fra staten forhandles mellem KL og staten i de såkaldte DUT-forhandlinger.

 

Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommunerne for kommunale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny og ændret lovgivning. Princippet indebærer, at en lovændring altid skal ledsages af en vurdering af de økonomiske konsekvenser for kommunerne, og såfremt konsekvenserne er forskellige fra 0, sikrer principperne, at kommunerne under ét kan tilbyde det samme serviceniveau efter ændringen som før.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at de interne regler i Københavns Kommune sikrer de enkelte udvalg fuld kompensation for større lovændringer (over 2 mio. kr.). Den del af DUT-kompensationen, positiv eller negativ, der tilfalder Københavns Kommune, udgør altid kommunens andel af bloktilskuddet – uanset den enkelte sags faktiske økonomiske konsekvenser for kommunen. I nogle tilfælde vil kommunen derfor blive overkompenseret for lovændringen, mens kommunen i andre tilfælde vil blive underkompenseret.

 

Hvis der er væsentlig forskel mellem ændringen i kommunens bloktilskud som følge af DUT og de faktiske udgiftsændringer, kan DUT-kompensationen til fagudvalget i sådanne tilfælde ske på grundlag af de faktiske udgiftsændringer i Københavns Kommune. Det er en betingelse, at det faktiske udgiftsbehov kan opgøres ud fra objektive udgiftskriterier og med pålidelige data. Princippet om i nogle tilfælde at bestemme DUT-reguleringen af fagudvalgets budget ud fra lovændringens faktiske økonomiske virkning for kommunen virker begge veje (jf. ØU 25/2005).

Forvaltningen vurderer grundlæggende, at det er positivt, at kravene til aktivering nedsættes således, at aktiveringstilbuddet i højere grad kan igangsættes på baggrund af den enkelte lediges konkrete behov. Kommunen får dermed fremadrettet selv mulighed for i højere grad at planlægge og prioritere jobindsatsen overfor ledige i Jobcenter København.

Tabel 3: finansierings behov ved finanslovsændringer (mio. kr.)

Finanslovsændringer	økonomisk effekt
Lempelse af krav til aktivering	-16
Færre/kortere aktiveringsforløb	16
I alt	0
Afskaffelse af prisloft og færre integrationsindtægter	35
Forventede merudgifter	60
I alt	25
Manglende finansiering i alt	25

 

Forvaltningen vurderer i forlængelse heraf, at den forventede negative bloktilskudsregulering i forbindelse med de lempede krav til aktivering – og en tilsvarende regulering af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets indsatsbevilling – vil kunne håndteres ved udnyttelse af de friere rammer for indsatsen i form af færre og/eller kortere tilbud. Udvalget vil kunne tage stilling til eventuelle generelle omprioriteringer i indsatsen for de forskellige målgrupper i forbindelse med beskæftigelsesaftalen for 2013.

Tilrettelæggelse af tilbuddene til ledige sker altid med udgangspunkt i den enkeltes lediges behov. Jobcentrene vil allerede i 2012 anvende de friere lovgivningsmæssige rammer til ud fra et individuelt skøn at tilrettelægge indsatsen bedst muligt ud fra den enkelte lediges behov. F.eks. betyder afskaffelsen af den obligatoriske aktivering i mindst 30 timer ugentligt af alle ledige i slutningen af deres ledighedsperiode, at såvel varigheden som timetallet i tilbuddene fremover kan tilrettelægges ud fra et individuelt skøn.

Den forventede negative regulering på 16 mio. kr. fra staten til Københavns Kommune i forbindelse med de lempede krav til aktiveringsindsatsen vil kunne håndteres ved at justere aktiveringsindsatsen, jf. ovenfor.

 

Merudgifter/mindreindtægter som følge af afskaffelsen af prisloftet på 6 ugers selvvalgt uddannelse og nedjusteringen af grundtilskud efter integrationsloven søges kompenseret gennem den årlige DUT-forhandling mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

KL og regeringen slutforhandler DUT-sagerne i juni-juli måned og først derefter kendes de endelige økonomiske konsekvenser af finansloven. Efterfølgende fordeles den samlede DUT-kompensation mellem kommunerne via bloktilskuddet. Derefter forhandles de økonomiske konsekvenser af lovændringerne mellem Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

 

Borgerrepræsentationen behandler i efteråret 2012 de økonomiske konsekvenser på oplæg fra Økonomiforvaltningen. Hvis Borgerrepræsentationen beslutter at ændre Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets indsatsbudget for 2012, vil dette herefter skulle udmøntes ved en tillægsbevilling.

        

 

Morten Binder

                                                                  /Thomas Thellersen Børner

 

Indstillingen blev taget til efterretning.