Mødedato: 06.02.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Opfølgning på temadrøftelse om kvalitet

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
1) at Beskæftigelse- og Integrationsudvalget tager Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opsamling på temadrøftelse om kvalitet til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget havde den 5. december 2011 en generel temadrøftelse om kvalitet på baggrund af et oplæg fra professor Torben Bech Jørgensen. Denne indstilling vedrører forvaltningens opsamling på temadrøftelsen. 

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets drøftelse af kvalitet indeholdt en bred variation af input og aspekter om kvalitet i forvaltningens borgerservice, som har dannet grundlag for en tematiserede opsamling og udformning af guidelines for god kvalitet i forvaltningens borgerservice, jf. bilag 1.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil fremadrettet anvende "guidelines for god kvalitet i forvaltningens borgerservice" som inspiration i forvaltningens kvalitetsudvikling af indsats og service til borgere og samarbejdspartnere. Det vil blandt andet ske ved:
  • inddragelse i grundlaget for udarbejdelse af oplæg til politisk drøftelse og forhandling
  • inddragelse i forvaltningens kvalitetsmodel ved udvikling af kvalitets- og progressionsmål
  • inddragelse i forvaltningens løbende arbejde med at udvikle nye tilbud og services
  • præsentation på BIF basis forløb for nye medarbejdere
  • igangsættelse af en debat om kvalitet f.x ved "gå hjem møder", på intranettet, ved afdelingsmøder mv.
  • drøftelse i forbindelse med fremtidig resultatkontraktproces

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top