Bevillingsmæssige ændringer, december 2011
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at de bevillingsmæssige ændringer i bilag 2 (tabel 1 og 2) godkendes.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets indtægts- og udgiftsbudget i 2011 hæves med 2,6 mio. kr., jf. tabel 1 og bilag 2 (tabel 3).
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets indtægts- og udgiftsbudget i 2012-2014 hæves med 31,2 mio. kr., jf. tabel 1 og bilag 2 (tabel 3).
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) kan løbende godkende omflytninger indenfor hver af udvalgets bevillinger, men omflytninger mellem udvalg eller mellem udvalgets bevillingsområder skal godkendes af Borgerrepræsentationen. Endvidere skal Borgerrepræsentationen godkende bevillingsændringer som følge af tilførsel af eksterne midler, der omfatter puljer, fonde og tilskud fra eksterne aktører.
På BIU’s budget er der behov for ændringer til budget 2011 i relation til:
- omplaceringer inden for udvalgets bevillinger
- omplacering af midler i forhold til andre udvalg
- eksterne midler
Løsning
Tabel 1 viser bevillingsmæssige ændringer pr. december 2011 fordelt på budgetår samt bevillingsmæssige omplaceringer fra BIU’s bevillinger til andre udvalg og justeringer af indtægts- og udgiftsbudget i relation til eksterne midler. Hertil kommer en bevillingsmæssig ændring i relation til omplacering inden for udvalgets bevillinger, jf. neden for, hvor de enkelte bevillingsmæssige ændringer er beskrevet nærmere.
Tabel 1: Oversigt over bevillingsmæssige ændringer, december 2011
Bevilling i 1.000 kr. |
2011 |
2012-2014 i alt |
Bevillingsmæssige ændringer i forhold til andre udvalg |
-1.829 |
-401 |
Justering af indtægts- og udgiftsbudget (eksterne midler) |
2.640 |
31.168 |
I alt |
811 |
30.767 |
Bevillingsmæssige omplaceringer inden for BIU’s bevillinger i 2011:
Køb af IT til løntilskudspladser: Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 3. november (BR 2011-120475) at reservere et engangsbeløb på yderligere 4 mio. kr. til anskaffelse af nyt it-system til understøttelse af et øget antal løntilskudspladser, hvorefter der samlet er reserveret 6 mio. kr. til formålet. Udgiften finansieres af kontoen for arbejdsgiverudgifter ved løntilskud i Københavns Kommune. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har efter genudbud modtaget tilbud på IT-systemet, og forventer på den baggrund udgifter på op til 6 mio. kr., jf. tabel 1 i bilag 2.
Bevillingsmæssige omplaceringer i forhold til andre udvalg:
Afrapportering vedrørende urolige områder: BIU besluttede på møde den 3. december 2009 (BIU 2009-130353) varigt at overføre 20.000 kr. (2011 p/l) til Socialudvalget (SSP-sekretariatet) med henblik på kvartalsvis afrapportering om urolige områder, jf. tabel 2 i bilag 2.
Energibesparende tiltag: Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 28. januar 2010 (BR 2009-160737) den konkrete udmøntning af investeringspuljen vedrørende energibesparende tiltag i kommunale bygninger. Beslutningen indebærer, at der varigt skal overføres 3.000 kr. fra BIU til Københavns Ejendomme, jf. tabel 2 i bilag 2.
Oprettelse af Koncernenhedens grunduddannelse: Det er i personalechefkredsen besluttet at oprette Koncernenhedens Grunduddannelse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Enheden starter fra 1. januar 2012 og BIU’s bidrag til enheden udgør 80.000 kr. (2011 p/l), der fra 2012 overføres varigt til Sundheds- og Omsorgsudvalget, jf. tabel 2 i bilag 2.
Omlægning af betaling for IT-drift: BIU’s ramme blev i 2002 forøget med henblik på betaling af udgifter til drift af IT-systemer. Rammeforøgelsen er årligt tilbagebetalt til Økonomiforvaltningen og er fra 2012 indarbejdet som en reduktion af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bevilling. Der udestår imidlertid finansiering i 2011, og der overføres derfor 1.057.000 kr. fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Økonomiudvalget i 2011, jf. tabel 2 i bilag 2.
Afregning for praktikaftaler: Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 13. oktober 2011 (BR 2011-120109) at justere måltal for oprettelse af praktikpladser. Det er i forbindelse hermed aftalt, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overtager måltal for 2 praktikpladser fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Dette indebærer, at der skal overføres 41.000 kr. i 2011 og 92.000 kr. i 2012 fra BIU til Sundheds- og Omsorgsudvalget, jf. tabel 2 i bilag 2.
Straksbetaling vedrørende fjernkøling: I forbindelse med budgetaftalen for 2012 (BR 2011-108428) blev det vedtaget, at der skal installeres fjernkøling på Rådhuset. Ifølge aftalen kan forvaltningerne vælge mellem straksbetaling i 2011 eller optagelse af internt lån for at finansiere udgiften i 2012. Udgiften på 708.000 kr. finansieres ved en straksbetaling, jf. regnskabsprognosen, oktober 2011, jf. tabel 2 i bilag 2.
Bevillingsmæssige ændringer i relation til eksterne midler:
Der forventes iværksat fire nye projekter med eksterne midler, mens et projekt er forsinket. Der henvises til vedlagte bilag 1 med nærmere oplysninger om de fem projekter.
Tabel 1 oven for viser behovet for justering af indtægts- og udgiftsbevillingen fordelt på år som følge af de nye projekter, mv.
Der henvises i øvrigt til tabel 3 i bilag 2 for en oversigt over de bevillingsmæssige ændringer.
Økonomi
Der henvises til bilag 2 vedrørende bevillingsmæssige ændringer, december 2011.
Videre proces
Indstillingen er afleveret til Økonomiforvaltningen medio november 2011 med forbehold for BIU’s godkendelse.
I sagen om de bevillingsmæssige ændringer vil endvidere indgå konsekvenser af sagen vedrørende bevillingsmæssige korrektioner i 2011, der blev behandlet på BIU’s møde den 21. november 2011 (BIU 2011-156691), og som vedrører tilpasning af budgetterne for efterspørgselsstyrede overførsler og den efterspørgselsstyrede indsats til det forventede forbrug i 2011.
Økonomiforvaltningen samler de enkelte udvalgs anmodninger om bevillingsmæssige ændringer med henblik på en samlet forelæggelse for Økonomiudvalget (6. december 2011) og Borgerrepræsentationen (15. december 2011).
BILAG
- Status for eksterne midler
- Bevillingsmæssige ændringer, december 2011