Indstilling om justering af tilbud (fortrolighed ophævet pr. 22.10.2020)

Forvaltningen har foretaget en afdækning, der viser, at de fleste borgere med sproglige udfordringer, som hører under den aktive beskæftigelsesindsats, har brug for et kortere og mere fleksibelt beskæftigelsestilbud med danskundervisning i stedet for det dansktilbud, som de får i dag. I dag får målgruppen såkaldt DU-dansk, som er et modulopbygget og formelt kompetencegivende tilbud til nyankomne voksne udlændinge under danskuddannelsesloven. DU-dansk består af tre selvstændige danskuddannelser af 6 moduler. DU-dansk har et omfang svarende til 1,2 års heltidsuddannelse og afsluttes med en prøve, som giver formel kompetence i dansk sprog (til brug for fx uddannelse, permanent opholdstilladelse og indfødsret). Forvaltningen foreslår en omlægning af tilbuddet. Omlægningen indebærer et skifte for størstedelen af borgerne inden for denne målgruppe fra DU-dansk på CBSI-sprogskole til ”Jobdansk” ligeledes på CBSI. CBSI vil fortsat tilbyde DU-dansk på sprogskolen til flygtninge og ydelsesmodtagere omfattet af integrationsloven.

Forslaget om Jobdansk indgår endvidere som en del af udmøntningen af Budget 2021, da Jobdansk bidrager med 9 mio. kr. af den besluttede omlægning af midler fra indsatsrammen til servicerammen.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller:

1. at det nuværende dansktilbud til borgere under den aktive beskæftigelsesindsats omlægges for størstedelen af borgerne fra den modulopbyggede og formelt kompetencegivende danskuddannelse (DU-dansk) til et nyt beskæftigelsestilbud med danskundervisning, ”Jobdansk”.
2. at forslaget om etablering af Jobdansk bidrager med 9 mio. kr. af den besluttede omlægning af midler fra indsatsrammen til servicerammen.

Problemstilling

Det tidligere Beskæftigelses- og Integrationsudvalg besluttede d.8. februar 2016, at dansktilbuddet til borgere under beskæftigelseslovgivningen er DU-dansk under danskuddannelsesloven på Center for Beskæftigelse og Sprog (CBSI).

Det nuværende udvalg blev d.17. februar 2020 orienteret om, at forvaltningen undersøger, hvordan et beskæftigelsestilbud med danskundervisning kan sammensættes til borgere under den aktive beskæftigelsesindsats. Borgere under integrationsloven, som også modtager DU-dansk under danskuddannelsesloven, er ikke omfattet af denne omlægning.

Baggrund

I dag henvises borgere med sprogvanskeligheder, som hører under den aktive beskæftigelsesindsats (dvs. borgere som har en sag i jobcentret og ikke hører underintegrationsloven) til DU-dansk for at udvikle sproglige kompetencer mhp. opkvalificering til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

DU-dansk skal bidrage til, at kursisterne tilegner sig færdigheder, som er efterspurgte på arbejdsmarkedet, tillige med viden om kultur- og samfundsforhold og mere almene kundskaber.

Den nuværende danskuddannelse består af tre forskellige uddannelser DU1, DU2 og DU3, som er målrettet forskellige målgrupper (fra borgere uden skolegang til borgere med gymnasial baggrund.). Hver uddannelse består af 6 moduler, der afsluttes med en prøve, hvis borgeren ikke er gået i arbejde inden. Undervisningen på Danskuddannelse 2 og 3 har som mål, at kursisterne kvalificeres til at deltage i kompetencegivende uddannelse (fx erhvervsuddannelse) og faglig efteruddannelse (fx diplomuddannelse). Bilag 1 beskriver den juridiske ramme for danskuddannelse.

Forvaltningen har sammen med jobcentrene afdækket, om DU-dansk er det tilbud, som bedst imødekommer målgruppens behov. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at størstedelen af borgerne har brug for et kortere, fleksibelt beskæftigelsestilbud med danskundervisning snarere end det DU-dansktilbud, de får i dag. Mange af borgerne er blevet visiteret til DU-dansk, fordi der har manglet et beskæftigelsestilbud med danskundervisning. En stor del af borgerne under den aktive beskæftigelsesindsats, som i dag modtager DU-dansk, har ikke en formel ret til DU-dansk.

Løsning

939 borgere under den aktive beskæftigelsesindsats modtog DU-dansk på CBSI i 2019.

Tabel 1. Borgere, som i 2019 modtog moduldansk

Den samlede gruppe fordeler sig med ca. 30 pct. akademikere, 51 pct. jobparate (ikke akademikere), 13 pct. uddannelsesparate og 6 pct. aktivitetsparate.  

Forvaltningen foreslår, at der tilrettelægges et nyt beskæftigelsestilbud med danskundervisning til størstedelen af borgere i denne målgruppe under den aktive beskæftigelsesindsats: ”Jobdansk”. Jobdansk bliver organiseret som et almindeligt aktiveringstilbud og ikke som en formelt kompetencegivende uddannelse i regi af sprogskolen og danskuddannelsesloven.

Med Jobdansk får borgerne et tilbud med et større fokus på beskæftigelse. Borgerne skal tilegne sig dansksproglige færdigheder til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Der vil i forbindelse med tilbuddet blive arbejdet virksomhedsrettet med henblik på konkrete virksomhedsplaceringer eller ordinært job.

”Jobdansk” udformes som tre differentierede tilbud til henholdsvis akademikere, jobparate og aktivitetsparate. Af tabel 2 fremgår det nærmere indhold af tilbuddene.

Tabel 2. Tilbud om differentieret Jobdansk

Til hvert hold tilknyttes en lærer og en jobkonsulent, som begge underviser. Jobkonsulenten har endvidere ansvar for virksomhedsplaceringer for de jobparate.

Tilbuddet er udarbejdet med inspiration fra fx Odense, Aarhus, og Aalborg kommune, hvor borgere i denne målgruppe tilbydes beskæftigelses- og uddannelsestilbud, som i højere grad ligner ”Jobdansk”.

Det er forvaltningens vurdering, at langt størstedelen af borgerne i målgruppen under den aktive beskæftigelsesindsats har brug for et beskæftigelsestilbud med danskundervisning frem for DU-dansk. Mange af borgerne har været i job i Danmark i kortere eller længere tid, har mistet jobbet og skal nu hurtigst muligt i job igen. Jobdansk er det rigtige tilbud, fordi det er en hurtig vej til job samtidig med, at borgerne undervejs forbedrer deres danskkundskaber. Udgangspunktet vil således fremover være, at borgere under den aktive beskæftigelsesindsats tilbydes Jobdansk som det primære tilbud fremfor DU-dansk.

Ud af de ca. 939 borgere (jf. tabel 1), som i 2019 modtog DU-dansk, er det vurderingen, at ca. 80% fremover skal modtage Jobdansk. Heraf har knap halvdelen en formel ret til at få tilbud fra kommunen om DU-dansk. Selvom de har en formel ret til DU-dansk, vurderer forvaltningen, at det bedste tilbud til gruppen er Jobdansk. Gruppen skal ikke videre på en kompetencegivende uddannelse, men skal hjælpes tilbage i job. For at opfylde målgruppens formelle ret til danskuddannelse tilbydes de at supplere Jobdansk med DU-dansk hos en privat leverandør. Det er dog frivilligt for borgerne, om de ønsker at benytte denne ret, og det vurderes, at få vil benytte sig af tilbuddet.

Der er også nogle grupper, som fortsat skal tilbydes DU-dansk enten på sprogskolen eller via andre relevante uddannelsestilbud. Det drejer sig om størstedelen af de unge uddannelsesparate og unge under 25 år uden formelle danskkundskaber – samt om en mindre gruppe borgere over 30 år, som har formel ret til DU-dansk, og hvor det samtidig er vurderingen, at dette er det bedste tilbud for dem. Disse målgrupper er nærmere beskrevet i bilag 2.

I tabel 3 herunder fremgår et samlet overblik over den fremtidige fordeling af kursister, som enten skal have Jobdansk og/eller DU-dansk.

Tabel 3. Fremadrettet fordeling af kursister på hhv. Jobdansk og DU-dansk

*Antallet der forventes at blive tilbudt DU-dansk hos privat leverandør i tillæg til Jobdansk.

Fordelingen i tabel 3 er et estimat baseret på antallet af borgere i 2019, som skal tilpasses udviklingen i antal ledige fremover samtidig med, at borgernes behov og tilbud altid vil bero på en individuel vurdering.  

Forvaltningen vil følge resultaterne af det nye tilbud Jobdansk og forelægge en samlet evaluering af tilbuddet for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget senest 1. halvår 2022. Evalueringen vil blandt andet indeholde en vurdering af tilbuddets indhold, kvalitet og resultater samt en tilfredshedsundersøgelse blandt borgere.

Økonomi

Den nuværende indsatsbevilling til DU-dansk på 26,5 mio. kr. reduceres til en bevilling på 17,5 mio. kr. For at styrke den virksomhedsrettede del af indsatsen tilføres midler på servicerammen til et antal virksomhedskonsulenter. Bevillingen kan tilpasses til udviklingen i efterspørgsel og størrelsen af målgruppen.

Forslaget om Jobdansk indgår som en del af udmøntningen af Budget 2021, da Jobdansk samlet bidrager med 9 mio. kr. af den besluttede omlægning af midler fra indsatsrammen til servicerammen.

Forberedende voksenundervisning (FVU-undervisning) under CBSI ophører, da det med et forventet lavt antal kursister vil være vanskeligt at opretholde et højt fagligt niveau, ligesom det vil være uforholdsmæssigt dyrt. Såfremt der fremadrettet er borgere – fx unge mellem 25-30 år – der har behov for FVU-undervisning, kan der indgås aftale med VUC om levering af FVU. Opgaven er finansieret af voksenuddannelse København. Derfor mister sprogindsatsen ikke midler ved at FVU ikke længere er under CBSI.

Endelig indebærer omlægningen, at den fremskudte danskundervisning i Urbanplanen nedlægges pga. høje omkostninger og begrænsede resultater, og at borgerne indgår i Jobdansk eller DU-dansk på sprogskolen afhængig af deres målgruppe. Der er pt. 10 kursister fordelt på DU1 og DU2, som modtager fremskudt danskundervisning i Urbanplanen.

Etableringen af Jobdansk vil betyde en reduktion i antallet af ansatte på sprogskolen.

Videre proces

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender indstillingen om etablering af Jobdansk og omlægning af DU-dansk for borgere under den aktive beskæftigelsesindsats, påbegyndes en personaleproces. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil i 3. kvartal 2021 blive forelagt en status for omlægningen og implementeringen af det nye tilbud. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive forelagt en samlet evaluering af Jobdansk senest 1. halvår 2022.

Tanja Franck/Jeppe Bøgh Andersen

Der blev begæret afstemning om indstillingen.

For: 5 (A, V og C)

Imod: 5 (Ø, F, Å og B)

Dermed blev indstillingen ikke godkendt.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) meddelte, at hun vil benytte sig af initiativretten til at indbringe sagen til behandling i Borgerrepræsentationen.

Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:

”Det er meget vigtigt for Socialdemokratiet, at ordningen med virksomhedsplaceringer ift. borgere i sprogundervisnings-forløb bliver brugt med det formål at løfte borgerens kompetencer mhp. at komme i ordinært arbejde. Ligeledes skal der være fokus på at omskole nuværende medarbejdere for at fastholde dem i den nye struktur, og man skal hjælpe kommende ledige medarbejdere.

Vi ønsker samtidig, at den nye struktur evalueres om et år for at se om det har fået den ønskede effekt. Det er vigtigt at der er fokus på undervisningskvaliteten og, at der bliver lavet individuelle undervisningsplaner for den enkelte elev hvor fx. sprogundervisningen kan være kompetencegivende.”

Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

"De informationer, der foreligger nu, er ikke tilstrækkelige til at vi kan stemme for en så stor omlægning af indsatsen."

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten stemmer imod en yderligere forringelse af sprogundervisningen. Der var en stor udbudsrunde i 2017 hvor de gamle sprogskoler kom i udbud og der blev sparret rigtig meget på danskundervisning.  Nu lægges der op til at sparer yderligere 9 millioner. Der skal fyres 12-15 sproglærer og beholde 4 dansklærer. I det nye job og dansk lægger man op til at lave flere virksomhedspraktikker i stedet for dansk undervisning ligesom den ikke giver adgang til videregående uddannelse. Hvis det nye job og dansk bliver valgt siger kommunen også farvel til dansk undervisning for udsatte kvinder i Urbanplanen og STU for de særlige sårbare og FVU, som sikre adgang til vider uddannelse. En god forudsætning for integration er ordentlig dansk kundskab.”