Medlemsforslag - Nyttejobs skal begrænses mest muligt

Det foreslås:

1. At det er en betingelse for etablering af nyttejobs, at følgende tiltag er forsøgt forud for etablering af et nyttejob:

• At bringe den pågældende borger tilbage på arbejdsmarkedet i ordinær ansættelse.
• At Københavns kommune har opbrugt sin årlige kvote af løntilskudsjobs, som én gang årligt udmeldes fra Arbejdsmarkedsstyrelsen – og at kommunen, af den grund, ikke kan anvise den pågældende borger beskæftigelse i et løntilskudsjob.
• At det er en forudsætning for oprettelse af nyttejobs, at alle muligheder for at tilbyde borgeren opkvalificering og vejledning efter kapitel 10 i Lov om Aktiv Beskæftigelse er udtømte.

En borger kan desuden af egen fri vilje fremsætter et ønske om at komme i nyttejob. Det er en forudsætning, at borgeren skriftligt tilkendegiver, at vedkommende anvises nyttejob efter eget ønske. Standardskrivelse for brug hertil udarbejdes af Beskæftigelses og Integrationsudvalget og videregives til forvaltningsledelsen til videre udmøntning hos det pågældende personale i jobcenteret.

MOTIVATION

Enhedslisten fremsætter hermed forslag om, at nyttejobs i Københavns Kommune begrænses mest muligt, således at der alene gives tilbud om nyttejobs i de tilfælde, hvor alle øvrige muligheder for beskæftigelse/uddannelse/opkvalificering samt aktivering efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats er udtømte.

Den 1. januar 2014 trådte ny lovgivning i kraft i form at kontanthjælpsreformen.

Et af de mange nye tiltag, som følger af reformen på kontanthjælpsområdet er ’nyttejob-indsatsen.’ 

Fra den 1. januar 2014 kan jobcentrene således give tilbud om en nytteindsats i form af et nyttejob. - Nyttejobs kan alene oprettes i stat, region og kommuner.

Målgruppen for nyttejobs er:

• Åbenlyst uddannelsesparate, som modtager uddannelseshjælp.
• ​Jobparate kontanthjælpsmodtagere.
• ​Forsikrede ledige, der mister retten til dagpenge.

Nyttejobs er ikke tiltænkt borgere, som besidder problemer ud over ledighed.

Lovgivningsmæssigt er det ikke noget krav, at ledige skal anvises nyttejobs.
Det er alene et krav, at dem, der kan arbejde, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og at den enkelte således skal mødes med krav om at gøre nytte og arbejde for sin ydelse.
Det er derfor op til den enkelte kommune samt det Lokale Beskæftigelsesråd, at afgøre, i hvor vid udstrækning man ønsker, at gøre brug af nyttejob-indsatsen som redskab i den lokale beskæftigelsesindsats.

I lovteksten om nyttejob er det ligeledes ikke hensigten, at nyttejobs skal have en arbejdsmarkedspolitisk effekt, blot at de ledige skal arbejde for deres ydelse.
Der kræves altså ikke et specifikt beskæftigelsesfremmende formål med indsatsen.
Dermed adskiller nyttejobs sig væsentligt fra eksempelvis løntilskudsordningen, som indeholder krav om opkvalificering og vejledning, og når den bruges kvalificeret - bedst i forbindelse med jobrotation - er med til at hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet.

Enhedslisten finder det problematisk, at merbeskæftigelseskravet ikke er noget lovkrav i relation til nyttejobs og således ikke skal gælde for ledige, der kommer i nyttejob.

I tillæg til ovenstående adskiller nyttejobs sig også negativt fra de øvrige lovgivningsmæssige beskæftigelsestiltag ved, at ansættelser i nyttejob ikke giver borgeren ret til løn, men kun den hidtidige ydelse. Borgeren får heller ikke ret til ansættelsespapirer, ligesom borgeren ikke gives de gængse ansættelsesretlige rettigheder og ikke har krav på ordnede forhold i form af løn- og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst, ret til at sige op, hvis borgeren føler sig krænket på arbejdspladsen eller ret til at organisere sig og vælge repræsentanter med beskyttelse (tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter).

Overordnet finder Enhedslisten, at nyttejobs er det mindst effektive værktøj, set i relation til målsætningen om, på ny at gøre ledige selvforsørgende via ordinært arbejde.
Af samme årsag bør anvendelsen af nyttejobs i Københavns Kommune minimeres mest muligt.

Det er Enhedslistens opfattelse, at nyttejob-indsatsen vil modarbejde de overordnede kommunalt vedtagne beskæftigelsesmål for 2014, eftersom nyttejobs udgør høj risiko for fastholdelse af borgere på offentlig ydelse. Dette forstærkes yderligere af, at nyttejob-indsatsen ikke besidder nogen form for arbejdsmarkedspolitisk effekt, der rækker ud over kravet om, at dem der kan arbejde skal.

Enhedslisten ønsker i videst mulig omfang, at begrænse brugen af nyttejobs. Enhedslisten finder, at nyttejob-indsatsen stiller den enkelte borger væsentligt ringere end hvis borgeren anvises ordinært arbejde eller tilbydes et af de øvrige tilbud, som er tilgængelige i henhold til ’Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.’

Enhedslisten København ønsker med dette forslag at give ledige borgere i Københavns kommune de bedst mulige betingelser og fremtidsudsigter i relation til varigt at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Økonomi:

Der er 50 procents refusion på såvel nyttejobs som på løntilskudsjob, hvorfor forslaget ikke forringer Københavns Kommunes muligheder for at få den størst mulige refusionsdækning.

Løntilskudsjob aflønnes med en ydelse, der svarer overens med overenskomsten på det pågældende område. (dvs. ydelsen + pension, og at timetallet reguleres fx reduceret timetal ved dimittendsats) Nyttejobs derimod aflønnes alene med den hidtidige ydelse, som i hovedreglen er uddannelsesstøtte for de ’under 30-årige’ og kontanthjælp for de ’over 30-årige.’
Her ud over kan arbejdsmarkedsydelse til ledige forsikrede forekomme.

Forslaget vil formentlig samlet set betyde en umiddelbar merudgift på beskæftigelsesområdet. Samtidig må man anerkende, at chancerne for, at hjælpe kommunens borgere tilbage til arbejdsmarkedet højnes ved dette forslag, hvorfor de økonomiske prognoser på sigt må anses for tilsvarende gode.

Forvaltningen udarbejder en endelig vurdering af de samlede økonomiske konsekvenser, der knytter sig til dette forslag.

Stillet af Enhedslisten