Temadrøftelse af nytteindsats

Som opfølgning på mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 7. april 2014 fremlægger forvaltningen en tillægsmodel til den nuværende projektpladsmodel for organisering af nytteindsatsen. Modellen forudsætter 1) at flertallet af de eksisterende projektpladser organiseres med et to-holdsskift med henblik på optimal ressourceudnyttelse 2) at der som supplement til de eksisterende projektpladser etableres 170 enkeltpladser via en kvoteordning i Københavns Kommune, 50 enkeltpladser i region og stat samt 75 nye projektpladser. Forvaltningen fremlægger forslag til serviceniveau og økonomi for nytteindsatsen.

Den konkrete fordeling af de kommunale enkeltpladser, herunder økonomien i enkeltpladserne, vil blive fastlagt i en fællesindstilling med Økonomiforvaltningen. Denne indstilling vil desuden indeholde nogle overordnede principper for nyttepladserne.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen indfører toholdsskift på flertallet af de nuværende projektpladser.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender tillægsmodel til den allerede besluttede model for nytteindsatsen, herunder at den konkrete etablering af 170 enkeltpladser i kommunens forvaltninger samt principperne herfor fastlægges i en fællesindstilling med Økonomiforvaltningen.
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forslag til serviceniveau og økonomi for nytteindsatsen.

Et flertal i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (A, B, F og V) besluttede et ændringsforslag til indstillingen på mødet d. 7. april 2014 om, at forvaltningen skal etablere ikke-borgerrettede enkeltpladser til nytteindsats i henholdsvis Kultur- og Fritidsforvaltningen og i Teknik- og Miljøforvaltningen samt i region og stat. På baggrund heraf blev forvaltningen bedt om til et efterfølgende møde at stille et nyt forslag til, hvordan Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen opnår 700 pladser og håndterer økonomien.

Forvaltningen vurderer, at den indstillede model, jf. beskrivelsen nedenfor, samlet set indeholder den mest realistiske plan for etablering af i alt 700 nyttepladser.

Etablering af projektpladser har vist sig vanskelig, hvilket har medført forsinkelser i pladsoprettelsen. Hertil kommer, at forvaltningen på baggrund af drøftelserne på udvalgsmødet d. 7. april 2014 foreslår at nedjustere normeringen for antal borgere pr. arbejdsleder fra 17,5 til 12 effektivt fremmødte borgere. Denne normering betyder, at den enkelte arbejdsleder kan sikre den nødvendige og faglige supervision af borgerne. Forvaltningen vil, for at sikre fuld udnyttelse af pladserne, fortsat tage højde for frafald og derfor overbooke. En lavere normering indebærer, at der ikke er midler til at oprette de hidtil forudsatte 700 projektpladser, men i stedet kun 480 projektpladser.

Med toholdsskift på flertallet af de eksisterende 235 projektpladser og etablering af 75 nye projektpladser får forvaltningen i alt 480 projektpladser inden for rammerne af den afsatte indsatsøkonomi til nytteindsatsen. Forvaltningen bemærker, at med toholdsskift kan antallet af projektpladser øges fra 235 til 405 pladser inden for en kort tidshorisont, hvilket er væsentligt, da kontanthjælpsreformen stiller krav om en høj grad af virksomhedsrettet aktivering.

Tabel 1: Fordeling af pladser ved ny model

Pladstype	Model
Eksisterende projektpladser	405
Nye projektpladser	75
Projektpladser i alt	480
Enkeltpladser i region og stat	50
Enkeltpladser i Københavns Kommune	170
Enkeltpladser i alt	220
Nyttepladser i alt	700

Modellen indebærer, at der som supplement til de 480 projektpladser tilvejebringes 170 enkeltpladser i Københavns Kommune samt 50 pladser i stat og region.

Forvaltningen foreslår, at modellen evalueres medio 2015 for at undersøge, hvordan kombinationen af projekt- og enkeltpladser fungerer, herunder hvordan kvotemodellen fungerer i forvaltningerne.

Pladsbehov
Det er forvaltningens vurdering, at etablering af ca. 700 nytteaktiveringspladser er et nødvendigt niveau i forhold til de øgede krav om en virksomhedsrettet indsats, der følger af kontanthjælpsreformen samt reglerne vedrørende arbejdsmarkedsydelse. Af lovgivningsforudsætningerne fremgår det, at regeringen forventer ca. 5.000 nyttejobs i 2014, hvilket svarer til ca. 850 helårspladser i København. Såfremt der kommer ændret lovgivning af nævneværdig betydning for behovet for virksomhedsplaceringer, vil udvalget få forelagt en ny indstilling.

I tabel 2 er det samlede behov for virksomhedsrettet ret og pligt-aktivering opgjort. Det er lovpligtigt, at førstegangsaktiveringer for jobparate og aktiveringer af arbejdsmarkedsydelsesmodtagere er virksomhedsrettet. Åbenlyst uddannelsesparate skal i videst muligt omfang forsørge sig selv frem til uddannelsesstart, og hvis ikke de kan forsørge sig selv, er hensigten, at de skal arbejde for deres ydelse i nytteindsats

På baggrund af kontanthjælpsreformen vurderes det, at der er et merbehov på ca. 1.054 virksomhedsrettede helårsforløb i 2014 i forhold til 2013. Forløbene kan tilvejebringes ved en bedre udnyttelse af løntilskudskvoten i Københavns Kommune samt ved implementering af nytteindsatsen, så der ved udgangen af 2014 er 700 pladser til rådighed.

Tabel 2: Behov for virksomhedsrettet aktivering (helårspladser)

	2013 realiseret	Fremadrettet behov	Merbehov
1. gangsaktiveringer jobparate		949
Genaktivering af jobparate		456
AMY-borgere		557
Åbenlyst uddannelsesparate		240
I alt	1.148	2.202	1.054
- heraf løntilskud og praktik			354
- heraf nytteindsats			700*

* Nytteindsatsen opbygges gradvist i 2014, hvor der forventes realiseret 540 helårspladser


Toholdsskift: Øget kapacitetsudnyttelse af projektpladserne
Der er, jf. tabel 3, etableret 235 projektpladser. For at sikre en optimal ressourcemæssig udnyttelse af de 235 projektpladser indstiller forvaltningen, at 170 af projektpladserne kører med et toholdsskift. I praksis betyder det, at der vil være et hold, som møder ind om morgenen, og et hold som møder ind over middag. Hermed bliver den samlede kapacitet på 405 pladser.

Forvaltningen bemærker, at dette forudsætter, at borgere i nytteindsats fremmøder alle ugens fem dage frem for den nuværende 4+1 model, idet det er en forudsætning for toholdsskift, at begge hold kan afvikles inden 9 timer (en kombination af ét 4 timers hold (arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, 20 timer/uge) og ét 5 timers hold (andre målgrupper, 25 timer/uge)). Det betyder derfor, at borgerne skal fremmøde i nytteindsats alle ugens 5 dage. Da det samlede ugentlige antal timer i nytteaktivering ikke ændres, vil der være uændret mulighed for jobsøgning.

Tabel 3: Oversigt over nytteprojekter

Projekttitel	Indhold	Antal pladser	Antal borgere	Anlægsomkostninger i mio. kr.	Særlige bemærkninger
Vestvolden	Rydning af selvsået beplantning på voldskråninger	60	120	1,5	Indebærer årlige leasingudgifter på ca. 0,18 mio. kr.
Amager Fælled	Opsamling af afklip i forbindelse med slåning, fx gyldenrisslåning og rydning af mindre bevoksninger	80	140	2,6	Indebærer årlige leasingudgifter på ca. 0,45 mio. kr.
Motorbanen	Vedligeholdelse af Motorbanen og andre idrætsanlæg	50	100	1,4	Indebærer årlige leasingudgifter på ca. 0,45 mio. kr.
Karens Minde	Naturpleje, forbedring af rekreative oplevelser i naturen, renhold på terræn	45	45	0,5	Indebærer årlige leasingudgifter på ca. 0,45 mio. kr.
I alt		235	405	6,0

Forvaltningen vurderer, at toholdsskiftet indebærer den mest forsvarlige løsning ressourcemæssigt og økonomisk set, idet pladsudnyttelsen bliver langt bedre og omkostningerne til etablering reduceres. De ovenfor nævnte projektpladser kan etableres for anlægsudgifter på ca. 6 mio. kr., svarende til ca. 25.000 kr. pr. plads, og med toholdsskift falder udgiften til ca. 15.000 kr. pr. projektplads. Det afspejler, at der delvist er tale om tilpasning af eksisterende faciliteter.

Tillægsmodel
Modellen indebærer, at der som supplement til de eksisterende 405 projektpladser etableres:

• 75 nye projektpladser
• 50 enkeltpladser i region og stat
• 170 enkeltpladser i Københavns Kommune

Nye projektpladser
Der reserveres 75 nye projektpladser til kommende projekter. Forvaltningen vil igangsætte en proces, der nærmere skal konkretisere projektets indhold samt inddragelse af BIU, Det lokale Beskæftigelsesråd, øvrige forvaltninger, tillidsrepræsentanter mv.

Enkeltpladser i region og stat
Der etableres 50 enkeltpladser i stat og region. Som udgangspunkt kan pladserne etableres på alle offentlige virksomheder, og det er forvaltningens plan i første omgang at indgå konkret dialog med større virksomheder med mange ansatte og typer af opgaver fx:

• By og Havn
• Københavns Universitet
• Statslige styrelser
• Rigshospitalet

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd vil blive orienteret, såfremt arbejdsgiver udtrykker ønske om at bruge nyttepladserne til borgerrettede opgaver.

Enkeltpladser i Københavns Kommune
Der etableres 170 enkeltpladser i kommunens forvaltninger.

Forvaltningen vurderer, at kvoteordningen vil resultere i en god variation i opgavetyperne. Pt. er projektpladserne kendetegnet ved at være udendørsopgaver koncentreret om arealpleje og lettere vedligehold og dermed inden for én faggruppes arbejdsområde. Med en bredere forankring af nyttepladserne i kommunens forvaltninger vil der kunne etableres dels indendørspladser, som vil være en fordel i vintermånederne, dels opgavetyper inden for flere fagområder.

Den konkrete fordelingsnøgle og principper for de kommunale enkeltpladser vil blive fastlagt i en fællesindstilling med Økonomiforvaltningen. Fællesindstillingen vil ligeledes fastlægge økonomien for enkeltpladserne, herunder tilskud til arbejdstøj, hjælpemidler m.v., som finansieres af uforbrugte anlægsmidler.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil sikre, at der iværksættes enkle og effektive arbejdsgange for oprettelse af enkeltpladser, herunder etablere en support-funktion, så forvaltningerne kan ringe mellem kl. 9-15 og få hjælp og vejledning. Hver forvaltning får en key account manager, som de kan henvende sig til ved spørgsmål og problemer.

Serviceniveau for nytteindsats
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 16. september 2013 at allokere 7 mio. kr. til mentor og 5 mio. kr. til jobkonsulenter.

Serviceniveau for jobkonsulenter til borgere i nytteindsats
Center for Afklaring og Beskæftigelse, der i det daglige står for nytteindsatsen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, har med afsæt i BIU-beslutningen og til dags dato realiseret midlerne som ekstra jobstøtte til borgere i nytteindsats som:

• Direkte jobstøtte på projektpladserne, hvor jobkonsulenterne ugentligt eller efter behov møder op med konkrete job samt giver individuelle råd og vejledning.
• Kort intro til nye borgere i projektpladser
• Jobklubtilbud

Nytteindsatsen er blevet tilrettelagt efter den såkaldte 4+1 model, hvor borgeren er 4 dage i nytteindsats og har 1 dag frigjort til jobklub. Imidlertid er det erfaringen, at borgerne ikke bruger tilbuddet om jobklub.

På baggrund af gode erfaringer med jobkonsulentens besøg på projektpladsen anbefaler forvaltningen følgende serviceniveau for jobkonsulenter:

• Borgere i projektpladser får 2 ugentligte jobkonsulentbesøg på selve nyttepladsen, hvor der ydes direkte jobstøtte til den enkelte borger.

Den direkte jobstøtte i forbindelse med de ugentlige besøg fra jobkonsulenten vil fungere som indsats udover de 20 og 25 timer om ugen, som borgerne skal være i nytteindsatsen. Desuden forslås det, at der også fremover er en kort introduktion til borgere, der skal i projektpladser.

Serviceniveau for mentor til borgere i nytteindsats
Modtagere af arbejdsmarkedsydelse er ikke i lovens målgruppe for mentor, jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9b, § 31b. På baggrund af spørgsmål stillet af udvalget på mødet d. 7. april 2014 har forvaltningen rettet henvendelse til revisionen med henblik på endeligt at afklare kommunens handlerum i forhold til tilbudsafgivelse til borgere på arbejdsmarkedsydelse. Kommunens revisionsselskab Deloitte har vurderet, at kommunen altid kan beslutte et højere serviceniveau for målgruppen. Revisionen har dog henvist kommunen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. bilag 5. Forvaltningen bemærker, at kommunen ikke kan hjemtage refusion for mentor til arbejdsmarkedsydelsesmodtagere.

På baggrund heraf anbefaler forvaltningen følgende i forhold til den fremadrettede brug af mentor for borgere, herunder borgere på arbejdsmarkedsydelse, i nytteindsats:

• Borgere i projektpladser får tilbud om 1 ugentlig mentortime, jf. det politisk besluttede serviceniveau for mentor til borgere i nytteindsats
• Borgere i enkeltplads får kun i særlige tilfælde tilbud om mentor. Dette skyldes, at borgere i enkeltpladser befinder sig i et arbejdsfællesskab på en offentlig arbejdsplads, hvor arbejdsgiver og øvrigt ansatte forventes at yde den fornødne faglige supervision og vejledning.

Alle godkendelser i forhold til borgere på arbejdsmarkedsydelse sker med forbehold for endelig afklaring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende et kommunalt besluttede højere serviceniveau for arbejdsmarkedsydelsesmodtagere.

Det bemærkes, at ovenstående serviceniveau indebærer, at mentorbudgettet reduceres fra 7 mio. kr. til 5,7 mio. kr. Mentorbudgettet vurderes fortsat at være tilstrækkeligt i forhold til målgruppens behov. De frigjorte midler indgår i den samlede finansiering af en lavere normering pr. arbejdshold.

Alternativ model til kvotepladser i Københavns Kommune
Hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ikke godkender en kvoteordning for 170 enkeltpladser i Københavns Kommune, skal der alternativt etableres 170 nye projektpladser. Med toholdsskift svarer det til ca. 85 nye projektpladser. Hermed vil de 700 nyttepladser fordele sig således:

Tabel 4: Fordeling af pladser ved alternativ model

Pladstype	Model
Eksisterende projektpladser	405
Nye projektpladser	75
Nye projektpladser (i stedet for kvotepladser)	170
Projektpladser i alt	650
Enkeltpladser i region og stat	50
Enkeltpladser i alt	50
Nyttepladser i alt	700

Forvaltningen har ca. 30,5 mio. kr. i indsatsmidler til etablering af ialt 480 projektpladser med en normering på 12 borgere pr. arbejdsleder samt mentor og jobkonsulenter.

Etablering af nye projektpladser skal ske inden for samme økonomiske ramme men indebærer nye udgifter til henholdsvis leasing af pavillioner m.v. og mentorer, jf. tabel 5 nedenfor. Disse to forhold betyder, at der er færre midler til arbejdsledere, selvom der er flere projektpladser. Samlet set betyder det, at normeringen vil stige fra 12 til 18 pr. arbejdsleder.

Der er samlet set afsat 31,2 mio. kr. til nytteindsatsen, heraf 30,2 mio. kr. som indsatsmidler, og 1,0 mio. kr. som driftsmidler i forbindelse med etableringen af enkeltpladserne. Derudover er der afsat midler i 2014 til anlægsudgifter til implementering af kontanthjælpsreformen.

Tabel 5. Årlige omkostninger når modeller er implementeret (beløb i 1000 kr.) 

	Tillægsmodel	Alternativ model	Forskel
Interne projektpladser	480	650	170
Eksterne enkeltpladser i region/stat	50	50	0
Kvotepladser	170	0	-170
Pladser i alt	700	700	0
Normering – antal ledige pr. arbejdsleder	12	18	6
Omkostninger til projektpladser	18.920	16.170	-2.750
Leasingomkostninger	1.530	2.530	1.000
Anlægsomkostninger	6.000	7.400	1.400
Mentor (projektpladser)	4.750	6.500	1.750
Jobkonsulent (projektpladser)	5.000	5.000	0
Virksomhedskonsulent (enkeltpladser)	1.000	1.000	0
Serviceudgifter i alt	1.000	1.000	0
Indsatsmidler i alt	30.200	30.200	0
Anlægsomkostninger i alt	6.000	7.400	1.400
Skønmæssig potentiel deponering i 2017	5.000	10.000	5.000

De primære udgifter til nytteaktiveringsindsatsen er lønudgifter til de i alt hhv. 480 eller 650 interne forløb i projektpladser, hvor lønudgifterne er hhv. 18,9 og 16,2 mio. kr. Grunden til at omkostningerne er lavere ved de 650 pladser er den højere normering pr. arbejdsleder. Dertil kommer udgifter til mentorer, som modsvarer det oprindelig fastlagte serviceniveau på 7 mio. kr. til 700 projektpladser, svarende til at 52 pct. af de ledige i nytteaktivering kan deltage i et mentorforløb.

Til orientering skal nævnes, at staten yder refusion til forsørgelsesydelsen til borgere i nytteindsats på 50 pct. forudsat, at kravene om timetal er opfyldt – hhv. 25 timer pr. uge for borgere på uddannelses- eller kontanthjælp og 20 timer. pr. uge for borgere på arbejdsmarkedsydelse. Til gengæld ydes ikke refusion for udgifter til arbejdsledere, mentorer og jobkonsulenter.

Risici:
Der er nogle økonomiske risici ved nytteaktiveringsindsatsen, som BIU skal være opmærksom på. 

• Det er afgørende for økonomien i indsatsen i 2014, at projektpladserne bliver etableret hurtigst muligt, og det kræver en hurtig politisk beslutning. En forsinkelse vil medføre højere enhedspriser, fordi medarbejderressourcerne har været til rådighed siden 1. januar 2014.
• Der er tale om væsentlige opstartsomkostninger ved etablering og nedlæggelse af projektpladserne. I den forbindelse er det en risiko, at LBR kun har givet dispensation til indsatsen 1 år ad gangen.
• Lovgivningen kræver, at når kommunen indgår lejemål i over 3 år med privat udlejer, skal kommunen deponere et beløb, der svarer til lejemålets ejendomsværdi. Deponering af den del af den samlede etårige anlægsbevilling i 2014 på 23 mio., som ikke forudsættes anvendt til anlægsomkostninger (6 mio. kr., jf tabel 3), dvs. 17 mio kr. vil kunne sikre, at hovedparten af projektpladserne vil kunne leases / lejes ud over 3 år uden yderligere deponering. Hvis der fortsat efter de 3 år er behov for alle pladser, vil der i 2017 skønsmæssigt være behov for at deponere yderligere i størrelsesordenen 5 mio. kr. ved tillægsmodellen, og i størrelsesordenen 10 mio. kr. ved den alternative model.

Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen udarbejde en fællesindstilling med Økonomiforvaltningen, som hurtigst muligt vil blive fremlagt til politisk behandling i henholdsvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Desuden orienteres Det lokale Beskæftigelsesråd om den samlede model for at opnå 700 nytteindsatspladser.

Forvaltningen foreslår, at modellen evalueres medio 2015 for at undersøge, hvordan kombinationen af projekt- og enkeltpladser fungerer, herunder hvordan kvotemodellen fungerer i forvaltningerne.

Der blev stillet følgende ændringsforslag af Ø:

Det foreslås, at de tre at-punkter erstattes med:
1) At andre løsninger på de manglende nyttejobspladser afsøges ved enten:
- At alle relevante parter indkaldes til en drøftelse af muligheden for at finde alternative former for nyttejobs eller
- At timetallet skæres ned, så alle pladser kan etableres indenfor den nuværende arbejdstidsramme eller
- At alle kontanthjælpsmodtagere får tilbud om ordinært job, uddannelse eller anden form for aktivering, før de sendes i nyttejob.

Afstemning:
For stemte: 2 (Ø)
Imod stemte: 8 (A, B, F, C, I)
Undlod: Ingen

Forslaget blev forkastet. 

Dernæst blev der stillet følgende 6 ændringsforslag af A, B og F: 

1. To-holdsskiftet skal ske inden for gældende overenskomst, arbejdsmiljøregler og andre relevante gældende regler. Såfremt det bliver nødvendigt at gå ud over de overenskomstfastsatte normale arbejdstider, vil dette ske inden for de overenskomstfastsatte regler herom og/eller med passende kompensation.

Afstemning:
For stemte: 8 (A, B, F, Ø)
Imod stemte: 2 (C, I)
Undlod: Ingen 

Forslaget blev vedtaget.

2. BIU pålægger BIF at arbejde for, at de eksterne enkeltpladser også omfatter organisationer, foreninger mv., hvis udgifter der dækkes med mindst 50 % af offentlige tilskud.

Afstemning:

For stemte: 9 (A, B, F, Ø, C)
Imod stemte: Ingen
Undlod: 1 (I)

Forslaget blev vedtaget.

3. At ordet 'kvoteordning' ændres til 'fordelingsnøgle'.

Forslaget blev vedtaget uden afstemning

4. Såfremt der sker en nedjustering af nyttejobs er det enkeltpladserne i kommunen, der nedskaleres først. 

Forslaget blev vedtaget uden afstemning

5. BIU pålægger BIF at give BIU en generel status på nytteindsatsens placeringer senest 1. oktober 2014, herunder oprettelsen af de eksterne enkeltpladser og toholdsskift.

Forslaget blev vedtaget uden afstemning

6. Nytteaktivering sker efter Rådighedsbekendtgørelsens regler om rimelige årsager for ikke at stå til rådighed, fx manglende børnepasning og fremstilling af krigsmateriel.

Forslaget blev vedtaget uden afstemning

Herefter var der afstemning om den samlede indstilling:

For stemte: 7 (A, B, F, C)
Imod stemte: 3 (Ø, I)
Undlod: Ingen 

Indstillingen blev vedtaget.

Enhedslisten brugte herefter standsningsretten (KSTTL § 23) til at få sagen forelagt for Borgerrepræsentationen.

Der var følgende protokolbemærkninger:

Protokolbemærkning fra I:
Liberal Alliance kan ikke støtte, at der bruges 31,2 millioner på nytteindsatser. For at imødekomme kontanthjælpsreformens øgede krav om virksomhedsrettet indsats, bør der i højere grad fokuseres på virksomhedspraktikker og private løntilskud.

Protokolbemærkning fra Ø:
Enhedslisten mener at indstillingen vil indebære en dyr og bureaukratisk løsning, der ikke bringer arbejdsløse tættere på arbejdsmarkedet. Enhedslisten standser sagen da vi ikke mener at andre muligheder er færdig afsøgt, før en løsning vælges:

Andre løsninger der bør undersøges kan enten være:
1.      at indkalde alle relevante parter til en rundbordssamtale, hvor alternative nyttejobprojekter findes
2.      eller at sætte timetallet ned, så nyttejobbere arbejder for deres ydelse med det timetal der svarer til deres ydelses niveau, sammenlignet med den gældende overenskomst på området
3.      eller ved at et ordinært job, uddannelse eller andre former for aktivering med højere grad af arbejdsmarkedstilknytning altid tilbydes før de ledige sendes i nyttejob

Protokolbemærkning fra A, B og F:
Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre konstaterer, at standsningen af sagen har den konsekvens, at der helt frem til sagen kommer på BR vil være et betydeligt ressourcespild i beskæftigelsescenteret, CAB. Desuden bliver det umuligt for BIF, at opnå det nødvendige antal virksomhedsrettede pladser i 2014.

Protokolbemærkning fra A, B og F:
Nyttejob er ikke et mål i sig selv. Det er job og uddannelse. Derfor er Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre glade for, at BIF løbende arbejder for at få de ledige i uddannelse og job, herunder inden de ledige kommer i nyttejob. Partierne arbejder for at implementere nyttejob i Københavns Kommune efter lovgivningens regler og intentioner. Nyttejob er et nyt redskab for stærke ledige, som kommunen skal bruge for at aktivere borgerne lovligt, rettidigt og økonomisk forsvarligt.  For at opfylde lovgivningens regler inden for kommunens økonomiske ramme, er det ikke muligt ikke at bruge nytteaktivering i aktiveringsindsatsen, og det er desuden nødvendigt at arbejde med to-holdskift. Partierne har fokus på, at implementeringen af to-holdskiftet sker under samtlige gældende overenskomst- og arbejdsmiljøregler, herunder med behørig hensynstagen til fx børnepasningsproblemer. Partierne er desuden optaget af, at den nuværende kapacitet i BIF udnyttes bedst muligt, således at det både er økonomiske forsvarligt og personalemæssigt hensigtsmæssigt, herunder at unødvendige afskedigelser undgås, hvilket vil være konsekvensen, hvis nytteindsatsen ændres radikalt.