Mødedato: 05.05.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Regnskabsprognose og bevillingsmæssige ændringer pr. april 2014

Se alle bilag
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og efter 1., 2. og 3. kvartal indberette forventet regnskab til Økonomiudvalget.
Borgerrepræsentationen godkender fire gange årligt tekniske bevillingsmæssige ændringer. De tekniske bevillingsmæssige ændringer i denne indstilling forventes forelagt Borgerrepræsentationen den 18. juni 2014. 

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender regnskabsprognosen, april 2014.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

2. at de bevillingsmæssige ændringer i bilag 3 godkendes.

3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets indtægts- og udgiftsbudget som følge af eksterne midler hæves med 1,6 mio. kr. i 2014 og 0,8 mio. kr. i 2015, jf. tabel 5.

Problemstilling

Regnskabsprognosen udarbejdes tre gange om året og er Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets opfølgning på, om udvalgets bevillinger overholdes.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skønner nu i regnskabsprognosen, at det samlede regnskab for 2014 vil indebære følgende afvigelser fra udvalgets budget (inkl. forventede korrektioner):
  • Et mindreforbrug på ca. 14 mio. kr. på driftsrammen. Mindreforbruget skyldes mindre brug af løntilskudsplaceringer til dagpengemodtagere ansat i Københavns Kommune end forudsat.
  • Et mindreforbrug på ca. 8 mio. kr. vedrørende den efterspørgselsstyrede indsats. Mindreforbruget er relateret til integrationsområdet, hvor der dels forventes færre udgifter som følge af ny lovgivning og dels flere indtægter fra grund- og resultattilskud end forudsat som følge af en konservativ budgettering af indtægterne.
  • Et mindreforbrug på ca. 38 mio. kr. vedrørende de efterspørgselsstyrede overførsler. Mindreforbruget kan primært ses i sammenhæng med en lavere gennemsnitlig udgift pr. ydelsesmodtager end forudsat.
På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er der desuden behov for følgende tekniske bevillingsmæssige ændringer af budget 2014 i relation til omplaceringer af midler i forhold til egne bevillinger og andre udvalg samt i relation til eksterne midler:

  • En forøgelse af udgiftsrammen på driften med 0,3 mio. kr. i 2014 og en forøgelse af udgiftsrammen på anlæg med 0,1 mio. kr. Ændringerne skyldes primært justeringer som følge af den organisatoriske placering af Københavns Erhvervsservice samt afgivelse af midler til et udviklingsprojekt (Min lederside), der finansieres af Økonomiudvalget. 
  • En forøgelse af indtægts- og udgiftsrammen på driften med 1,4 mio. kr. i 2014 og en forøgelse af indtægt- og udgiftsrammen på den efterspørgselsstyrede indsats med 0,2 mio. kr.

Løsning

Regnskabsprognosen pr. april
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i alt fire udgiftsområder:

Driftsrammen omfatter udgifter til f.eks. den borgerrettede service i jobcentre og Ydelsesservice samt tværgående administration.

Anlægsrammen omfatter udgifter til anlæg.

Efterspørgselsstyret indsats rummer primært udgifter til aktive beskæftigelsestilbud, herunder drift af kommunens egne beskæftigelsescentre.

Efterspørgselsstyrede overførsler rummer bl.a. forsørgelsesydelser til modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge samt medfinansiering af a-dagpenge

Årsagen til afvigelserne på de enkelte udgiftsområder gennemgås nærmere herunder (jf. i øvrigt bilag 1). I tabel 1-3 neden for er mindreforbrug angivet med et minus, mens merforbrug er angivet med plus/uden fortegn.

Driftsrammen (inkl. anlægsrammen)

Forvaltningen forventer et mindreforbrug på 13,6 mio. kr., svarende til 1,7 pct.

Tabel 1. Regnskabsprognose for driftsrammen (inkl. anlæg), april 2014 
  Mio. kr.
Korrigeret budget, drift og anlæg (1) 793,9
Forventede korrektioner (2) 17,2
Budget til disposition 811,1
Væsentlige afvigelser -13,6
heraf:
- Pensionsudgifter, mv. til forsikrede ledige i løntilskud (3) -13,6
Forventet regnskab 2014 797,5
(1) Anlægsbevillingen udgør 32,8 mio. kr. (2) I forventede korrektioner indgår bevillingsmæssige ændringer på 0,4, jf. tabel 4, samt midler fra overførselssagen på 16,8 mio. kr. (3) Omfatter kommunens udgifter i forbindelse med ansættelse af dagpengemodtagere i Københavns Kommune (primært pensionsbidrag, o.lign.).

Mindreforbruget på 13,6 mio. kr. skyldes, at andelen af kommunens løntilskudspladser, der besættes af forsikrede ledige er lav og lavere end forudsat. Flertallet af pladserne besættes af modtagere af arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp.

Det bemærkes, at midlerne til pensionsudgifter, mv. til forsikrede ledige i offentlig løntilskud blev overført til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2008, og at det samtidigt blev besluttet, at udvalget ikke har dispositionsret over midlerne, men at midlerne alene kan anvendes til andre formål, hvis dette godkendes af Borgerrepræsentationen.

Efterspørgsselsstyret indsats

Forvaltningen forventer et mindreforbrug på 7,9 mio. kr., svarende til 1,2 pct.

Tabel 2. Regnskabsprognose for efterspørgselsstyret indsats, april 2014 
  Mio. kr.
Korrigeret budget, efterspørgselsstyret indsats 668,3
Forventede korrektioner (1) 0,0
Budget til disposition 668,3
Væsentlige afvigelser -7,9
heraf:
- Integrationsområdet -7,9
- Beskæftigelsestilbud til aktivitetsparate 6,7
- Ordinær uddannelse -9,6
- Øvrige afvigelser 2,9
Forventet regnskab 2014 660,4
(1) Der forventes aktuelt ingen korrektioner til budgettet.

Der er følgende væsentlige afvigelser i forhold til budgettet:
  • Et mindreforbrug på 7,9 mio. kr. på integrationsområdet, heraf
  1. 5,0 mio. kr. som skyldes færre udgifter til introduktionsprogrammer og danskundervisning på grund af ny lovgivning. 
  2. 2,9 mio. kr. som skyldes flere integrationsindtægter end forudsat primært som følge af en konservativ budgettering af indtægterne på området. 
  • Et merforbrug på 6,7 mio. kr., der vedrører beskæftigelsestilbud til aktivitetsparate.
  • Et mindreforbrug på 9,6 mio. kr., der vedrører ordinær uddannelse primært for a-dagpengemodtagere, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med mindsket behov for uddannelse som følge af forkortelsen af dagpengeperioden.
Det skønnede mindreforbrug tilbageholdes som reserve indtil der er et bedre grundlag for vurdering af de faktiske økonomiske konsekvenser af ny lovgivning på integrationsområdet. 

Efterspørgselsstyrede overførsler

Forvaltningen forventer et mindreforbrug på 38,1 mio. kr., svarende til 0,7 pct.

Tabel 3. Regnskabsprognose for efterspørgselsstyrede overførsler, april 2014
  Mio. kr.
Korrigeret budget, efterspørgselsstyrede overførsler 5.456,1
Forventede korrektioner (1) 0,0
Budget til disposition 5.456,1
Væsentlige afvigelser -38,1
heraf:
- Kontanthjælp, mv. -51,9
- A-dagpengemodtagere 79,9
- Fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob -33,1
- Sygedagpengemodtagere -33,0
Forventet regnskab 2014 5.417,9
 (1) Der forventes aktuelt ingen korrektioner til budgettet.

Udgiftsskønnet er baseret på den hidtidige udvikling i antallet af forsørgelsesmodtagere i 2014 samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomiske Redegørelse pr. december 2013, hvilket er fast praksis. Skønnene for den gennemsnitlige udgift pr. ydelsesmodtager er justeret på baggrund af de realiserede priser i 2013.

Der forventes et mindreforbrug på 38,1 mio. kr. I forhold til de enkelte aktivitetsområder forventes følgende afvigelser:
  • Kontanthjælpsmodtagere mm.: Der forventes et mindreforbrug på 51,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels færre ydelsesmodtagere (ca. 140 helårspersoner), hvilket betyder et mindreforbrug på 12,9 mio. kr. og dels lavere end forudsat gennemsnitlig udgift pr. ydelsesmodtager, hvilket bidrager til mindreforbruget med 39,0 mio. kr.
  • A-dagpengemodtagere. Der forventes et merforbrug på 79,9 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på 67,5 mio. kr. i relation til kommunens medfinansiering af a-dagpenge og et merforbrug på 12,5 mio. kr. i relation til særlig uddannelsesydelse. Merforbrug skyldes primært en forventning om flere ledige på a-dagpenge end forudsat (ca. 520 helårspersoner) og flere modtagere på den særlige uddannelsesydelse end forudsat (ca. 170 helårspersoner). 
  • Fleksjob, ledighedsydelse og seniorjob.   Der forventes et mindreforbrug på 33,1 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til færre seniorjobbere end forudsat (ca. 100 helårspersoner) og færre borgere på ressourceforløbsydelse (ca. 100 helårspersoner) end forudsat. 
  • Sygedagpengemodtagere. Der forventes et samlet mindreforbrug på 33,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels færre ydelsesmodtagere (ca. 160 helårspersoner), hvilket betyder et mindreforbrug på 14,5 mio. kr., og dels lavere end forudsat gennemsnitlig udgift pr. ydelsesmodtager, hvilket bidrager til mindreforbruget med 18,6 mio. kr.

Bevillingsmæssige omplaceringer:
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan løbende godkende omplaceringer inden for udvalgets egne bevillinger, mens omflytninger mellem udvalg og mellem udvalgets bevillinger, samt bevillingsmæssige ændringer som følge af eksterne midler skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

De tekniske bevillingsmæssige omplaceringer fremgår af bilag 3.

Bevillingsmæssige omplaceringer i forhold til egne bevillinger og andre udvalg:

Der er behov for følgende bevillingsmæssige ændringer:

  • Juleudsmykning (vedrører Københavns Erhvervsservice)
  • Husleje (vedrører Københavns Erhvervsservice)
  • Anlægsprojekter (vedrører Københavns Erhvervsservice)
  • Min lederside
  • Integrationsprojekter 
Tabel 4 viser behovet for bevillingsmæssige omplaceringer som følge heraf.

Tabel 4. Bevillingsmæssige omplaceringer i forhold til egne bevillinger og andre udvalg  
Bevilling i 1.000 kr. 2014 2015 2016
Beskæftigelsesindsats 2.750 450 450
Integrationsaktiviteter -2.300 0 0
Administration -94 0 0
Anlæg 93 -41 -25
I alt 449 409 425
Der henvises til bilag 4 for nærmere oplysninger om omplaceringerne, herunder baggrund for beslutning, modtagende udvalg og beløb.

Hertil kommer to tekniske omplaceringer, hvor forvaltningen anbefaler, at midler omplaceres inden for bevillinger med henblik tilpasning af budgettet til det forventede forbrug.
  • Tilpasning af budget til nyt driftsloft og kontanthjælpsreformen (BIU den 17. februar 2014 – sagsnr. 2014-0006532)
  • Tilpasning af budget til ny kontoplan vedrørende midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Bevillingsmæssige ændringer som følge af eksterne midler:

Der er behov for ændringer i forhold til tre projekter finansieret af eksterne midler:
  • Applikation til registrering af diskrimination
  • Københavnermodellen
  • Moving from the Margins of society
Tabel 5 viser behovet for justering af indtægts- og udgiftsbevillinger som følge heraf.

Tabel 5. Bevillingsmæssige ændringer i forhold til eksterne midler
Bevilling i 1.000 kr. 2014 2015 2016
Beskæftigelsesindsats 440 560 0
Integrationsaktiviteter 950 0 0
Efterspørgselsstyret indsats 220 220 0
I alt 1.610 780 0

Der henvises til bilag 5 for nærmere oplysninger om projekterne, herunder formål, tidligere politisk behandling og bevillingsgiver.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Indstillingen er afleveret til Økonomiforvaltningen ultimo april 2014 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse.

Økonomiforvaltningen udarbejder en samlet regnskabsprognose for Københavns Kommune, som forelægges Økonomiudvalget (20. maj 2014), og samler de enkelte udvalgs anmodninger om bevillingsmæssige ændringer med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget (20. maj 2014) og Borgerrepræsentationen (18. juni 2014).

Afvigelserne på de enkelte bevillingsområder vil som udgangspunkt blive anvendt på følgende måde: 

Mindreudgifterne på driftsrammen vedrørende pensionsudgifter, mv. til forsikrede ledige i løntilskud kan ikke anvendes til andre formål uden forudgående godkendelse af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, og midlerne vil derfor som udgangspunkt tilfalde kommunekassen i forbindelse med årsafslutningen, jf. bilag 6. 

Det skønnede mindreforbrug vedrørende den efterspørgselsstyrede indsats skyldes primært forventede effekter af ny lovgivning og tilbageholdes som reserve indtil der er et bedre grundlag for vurdering af de faktiske økonomiske konsekvenser af lovgivningen. 

Et eventuelt mindreforbrug på de efterspørgselsstyrede overførsler tilfalder som udgangspunkt kommunekassen i forbindelse med årsafslutningen. 
BILAG

1. Forventet regnskab 2014 pr. april 2014
2. Administrative udgifter, forventede overførsler og kvartalsregnskab
3. Tekniske omplaceringer vedr. BIU's bevillinger, april 2014
4. Tekniske omplaceringer i forhold til andre udvalg og egne bevillinger 
5. Projekter, mv. med eksterne midler, april 2014
6. Mulighed for overførsel af uforbrugte pensionsmidler til løntilskud

Birgitte Hansen                          /Jørn Levinsen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top