Implementering af arbejdspligt

Resumé

Regeringen har fremsat lovforslag om arbejdspligt. Udvalget skal drøfte implementeringen af arbejdspligten, herunder godkende omprioritering af 6,5 mio. kr. fra Integrationshandleplanen til arbejdspligten i 2025.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og integrationsudvalget drøfter implementeringen af arbejdspligten.
2. at Beskæftigelses- og integrationsudvalget godkender omprioritering af 3,4 mio. kr. i servicemidler og 3,1 mio. kr. i indsatsmidler fra Integrationshandleplanen til indsatser under arbejdspligten i 2025.

Problemstilling

Implementering af arbejdspligten

Regeringen har fremsat lovforslag om arbejdspligt, som forventes vedtaget d. 17.12.2024 med ikrafttræden d. 1.1.2025.

Borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder følgende krav, omfattes af arbejdspligten:

• Opholdskrav: Ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år.
• Beskæftigelseskrav: Fuldtidsbeskæftigelse i min. 2,5 ud af de seneste 10 år.

Arbejdspligten implementeres i to faser:

• Fra 1. januar 2025 omfattes modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse (SHO).[1] Kommunerne har frem til 1. juli 2025 til at implementere arbejdspligten for målgruppen. Anslået antal borgere i København: ca. 500 (tallet er usikkert, da borgerne ikke er stationære).

• Fra 1. juli 2025 omfattes øvrige borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke lever op til opholds- og beskæftigelseskravet. Kommunerne har til frem 1. januar 2026 til at implementere arbejdspligten for målgruppen. Anslået antal borgere i København: ca. 1.800 (tallet er usikkert, da borgerne ikke er stationære).

Borgere i arbejdspligt skal som udgangspunkt i 37 timers beskæftigelsesrettet indsats pr. uge. Borgerne vil kunne fritages fra konkrete indsatser eller få nedsat det ugentlige timetal fra 37 timer efter en konkret vurdering af deres helbred.

Indsatser beskrevet i tabel 1 kan indgå i arbejdspligten:

Tabel 1. Indsatser under arbejdspligten.

Omprioritering af midler fra Integrationshandleplanen til arbejdspligten

På baggrund af lovforslaget og Københavns sædvanlige DUT-andel forventes udvalget at modtage i alt 5,3 mio. kr. i DUT-kompensation i 2025 (2024 p/l). Det dækker over en tilførsel grundet forventede kommunale merudgifter til bl.a. administration og særligt tilrettelagt nytteindsats, jobsøgning mv. og en reduktion som følge af forventede mindre udgifter til bl.a. tilbud om vejledning og opkvalificering samt danskuddannelse. Den forventede DUT-kompensation stiger til 22,4 mio. kr. i 2026, 23,1 mio. kr. i 2027 og 22,9 mio. kr. i 2028 og frem. Resultatet af DUT-forhandlingerne kendes dog først i løbet af sommeren 2025.

Udvalget besluttede den 11. december .2023 at afsætte 3,4 mio. kr. i servicemidler og 3,1 mio. kr. i indsatsmidler, i alt 6,5 mio. kr. (2024 p/l), i 2025 til beskæftigelsesrettede indsatser i Integrationshandleplanen (under overskriften ”Håndholdt beskæftigelsesindsats”). Udvalget godkendte den 27. februar 2024 projektbeskrivelser for indsatserne, som har fokus på faglig og sproglig opkvalificering, helbredsmestring og arbejdspladskultur.

Forvaltningen forventer, at der vil være for få midler til implementering af arbejdspligten i 2025. Det skyldes, at en stor gruppe borgere forventes at skulle aktiveres mere end i dag, og at indsatsen skal ske kontinuerligt. Det er dog usikkert, hvor mange midler der præcist er brug for til arbejdspligten. Det skyldes, at antallet af borgere omfattet af arbejdspligten er behæftet med usikkerhed. Derfor er det usikkert, hvor meget der skal skrues op for indsatserne i forhold til i dag. Det er derfor også usikkert, om en omprioritering af 6,5 mio. kr. (2024 p/l) fra handleplanen til arbejdspligten vil være tilstrækkeligt til fuldt ud at understøtte indsatserne under arbejdspligten i 2025.

Løsning

Implementering af arbejdspligten

Forvaltningen planlægger at implementere arbejdspligten inden for følgende rammer:

• Myndighedsansvaret for borgere omfattet af arbejdspligten er hos det center, borgeren er tilknyttet. Det betyder, at borgerne i videst mulige omfang kan beholde eksisterende sagsbehandler.
• At anvende fælles programflader og transporttid på tværs af målgrupper og centre i det omfang, der fortsat kan tages højde for særlige behov.
• At udvikle en fælles redskabskasse med indsatser, som kan bruges på tværs af målgrupper og centre.

Ift. indsatserne under arbejdspligten planlægger forvaltningen følgende:

• Nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats: Den nuværende nytteindsats videreføres. Herudover er forvaltningen i dialog med de øvrige forvaltninger om muligheder for flere nytteindsatser og særlige nytteindsatser. Borgmesteren har desuden inviteret fagbevægelsen til rundbordsmøde om nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats d. 28. november 2024.
• Virksomhedspraktik, løntilskud og ordinære timer: Disse indsatser fortsætter, og indsatsen med at finde virksomhedsplaceringer intensiveres. Der skal findes væsentligt flere virksomhedsplaceringer, da borgerne skal være i kontinuerlig aktivering.
• Danskuddannelse og danskundervisning: Danskuddannelse planlægges videreført som hidtil, evt. med mindre justeringer. Det nuværende tilbud om ”Jobdansk” kan ikke bruges som danskundervisning under arbejdspligten. Forvaltningen undersøger, hvilke dansktilbud der er behov for til borgere i arbejdspligten.
• Jobsøgning og forberedelsestid: Planlægges at foregå i jobcentret med medarbejdere afsat til registrering af fremmøde.
• Vejledning og opkvalificering: Skal begrænses til indsatser med klart beskæftigelsesfokus, fx AMU-kurser.

Omprioritering af midler fra Integrationshandleplanen til arbejdspligten

Hvis udvalget godkender 2. At-punkt, skal de planlagte beskæftigelsesrettede indsatser i handleplanen tilpasses arbejdspligten. Målgruppen vil også delvist blive ændret ift. den nuværende målgruppe for beskæftigelsesrettede indsatser i handleplanen, som primært er aktivitetsparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.  Det er forvaltningens vurdering, at handleplanen og arbejdspligten i høj grad har overlappende formål, nemlig at bringe borgere med integrationsbehov tættere på beskæftigelse.

Økonomi

Hvis udvalget følger indstillingens 2. At-punkt, vil 6,5 mio. kr. (2024 p/l) fra Integrationshandleplanen blive anvendt til indsatser for borgere omfattet af arbejdspligten i 2025. Forvaltningen vil vende tilbage til udvalget med en indstilling om anvendelse af handleplanens midler for 2026 i slutningen af 2025.

Politisk handlerum

Udvalget kan bede forvaltningen afsøge mulighederne for at bruge eksterne leverandører som udførere i arbejdspligten. Udvalget kan beslutte at videreføre den planlagte beskæftigelsesindsats for midlerne i Integrationshandleplanen.

Videre proces

Forvaltningen forelægger udvalget ny sag om arbejdspligten i 1. halvår 2025. I tilfælde af ”skæv” DUT kan forvaltningen udarbejde et budgetnotat i kategorien ”need to” for 2. halvår af 2025, som kan indgå i forhandlingerne om overførselssagen 2024/25.

Henrik Lund/Marianne Becker Andersen.