Reform af kontanthjælpssystemet

Resumé

Indstillingen indeholder en orientering om implementeringen af nyt kontanthjælpssystem, som forventes at træde i kraft 1. januar 2025. Reformen indebærer en ny ydelsesstruktur, som skal gøre det mere attraktivt at arbejde. Kommunens opgave bliver at informere og vejlede borgerne om de ændrede regler, træffe afgørelse om indplacering på de nye grundsatser og tillæg samt understøtte borgerne i at opnå lønnede timer/fuldtidsarbejde.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status på aftale om nyt kontanthjælpssystem fra oktober 2023 til orientering.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får med denne indstilling en status på den politiske aftale om ”Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst” fra oktober 2023.  Aftalen følger op på Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt, enklere og mere gennemskueligt kontanthjælpssystem fra 2021. Lovforslaget, som udmønter den politiske aftale, blev fremsat i oktober 2024 og forventes vedtaget den 17. december 2024 med ikrafttrædelse 1. januar og virkning fra 1. juli 2025. Sagen giver et overblik over kontanthjælpsaftalen/lovforslaget samt status på forberedelse af implementeringen.

Løsning

Det er formålet med reformen af kontanthjælpssystemet at forenkle systemet, understøtte at flere kommer i arbejde og hjælpe børn af kontanthjælpsmodtagere. I det nuværende kontanthjælpssystem ydes forsørgelsesydelsen med en lang række satser til forskellige målgrupper, og kontanthjælpssystemet indeholder en række særlige ordninger, som gør systemet svært at forstå for den enkelte borgere og vanskeligt at administrere i kommunerne.

Det nye kontanthjælpssystem indeholder en ny ydelsesstruktur med nye tillæg. De nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet hhv. selvforsørgelses-, hjemrejse- eller overgangsydelse (SHO-ydelse), uddannelseshjælp og kontanthjælp erstattes af én ydelse:  Kontanthjælp med tre grundlæggende satser. Med lovforslaget afskaffes også en række særordninger: Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, særlig støtte for borgere i kontanthjælpssystemet, og der indføres tillæg målrettet børnefamilier, enlige og unge, herunder et fritidstillæg, der er til udgifter til børnenes fritidsliv. Endelig indeholder lovforslaget et nyt medicintilskud til kontanthjælpsmodtagere og deres børn.

Implementering

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet. Denne forpligtelse indebærer bl.a. 

1. at informere og vejlede borgere i forhold til ændrede regelsæt samt træffe afgørelse om borgernes indplacering på de nye grundsatser og tillæg   
2. at understøtte borgere berørt af reformen i at få fodfæste på arbejdsmarked.

Ad 1. Kommunens informations- og vejledningsforpligtelse samt indplaceringsopgave

Kommunen er forpligtiget til at informere og vejlede borgerne om, hvad det ændrede regelgrundlag betyder for dem, og hvordan de skal agere i forhold hertil. Forvaltningen (Ydelsesservice) planlægger, som led i den generelle vejledningsforpligtelse, at udsende en række breve til borgerne, når loven er trådt i kraft. Borgerne i kontanthjælpssystemet forventes at modtage et orienteringsbrev om de nye regler ultimo december/ primo januar samt et vejledningsbrev i løbet af 1. kvartal 2025. I vejledningsbrevet får borgerne oplyst, hvad de nye regler får af betydning for deres specifikke sag, herunder forventet indplacering i det nye kontanthjælpssystem. I løbet af 2. kvartal vil de berørte borgere modtage en partshøring og en afgørelse (agterskrivelse) om indplacering på de nye grundydelser og tillæg, inden deres forsørgelsesydelse ændres. Indplaceringen af borgere på nye grundsatser og tillæg indebærer manuelle gennemgange af borgersagerne i Ydelsesservice, da den nye it-understøttelse endnu ikke er på plads. Der er tale om en større opgave, som vil indebære et betydelig ressourcetræk i Ydelsesservice.

Ad 2. Hjælp til at få fodfæste på arbejdsmarkedet

Jobcentrenes primære opgave består i at bistå borgerne med at få (små)job/ fuldtidsarbejde eller uddannelse. Hvis borgerne er i målgruppen for en førtidspension eller fleksjob mv., afklares de hertil. Det nye lempeligere indkomstfradrag samt den nye mulighed for supplerede kontanthjælp ved feriegodtgørelse, der følger af reformen, skal styrke borgernes incitament til løntimer. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil derfor fortsat have fokus på at hjælpe borgere i kontanthjælpssystemet med at få løntimer/fuldtidsarbejde. Forvaltningen vil desuden løbende se på behovet for at sætte yderligere beskæftigelsesindsatser i værk – særligt ift. de borgere, der bliver økonomisk berørt af reformen.

Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere om implementeringen

Informations- og vejledningsinitiativer

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen planlægger en række kommunikationsaktiviteter for borgere, medarbejdere samt interne og eksterne samarbejdspartnere. Eksempelvis inviteres medarbejdere fra Socialforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, leverandører, frivillige organisationer, bosteder, herberger, krisecentre, boligforeninger mv. til informationsmøder om det ændrede regelgrundlag.  Hensigten med informationsmøderne er, at samarbejdspartnere bliver opmærksomme på områder, hvor borgere, de er i kontakt med, vil opleve ændringer, og hvor borgerne kan have behov for hjælp. Samarbejdspartnere kan fx bistå Ydelsesservice og Jobcentrene med at forklare væsentligheden af, at borgerne finder et job, og bistå med at reagere på de breve (fx agterskrivelse mv.), der vil blive udsendt fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Udbetaling Danmark. Breve fra Udbetaling Danmark kan fx omfatte ændringer i boligstøtten og afskaffelse af særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med reformen.  

Samarbejdspartnere vil også kunne understøtte borgerne i løbende at få indsendt relevant dokumentation til Ydelsesservice fx ift. fritidstillægget, som er målrettet børns kultur- og fritidsaktiviteter. Borgerne skal dokumentere 1/3 af beløbet hver 3 måned for at fastholde tillægget. Samarbejdspartnere kan også hjælpe unge med en ustabil forsørgelsesydelse i at blive opmærksom på det midlertidige tilpasningstillæg, som bevilliges til udvalgte borgere med behov for en længere periode til at tilpasse deres økonomi efter de nye regler.

Økonomisk råd- og vejledning

For både lovforslaget om nyt kontanthjælpssystem samt loven om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp gælder, at der vil være borgere, der vil opleve en ydelsesforbedring, mens andre vil opleve en ydelsesnedgang, når reformen får virkning per 1. juli 2025. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen arbejder på at få et overblik over volumen af borgere, der bliver berørt økonomisk af reformen. Disse er bl.a. kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke opfylder beskæftigelseskravet pr. 1. juli 2025, og som omfattes af den nye arbejdspligt. Disse vil fremadrettet modtage den nye mindstesats i det nye kontanthjælpssystem, som er på niveau med den nuværende SHO-ydelse.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opgave er at informere de berørte borgerne om konsekvenserne, så de har mulighed for at handle. Fx ved hurtigt at finde job og evt. indrette deres tilværelse efter de ændrede økonomiske vilkår mv. Borgerne kan, som led i den almindelige beskæftigelsesindsats, blive vejledt om, hvilke offentlige- og private samarbejdspartnere, der yder uafhængig økonomisk råd- og vejledning fx i forhold til at få oprettet en budgetkonto, betalingsserviceaftale, administrationsaftale samt hjælp til at finde en ny og billigere bolig, hjælp til at indgå aftaler med kreditorer mv. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er i forbindelse med dette arbejde i tæt dialog med Socialforvaltningen om reformen.

Ankestyrelsen har i deres høringssvar til lovforslaget til nyt kontanthjælpssystemet estimeret, at lovforslaget vil føre til betydelige meromkostninger ved behandling af klager i Ankestyrelsen som følge af klager vedr. ydelser. Meromkostningerne estimeres til: Knap 17 mio. kr. i hhv. 2025 og 2026, 7,7 mio. kr. i 2027 og herefter løbende årligt 5,0 mio. kr. Den forventede stigning i antal klager vil alt andet lige også få betydning for forvaltningen. Forvaltningen vil have et beredskab til at håndtere dette. Forvaltningen vil desuden holde borgerrådgiveren orienteret om, hvad forvaltningen gør ift. borgerne, herunder planer for borgerbreve, antal borgere der forventes berørt af reformen, hvornår ændringerne forventes at få konsekvenser, nedsættelse af ekstra beredskab mv.

Økonomi

En afklaring af ressourcetrækket i forbindelse med implementering af nyt kontanthjælpssystem udestår. De nærmere forudsætninger om servicemidler til henholdsvis IT, ny afklaringsret og øvrige opgaver afventer forhandlingerne om kommunernes økonomi til foråret 2025.

Politisk handlerum

Udvalget kan bede om uddybende information om implementeringen af kontanthjælpsaftalen, herunder konsekvenser af aftalen for borgerne.

Videre proces

BIF fortsætter forberedelserne til implementeringen af nyt kontanthjælpssystem.

Henrik Lund/Signe Maria Christensen