Mødedato: 03.11.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Ændret mødeplan for BIU i marts og august 2015

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forslag til ændret mødeplan i marts og august 2015

Problemstilling

I medfør af § 20 stk. 1, i lov om kommunernes styrelse træffer de stående udvalg for hvert regnskabsår beslutning om, hvornår udvalgets møder skal afholdes.

På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 18. august 2014 godkendte udvalget datoerne for mødeplan 2015.

Siden vedtagelsen af mødeplanen, har Borgerrepræsentationens Sekretariat meldt ud, at der er et generelt ønske blandt BR-politikerne om, at der ikke afholdes udvalgsmøder i uge 36 og 37, hvor budgetforhandlingerne intensiveres.

Derudover kolliderer udvalgets budgetseminar og udvalgsmøde den 23.-24. marts med overførselsforhandlingerne.

Løsning

For at friholde uge 36 og 37 forelåes det, at udvalgsmødet den 31. august 2015 aflyses.

For at undgå at budgetseminaret ligger i samme uge som overførselsforhandlingerne forelås det, at budgetseminaret og udvalgsmødet den 23.-24. marts bliver flyttet til den 16. -17. marts 2015. Budgetseminaret begynder mandag kl. 9 og slutter tirsdag kl. 12.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender forslag til ændret mødeplan, ændrer forvaltningen mødeplanen, og gør den tilgængelig på KK.dk.
BILAG

1. Udkast til forslag til ændret mødeplan



Birgitte Hansen  /       Jan Ellebye

Beslutning

Indstillingen blev udsat
Til top