Status for implementering af beskæftigelsesreformen

På mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 15. september 2014 traf udvalget beslutning om en række forhold, vedrørende implementering af aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagerne, som aftalt mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i juni 2014.

Det fremgik af indstillingen at udvalget ville få en status for implementeringen på mødet d. 3. november.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status for implementering af beskæftigelsesreformen til efterretning.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget traf på mødet den 15. september en række beslutninger om den kommende beskæftigelsesreform. Beslutningerne vedrørte særligt den fremtidige økonomi samt brugen af offentlig løntilskud. Af indstillingen fremgik, at udvalget skal have forelagt en indstilling om status d. 3. november.

Lovforslaget vedrørende reformen er sendt i høring, hvilket giver foreløbig afklaring af en række forhold:

• Størrelsesordenen på besparelser på indsatsen harmonerer med de antagelser forvaltningen lagde til grund forud for indstillingen den 15. september, så BIU skal ikke træffe fornyet beslutning herom.
• De nye frister for aktivering medfører behov for ændringer i a-kassesamarbejdet.
• Der er klarhed om overgangsordningen til nye regler for løntilskudsansættelser i det offentlige, således at kun forløb påbegyndt i 2015 er omfattet af ændringer.

 Punkterne er uddybet nedenfor.

Status for tilpasning på indsatsbudgettet

Lovforslaget medfører som forventet, at statsrefusionen på øvrig vejledning og opkvalificering bortfalder. Samtidig er Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets nettobevilling på indsatsbudgettet fra Økonomiforvaltningen er uændret. Disse to forhold indebærer, at indsatsbudgettet reduceres. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget traf på den baggrund 15. september beslutning om en udgiftsreduktion på indsatsbudgettet på 57 mio. kr. Den blev besluttet at besparelsen på indsatsbudgettet fordeles med lige store procentvise reduktioner på budgetterne til intern og ekstern indsats.

Besparelsen på intern indsats udgør 26,7 mio. kr. og påvirker aktiviteten i Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration (CBSI) samt jobklubberne i Arbejdsmarkedscentret (AMC) og Ungecentret (JKU). Besparelsen er fordelt med lige store procentvise reduktioner på hhv. CBSI og de berørte jobcentres jobklubber under et.

Besparelsen har som forventet medført behov for en personaletilpasning. Det er imidlertid ikke muligt at opgøre den isolerede effekt af beskæftigelsesreformen, fordi tilpasningen er håndteret i sammenhæng med de øvrige tilpasninger til udvalgets budget i medfør af budget 2015 (politisk besluttede effektiviseringer og opgavebortfald mv.).

Af tabel 1 fremgår det antal varslinger om afskedigelse, som denne proces har resulteret i på de centre, der er berørt af beskæftigelsesreformen.

Tabel 1. Udmøntning af den økonomiske ramme for intern indsats for dagpengemodtagere 

Besparelsen på ekstern indsats udgør 30,3 mio. kr. og påvirker jobcentrenes budgetter til køb af øvrig vejledning og opkvalificering hos eksterne leverandører og anden aktør.

Forvaltningen har rammeaftaler med anden aktør målrettet ledige akademikere, under det såkaldte LVU-udbud (lang videregående uddannelse). Anden aktør varetager både samtaler og aktive tilbud for borgere, der er udlagt til dem.

Forvaltningen har derudover rammeaftaler med en række leverandører gennem det såkaldte match 1-udbud. Disse leverandører varetager alene aktive tilbud.

Besparelsen på 30,3 mio. kr. er fordelt med lige store procentvise reduktioner på budgetterne til køb under disse to udbud, jf. tabel 2 herunder. Alle leverandører er orienteret om tilpasningen.

Tabel 2. Udmøntningen af den økonomiske ramme for ekstern indsats for dagpengemodtagere 

Særlige forhold vedrørende LVU-området

I budgetaftalen for 2013 blev der bevilliget midler til, at op til 25 pct. af myndigheds­varetagelsen (primært samtaler) for akademikerne kunne hjemtages. De resterende 75 pct. ville blive varetaget af a-kasserne og anden aktør.

Forudsætningen for denne fordeling var, at myndighedsopgaven skulle hjemtages for unge under 30 år med under 3 måneders ledighed, ledige med over 18 måneders ledighed samt udvalgte ledige over 30 år, som har været udlagt til a-kasser inden udlægning til anden aktør. Da disse grupper tilsammen i dag udgør en større andel end forventet i 2012, er det i praksis ca. 35 procent af myndighedsopgaven, der i dag er hjemtaget.

Når der skal aktiveres mindre som følge af reformen, vurderes det, at den hjemtagne andel af myndighedsopgaven kan vokse til ca. 40 procent. Forklaringen er, at  flere samtaler vil blive afholdt uden sideløbende aktivering, og at kontrakterne med anden aktør i LVU-udbuddet ikke giver mulighed for at købe samtaler uden sideløbende aktivering.

Andelen af myndighedsopgaven, der udlægges til anden aktør skal genvurderes i forbindelse med reformen pga. ændret samtalefrekvens, krav til tidligere aktivering og ændret a-kassesamarbejde. Udvalget vil få forelagt særskilt indstilling herom, jf. nedenfor.

Fremrykket aktivering og a-kassesamarbejdet

Som følge af beskæftigelsesreformen er ret- og pligtaktiveringen for dagpengemodtagere mellem 30-49 år fremrykket fra senest efter 9 måneders ledighed til senest efter 6 måneders ledighed,. For dagpengemodtagere over 50 år er aktiveringstidspunktet fremrykket fra senest efter 9 måneder til senest efter 3 måneder. Dagpengemodtagere under 30 år skal fortsat aktiveres senest efter 3 ledighedsmåneder.

I praksis betyder det, at det vil være umuligt for forvaltningen at aktivere rettidigt inden for rammerne af de nuværende samarbejdsaftaler med a-kasser.

Forvaltningen har derfor afholdt møder med de a-kasser, der er indgået samarbejdsaftaler med. Forvaltningen forventer, at der kan opnås enighed om et tillæg til kontrakten, som forkorter udlægningsperioden. Af de nuværende samarbejdsaftaler fremgår at ”ved eventuelle lovændringer (…) tilrettes samarbejdsaftalen i henhold hertil”.

Udvalget vil, jf. indstillingen den 15. september, få forelagt en indstilling om det fremadrettede samarbejde med a-kasserne i 1. kvartal 2015, som vedrører ændringerne i krav til samtalefrekvens og tilrettelæggelse, som gælder fra 1. juli 2015.

Overgangsregler for ansættelse i offentlige løntilskudsstillinger

2015-reglerne indebærer, at løntilskudsansættelser bliver væsentligt dyrere for offentlige arbejdsgivere. Der har indtil lovforslaget blev sendt i høring hersket usikkerhed om, hvordan overgangen til 2015-regler skulle ske. Usikkerheden har knyttet sig til, hvordan forløb igangsat i 2014 med slutdato i 2015 har skullet afregnes. Lovforslaget i høring beskriver imidlertid, at afregningen helt og fuldt skal ske efter 2014-regler for alle forløb, der er påbegyndt i 2014.

Forvaltningen har indtil lovforslaget blev offentliggjort, måtte tage forbehold for de økonomiske konsekvenser af offentlige løntilskud i 2015, hvilket fremgår af budgetaftalen i 2015. Denne usikkerhed har utvivlsomt påvirket antallet af virksomhedsplaceringer negativt. Det er derfor ikke muligt at nå det antal i 2014, der tidligere er estimeret.

I medfør af lovforslaget, er det nu meldt ud til de øvrige forvaltninger, at der er afklaring om reglerne.

Udvalget vil få forelagt en indstilling om den fremadrettede brug af offentlig løntilskud og virksomhedspraktik i november 2014.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Som beskrevet i indstillingen vil BIU få forelagt en række indstillinger på de kommende møder om konsekvenserne af beskæftigelsesreformen.

Birgitte Hansen        Jacob Zeberg Eberholst

Indstillingen blev taget til efterretning.

Ø og A havde følgende protokolbemærkning:

Ø lægger vægt på, at der ikke ligger en skuffeplan for at afvikle centre, ej heller sprogcenteret på CBSI. Vi ser endvidere frem til at drøfte et servicetjek af gearingen af organisationen i forhold til implementeringen af beskæftigelsesreformen på et snarligt kommende møde i BIU.