Mødedato: 03.10.2011, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Resultatstatus pr. oktober 2011

Se alle bilag
Resultatstatus pr. oktober 2011 opgør forvaltningens produktion og resultater for perioden januar til august og i nogle tilfælde juni og juli 2011.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager resultatstatus pr. oktober 2011 til efterretning.

Problemstilling

Resultatstatus opdateres med de nyeste tilgængelige tal ca. en gang om måneden, og fremlægges på førstkommende møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Resultatstatus pr. oktober viser resultater for perioden januar til august og i nogle tilfælde juni og juli 2011.

Næste resultatstatus samt halvårsrapportering på resultaterne for 2011 forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ved mødet den 31. oktober. I den forbindelse vil figur 16 i resultatstatus blive udvidet med oplysninger om udviklingen i sagsbehandlingstiden for ansøgnings- og afklaringssager.

Der kan peges på 3 særligt positive resultater i resultatstatus pr. oktober.
  • Forvaltningens interne sygefravær er blevet reduceret yderligere i juli måned i forhold til årets første måneder, og ligger på et niveau som er markant lavere end det forudsatte for måneden. Der kræves dog et yderligere fald i de kommende måneder, hvis målet om et gennemsnitligt sygefravær på 12 dage pr. medarbejder i 2011 skal nås.
  • Der ses en positiv udvikling i rettidighed i hhv. sygeopfølgningssamtaler og aktivering for sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det skyldes en intensiveret indsats for genoprettelse af rettidigheden. Den seneste opgørelse pr. uge 35 af rettidighed i hhv. opfølgningssamtaler og aktivering for sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere viser en rettidighedsprocent på hhv. 93 og 95 pct.
  • Det samlede antal sygedagpengemodtagere er faldet yderligere i august. Den positive udvikling skyldes primært et markant fald i antallet af korte sager.
Der kan tilsvarende peges på 3 udfordringer.
  • På grund af det vanskelige konjunkturforhold har antallet af ledige ansat på fleksjobordning været faldende i første halvår af 2011. Samtidig har antallet af ledige på ledighedsydelse været svagt stigende i samme periode. Udviklingen er ikke overraskende, men er et udtryk for et mindre rummeligt arbejdsmarked.
  • Rettidigheden i jobsamtaler og aktivering for dagpengemodtagere er ikke tilfredsstillende. Forvaltningen har pr. medio 2011 iværksat en genopretningsplan, som forventes at medføre, at rettidigheden er genoprettet til det forudsatte niveau i resultatkontrakterne på 95 pct. ved udgangen af september 2011.
  • Antallet af langvarige modtagere af kontanthjælp og dagpenge er svagt stigende. Det er forventeligt, men indebærer en stigende udfordring for indsatsen fremadrettet.

BILAG

  1. Resultatstatus pr. oktober 2011

 

Morten Binder                                /Thomas Thellersen Børner

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top