Københavns Doughnut 2024 – håndtering af medlemsforslag om lønningsforslag på baggrund af ubalancer i doughnutmodel

Resumé

Det blev i 2023 besluttet at implementere doughnutmodellen i Københavns Kommune i form af en årlig statusrapport, jf. bilag 1 ”Københavns Doughnut 2024”, som er anden udgave af den årlige doughnutrapport.

Borgerrepræsentationen (BR) vedtog den 14. marts 2024 et medlemsforslag (Æ, F, Å, O), jf. bilag 2, der pålægger, at de enkelte fagudvalg på baggrund af den årlige doughnutrapport gennemgår de eventuelle mangler og ubalancer, der ligger inden for udvalgets (forvaltningens) ressort. Der er to indikatorer inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ressort.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager identificerede mangler og ubalancer i Københavns Doughnut 2024, der ligger inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ressort, til efterretning.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at medlemsforslaget fra Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti af den 14. marts 2024, jf. bilag 2, hermed er håndteret for så vidt angår Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ressort.

Problemstilling

Med budget 2023 blev det besluttet at implementere doughnutmodellen i Københavns Kommune som forsøg i tre år. Doughnutmodellen implementeres i form af en årlig statusrapport, som også skitserer løsningsbehov. Den årlige statusrapport, Københavns Doughnut 2024, er nu udarbejdet for anden gang i et samarbejde mellem de relevante forvaltninger.

BR vedtog (uden afstemning) den 14. marts 2024 et medlemsforslag fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Dansk Folkeparti, jf. bilag 2, hvor BR pålægger forvaltningerne, at de pba. af doughnutrapporten gennemgår de ubalancer og mangler, der måtte ligge indenfor forvaltningens ressort, hvorefter det er op til udvalget at diskutere og træffe beslutninger om eventuelle mangler og ubalancer.

Løsning

Københavns Doughnut 2024 er en statusrapport, der giver et overblik over, hvordan København præsterer på udvalgte indikatorer, herunder på hvilke områder København særligt overskrider de planetære grænser og ikke sikrer det sociale fundament tilstrækkeligt set i forhold til kommunens målsætninger (mangler og ubalancer). På den baggrund skitserer Københavns Doughnut 2024 såvel områder, hvor København overskrider og ikke overskrider disse grænser.

Indikatorerne i Københavns Doughnut 2024 er udvalgt i tæt samarbejde mellem forvaltningerne og med inspiration fra andre byers arbejde med doughnutmodellen. I udvælgelsen af indikatorer er der lagt vægt på, at indikatorerne skal være målbare, afspejle resultater frem for aktiviteter, og at data skal kunne leveres indenfor et rimeligt ressourceforbrug i forvaltningerne.

Der eksisterer imidlertid ingen forskningsbaseret definition på grænserne i det sociale fundament i doughnutmodellen. Derfor er grænseværdierne for indikatorer i det sociale fundament Københavns Doughnut 2024 så vidt muligt fastsat på baggrund af kommunens eksisterende politiske målsætninger. Derved afspejler modellens grænser i det sociale fundament også det generelle politiske ambitionsniveau på flere områder, herunder også inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ressort.

Generelt er der i de tilfælde, hvor der i Københavns Kommune ikke eksisterer politiske målsætninger på et givent område, i doughnutmodellen anvendt benchmarks baseret på relative sammenligninger. Fx tidligere opgørelser, gennemsnit fra 6-byerne eller et nationalt gennemsnit.

De planetære grænser er defineret af forskere fra ”Stockholm Resilience Centre”. Men det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at omsætte alle de her definerede planetære grænser til lokale grænseværdier for København. I disse tilfælde er der i København Doughnut 2024 suppleret med lokale indikatorer for Københavns Kommune med tilhørende relevante grænseværdier eller kommunale målsætninger i øvrigt.

Doughnutmodellens dimensioner og indikatorer relaterer sig primært til velfærd samt klima- og miljø. Som følge heraf er der kun et begrænset antal indikatorer i Københavns Doughnut 2024, som relaterer sig til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ressort. Hvilket også afspejles i opgørelsen af mangler og ubalancer i Københavns Doughnut 2024.

Men der er i doughnutrapporten to relevante indikatorer inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ressort. Det gælder indikatorerne 1) ”Beskæftigelsesfrekvens” og 2) ”Københavns Kommunes placering på Beskæftigelsesministeriets benchmark-rangliste af kommunernes beskæftigelsesindsats”, jf. p. 23 i doughnutrapporten. For sidstnævnte indikators vedkommende er der i årets doughnutrapport konstateret en mangel/ubalance.

Indikator 1 vedrørende ”Beskæftigelsesfrekvens” anskueliggør, at beskæftigelsesfrekvensen generelt er højere i hele landet sammenlignet med Københavns Kommune. Dog er København under et procentpoint fra det nationale niveau i 2022, hvilket er den laveste difference i perioden 2010-2022. Dermed er der for denne indikators vedkommende ikke en ubalance i henhold til de gældende kriterier for beregning af mangler og ubalancer i doughnutmodellen.

Indikator 2 vedrørende Københavns Kommunes placering på ”Beskæftigelsesministeriets benchmark-rangliste af kommunernes beskæftigelsesindsats” i relation til, hvor gode de 98 kommuner er til at få borgere i job og uddannelse anskueliggør en mangel/ubalance. Det skyldes, at Københavns Kommune er rangeret som nr. 46 i 2023, hvor den gældende målsætning er, at Københavns Kommune skal være i top-25.

Forvaltningen gør dog opmærksom på, at Københavns Kommune i den seneste opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, der dækker tidsperioden 1. kvt. 2023 – 4. kvt. 2023, har opnået en rangering som nr. 58. Dvs. en lavere rangering end den rangering som nr. 46, der fremgår af Københavns Doughnut 2024. Det skyldes, at rangeringen heri tager afsæt i tidsperioden 3. kvt. 2022 - 2. kvt. 2023. Der skal således ved sammenligning af de to rangeringer tages et vist forbehold for, at der tages afsæt i to sæsonmæssigt forskellige tidsperioder.

Det skal herudover bemærkes, at en given placering i rangeringen ikke generelt kan ses som udtryk for, om den enkelte kommunes beskæftigelsesindsats er god eller dårlig. Men den kan ses som udtryk for, at nogle kommuner i rangeringen er opgjort til at levere en endnu bedre beskæftigelsesindsats, end den indsats andre kommuner leverer på det givne tidspunkt.

Men med pladsen som nr. 46 i 2023 indtager Københavns Kommune den samme placering som i 2022. Imidlertid er denne placering stadigvæk den højeste placering for København Kommune siden ranglistens opstart i 2017. Det indebærer fx, at Københavns Kommune i 2023 har 240 færre borgere på offentlig forsørgelse, end man kunne forvente ud fra Københavns Kommunes generelle rammevilkår. Samtidig er der tale om en forbedring på 50 fuldtidspersoner fra 2022 til 2023. Det vil sige, at København reelt har færre borgere på offentlig forsørgelse, end Beskæftigelsesministeriets måling forventer.

Hertil kommer, at der i øjeblikket er et markant fokus på at styrke kommunens beskæftigelsesindsats, så den i endnu højere grad kan bidrage til at ledige borgere kommer i job. Det gælder f.eks. i forhold til en opskalering af den virksomhedsrettede indsats og et øget fokus på udsatteområdet m.v.

Endelig må det også forventes, at det oplæg til en kommende beskæftigelsesreform, som ”Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats” i øjeblikket arbejder på, vil give anledning til en justering af beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommunes, fx inden for sanktionsområdet. Det er p.t. forventningen, at ekspertgruppen færdiggør sit arbejde inden sommerferien 2024.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Politisk handlerum

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan med afsæt i Københavns Doughnut 2024 tage mangler og ubalancer inden for udvalgets ressort til efterretning.

Videre proces

Sagen har ikke umiddelbart noget videre forløb.

Henrik Lund/Marianne Becker Andersen/Signe Maria Christensen