Udvikling af udbud for udsatte ledige og sygemeldte

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender fokuspunkterne for forvaltningens kommende udbud af indsatsen for udsatte ledige og sygemeldte.

Problemstilling

På mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 22. oktober 2018 drøftede udvalget forvaltningens fremtidige samarbejde med private leverandører, herunder at en partnerskabsmodel skal danne rammen for det fremadrettede leverandørsamarbejde. Endvidere godkendte udvalget, at indsatsen for sygemeldte og udsatte ledige udbydes samlet.

På baggrund af BIU’s drøftelse er forvaltningen i gang med at udvikle udbudsmaterialet. Det vil bestå af en kravspecifikation, der indeholder forvaltningens krav til de tilbud, som leverandørerne skal levere, tildelingskriterierne og bilag, der beskriver rammerne for samarbejdet med leverandørerne, herunder betalingsbetingelser. Derudover vil udbudsmaterialet bl.a. indeholde en arbejdsklausul, som Borgerrepræsentationen har vedtaget skal anvendes, når Københavns Kommune sender opgaver i udbud.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til fem fokuspunkter for det kommende udbud af indsatsen for udsatte ledige og sygemeldte.

Løsning

Som en del af forberedelserne har centralforvaltningen indhentet input fra borgere, leverandører og jobcentrene.

Input fra borgerne

Det er ofte i overgangene mellem jobcentret og leverandørerne, at borgerne oplever, at der er udfordringer. Fx oplever flere borgere, at det – forud for opstart af et leverandørforløb – er uklart, hvad forløbet konkret vil bestå af.  Samtidig oplever flere borgere, at de ikke har vished om næste skridt i jobcentret, efter de har afsluttet deres forløb hos en leverandør. 

Nogle borgere har gode erfaringer med leverandørforløbene, hvor de oplever, at de blive forstået og hjulpet videre, mens andre oplever, at deres indsats hos en leverandør ikke er tilpasset deres helbredssituation. Der er borgere, der ikke har kunnet deltage i det antal timer, som jobcentret har visiteret dem til at deltage i tilbuddet hos leverandøren.

Af bilag 2 fremgår en uddybning af forvaltningens afdækning af borgernes oplevelse af forvaltningens anvendelse af leverandører.

Input fra leverandører på markedet og jobcentrene

Input fra leverandørerne er indsamlet via en åben markedsdialog, hvor forvaltningen har inviteret eksisterende og potentielle leverandører til at give deres input til det kommende udbud via workshops med forvaltningen. Endvidere har nogle af leverandørerne sendt til et notat til forvaltningen med ønsker til forvaltningens udbudsprocesser (se bilag 3). Centralforvaltningen har ligeledes holdt workshops med de relevante jobcentre.

Både ved markedsdialogen med leverandører og de afholdte workshops med jobcentret blev fremhævet ønske om:

• Øget fleksibilitet til løbende at kunne justere i borgernes forløb hos leverandørerne, når borgerens situation ændrer sig eller viser sig anderledes end først antaget.
• Øget dialog og samarbejde mellem jobcenter, leverandør og borger. Både leverandører og jobcentre fremhæver, at dialog bl.a. er vigtigt for løbende at kunne forventningsafstemme retningen og indholdet i borgerens forløb og sikre en god overlevering til jobcentret, når borger afslutter leverandørforløb.  
• Indsatser, der er tilpasset de forskellige grupper af udsatte borgeres behov og udfordringer, herunder kvinder med anden etnisk baggrund og begrænset arbejdsmarkedserfaring, ældre borgere, borgere med misbrug og psykiske lidelser samt hjemløse.

Forvaltningen bemærker, at antallet af sager per medarbejder i jobcentret har betydning for, hvor omfattende en dialog der er mulig undervejs i borgerens forløb.


Fokuspunkter for at styrke samarbejde med leverandører

Forvaltningen har på baggrund af de forskellige input opstillet fokuspunkter for udviklingen af det kommende udbud.

1. En god overgang mellem leverandør og jobcenter

Forvaltningen vil have fokus på, hvordan der - særligt ved opstart af borgerens forløb hos leverandøren – kan skabes en øget fælles forståelse mellem borger, leverandør og jobcenter af indholdet i og formålet med borgerens forløb hos leverandøren. Endvidere vil forvaltningen undersøge, hvordan overgangen fra leverandøren og til jobcentret ved afslutning af borgernes leverandørforløb kan forbedres. I den sammenhæng er det bl.a. relevant at afdække, hvordan der kan sikres mere præcis og relevant dokumentation, samt hvordan borgerne i øget omfang kan opleve at have viden om næste skridt.

2. Mulighed for leverandørerne til at tilrettelægge målrettede og tilpassede forløb

Forvaltningen vil undersøge, hvordan leverandørerne i øget omfang kan tilrettelægge fleksible forløb, der undervejs i borgernes forløb kan målrettes og tilpasses de enkelte borgeres behov. Forvaltningen vil bl.a. afdække, hvordan forvaltningens betalings- og tilsynsmodel af leverandørerne kan indrettes, så det i højere grad bliver muligt løbende at justere antal timer, som borger skal fremmøde i tilbuddet (fx hvis borgers situation ændrer sig).

3. Balance mellem specialiserede og bredere tilbud

Der er i dag et afgrænset antal leverandører på forvaltningens rammeaftaler for hhv. sygemeldte borgere og udsatte ledige. Det skyldes dels, at der er store administrative omkostninger forbundet med at drive og visitere borgere til tilbud hos mange forskellige leverandører. Endvidere kan det være uoverskueligt for den enkelte jobcentermedarbejder at have overblik over mange forskellige tilbud og leverandører, hvilket i praksis betyder, at det er svært at sikre at medarbejderne har relevant viden om de mange tilbud.

Nogle leverandører og jobcentret fremhæver et behov for leverandører, der kan tilbyde specialiserede indsatser til borgere med særlige behov, fx hjerneskade, psykiske lidelser, hjemløse eller borgere med dårlige danskkundskaber. Andre leverandører ønsker bredere tilbud, der har fokus på borgernes samlede og ofte komplekse udfordringer. Forvaltningen vil derfor arbejde med at tilrettelægge udbuddet, så der skabes en hensigtsmæssig balance mellem hhv. specialiserede tilbud og bredere tilbud.

4. Fleksibilitet i forhold til ændringer i ressourcesituationen i jobcentret

Udbuddet skal ligeledes tilrettelægges, så der tages højde for, at der i de kommende år kan ske ændringer i organiseringen og antallet af borgere per medarbejder i jobcentret (fx i forbindelse med budgetforhandlinger). Dette er ændringer, som forvaltningen ikke kan forudsige, men som kan have betydning for, hvilken indsats der er behov for, at leverandørerne varetager. Ved høje sagsstammer kan der være behov for, at leverandørerne løfter en større del af opgaven, fx med længere forløb til borgerne. Omvendt kan jobcentret med flere ressourcer i større omfang have behov for, at leverandørerne varetager understøttende dele af indsatsen.

Det skal bemærkes, at leverandører har udtrykt ønske om, at forvaltningen forpligter sig på et mindstekøb af leverandørforløb (se bilag 3).  Forvaltningen vurderer, at dette vil være uhensigtsmæssigt, da det bl.a. kan øge fokus på at sikre køb af specifikke tilbud, frem for at visitere borgeren til de tilbud, de har behov for. STAR vurderer endvidere, at det ikke er muligt at indgå en garantibetalingsaftale pga. kravet om økonomisk forsvarlig forvaltning. Forvaltningen vil i stedet bestræbe sig på at sikre et nogenlunde jævnt forbrug hen over året.

5. Afstemning af prisniveau i forhold til ambitioner

Ved forvaltningens forskellige udbud af indsatser til ledige og sygemeldte borgere fastsættes typisk et prisspænd for timeprisen på de enkelte tilbud.  Leverandørerne mener ikke, at prisspændet for visse tilbud på forvaltningens nuværende rammeaftaler stemmer overens med de krav og ambitioner, forvaltningen har sat for de enkelte tilbud. Leverandørerne oplever derfor, at det kan være en udfordring at tilrettelægge en indsats, der er i overensstemmelse med den aftalte kvalitet i tilbuddene. Jobcentrene vurderer ligeledes, at det i nogle tilfælde kan være svært at få leveret den ønskede indsats.

Forvaltningen vil derfor afdække, hvilke krav der skal stilles til tilbuddene hos leverandørerne, og hvordan de skal prisfastsættes, så prisniveauet er foreneligt med kvalitetskravene. Eventuelle højere priser for nogle tilbud kan have som konsekvens, at forvaltningen kan købe færre tilbud.

Forvaltningen bemærker i den sammenhæng, at der i 2019 er sket besparelser i indsatsbudgettet som følge af statslige reduktioner af midlerne til beskæftigelsesindsats og omlægningen af indsatsmidler til servicemidler for at understøtte den virksomhedsrettede indsats i jobcentrene, jf. budgetaftalen 2019.  Budgettet til køb under rammeaftalerne for udsatte ledige og sygemeldte kan blive yderligere reduceret fra 2020 som følge af omlægningen, hvor der vil ske en reduktion i forvaltningens samlede indsatsbudget.

Økonomi

Køb af indsats på rammeaftalerne for hhv. sygemeldte og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere m.fl. samt borgere med erhvervet hjerneskade er i 2019 er på nuværende tidspunkt budgetteret til ca. 200 mio. Budgettet til køb under rammeaftaler for udsatte ledige og sygemeldte kan blive mindre fra 2020. Dette vil blive afklaret i en løbende proces frem mod 1. budgetudmelding i efteråret 2019.

 

Videre proces

Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen arbejde videre med, hvordan de fem fokuspunkter konkret kan indarbejdes i udbudsmaterialet.

BIU vil blive inddraget i den videre proces med en indstilling i efteråret.

Tidsplanen for udbuddet er som følgende:

• Efteråret 2019: BIU skal godkende de indholdsmæssige rammer for den indsats, der udbydes, herunder tildelings- og vægtningskriterier
• Primo 2020: Offentliggørelse af udbudsmateriale for et samlet udbud af indsatsen for udsatte ledige og sygemeldte
• 2. kvartal 2020: BIU orienteres om leverandører på den nye rammeaftale for udsatte ledige og sygemeldte
• 1. juli 2020: De nye rammeaftaler for udsatte ledige og sygemeldte træder i kraft

Tanja Frank/ Michael Baunsgaard Schreiber

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning

 

SF fremsatte følgende protokolbemærkning, som Alternativet, Socialdemokraterne og Enhedslisten tilsluttede sig:

“Som en del af udkastet til rammerne for udbuddet håber vi at se:

• Vægt på socialfaglighed hos de leverandører, der skal arbejde med udsatte borgere.

• Opmærksomhed på at sammensætte tilbud, så der aldrig bliver et økonomisk incitament for udbyderne til at fastholde borgere i forløb, der ikke bringer progression for dem.

• Muligheden for at måle på borgertilfredshed og progression i sagen, frem for fx procesmål

• At de lokalforankrede indsatser ikke bliver sat udenfor muligheden for at udbyde på grund af den måde, udbuddet er skruet sammen.“