Temadrøftelse i Tingbjerg om parallelsamfundsstrategien

Resumé

Formålet med Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets temadrøftelse i Tingbjerg den 3. juni 2019, er at orientere om, hvordan Københavns Kommune arbejder med at implementere parallelsamfundsstrategien vedtaget af et bredt flertal i Folketinget og drøfte Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets rolle heri. Rundvisningen vil sætte fokus på hvilke fysiske forandringer, der planlægges i Tingbjerg  mhp. at nedbringe andelen af almene familieboliger.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager kommunens arbejde med håndtering af parallelsamfundsstrategien til efterretning 
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter  udvalgets rolle i kommunens arbejde med at leve op til kravene i den nationale parallelsamfundsstrategi

Problemstilling

Regeringen præsenterede den 1. marts 2018 en strategi mod parallelsamfund "Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030".

Formålet med temadrøftelsen er overordnet at orientere Beskæftigelses- og Integrationsudvalget om, hvordan Københavns Kommune arbejder med at implementere parallelsamfundsstrategien, samt drøfte udvalgets rolle heri. 

Løsning

I den endelige aftale om parallelsamfundsstrategien, der blev indgået den 8. maj 2018 mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, er der vedtaget følgende kriterier for et såkaldt ghettoområde gældende for almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

Et område bliver betragtet som et udsat boligområde, hvis det opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4. Ghettoområder opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og opfylder tillige kriterie 5. Hårde ghettoområder er områder, der har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde i de seneste fire år i træk. I 2018, 2019 og 2020 er der dog aftalt en overgangsordning, hvor perioden er udvidet til de seneste fem år i træk.

I Københavns Kommune opfylder boligområderne Lundtoftegade, Aldersrogade, Mjølnerparken, Gadelandet/Husumgård, Tingbjerg/Utterslevhuse, Bispeparken samt Hørgården kriterierne til kategorisering som et ghettoområde. Heraf er Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse også kategoriseret som hårde ghettoområder på baggrund af ovennævnte tidsaspekt. Der er ingen boligområder i Københavns Kommune, der kun opfylder kriterierne for kategorisering som et udsat boligområde.[1]

[1] Det bemærkes, at de beskrevne kategoriseringer som hhv. udsat boligområde, ghettoområde og hårdt ghettoområde er baseret på statens definitioner af disse. København har sin egen Politik for Udsatte Byområder (PUB). De udsatte byområder heri er udpeget på baggrund af kriterier fastsat af kommunen, og disse kriterier er ikke de samme som statens kriterier. Kriterierne i PUB er: 1) Beboere uden for arbejdsmarkedet. 2) Beboere uden uddannelse. 3) Beboere med ikke-vestlig herkomst. 4) Beboere med lav indkomst. 5) Boligareal pr. beboer.

Tabel 1: Liste over ghettoområder, pr. december 2018.

Anm.: Hårde ghettoområder er markeret med en stjerne.
Anm.: Nye boligområde på listen i forhold til sidste officielle liste d. 1. december 2017 er markeret med ”ny”.

Tabellen viser, at det kun er Mjølnerparken, der har for mange beboere uden for arbejdsmarkedet i forhold til det fastsatte kriterium på 40 pct. Men alle øvrige områder har også en forholdsvis stor andel udenfor arbejdsmarkedet, fx har Lundtoftegade 35 pct. og Aldersrogade har 34  pct. Relevant for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er også indkomstkriteriet. Tabellen viser, at beboerne i fem ud af de syv områder har en for lav indkomst i gennemsnit sammenlignet med gennemsnittet for regionen. Alle områder har desuden en for høj procentdel, der kun har en grundskoleuddannelse.

I aftalen om parallelsamfundsstrategien er der bl.a. stillet krav om, at de boligområder, der kategoriseres som hårde ghettoområder, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030. Der er ligeledes krav om, at personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse har forbud mod at flytte ind i de såkaldte hårde ghettoområder.

Med aftalen målrettes desuden 10 mia. kr. til udsatte boligområder på landsplan i 2019-2026. Midlerne prioriteres fra Landsbyggefonden og går til renovering, huslejenedsættelser, boligsociale indsatser, infrastrukturforbedringer og nedrivninger.

Temadrøftelsen vil indledes med en rundvisning i Tingbjerg og efterfølges af oplæg samt drøftelse i Tingbjerg Kulturhus, der åbnede den 1. oktober 2018. 

Programmet for temadrøftelsen er: 

Kl. 15.30-16.00: Fælles afgang Rådhuset til Tingbjerg og kort introduktion til temadrøftelsen v. Michael Baunsgaard Schreiber

• Der arrangeres fælles bustransport til og fra Tingbjerg. Der er afgang fra bagindgangen til Rådhuset

Kl. 16.00-16.45: Rundvisning i Tingbjerg v. boligorganisationerne  Fsb og SAB samt det private ejendomsselskab NREP

• Direktør Pia Nielsen fra Fsb og kundechef Lene Vennits fra SAB vil give en introduktion til planerne for de fysiske forandringer, der gennemføres i Tingbjerg som resultat af bl.a. det lovpligtige krav om, at hårde ghettoer skal reducere andelen af almene familieboliger til højst 40 pct.

• NREP har fået til opgave at opføre ca. 1.000 private boliger i Tingbjerg som led i arbejdet med at reducere andelen af almene familieboliger. Byudviklingsdirektør Jens Kramer Mikkelsen og projektansvarlig Anders Berg Sørensen vil fortælle om disse planer og vise, hvor de nye private boliger skal opføres

Kl. 16.45-17.05: Oplæg om KK’s arbejde med parallelsamfundsstrategien v. kontorchef Rune Lyngvig Jespersen, Økonomiforvaltningen

• Rune Lyngvig Jespersen vil bl.a. fortælle om de lovændringer, som parallelsamfundsstrategien har medført, samt give et overblik over mål og struktur for kommunens samlede arbejde med parallelsamfundsstrategien

Kl. 17.05-17.20: Spørgsmål og drøftelse i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

• Drøftelse af Københavns Kommunes arbejde med håndtering af parallelsamfundsstrategien samt udvalgets rolle heri

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelser vil forvaltningen arbejde videre med at bidrage til implementering af parallelsamfundsstrategien.

Tanja Franck/Michael Baunsgaard Schreiber

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning

Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning, som Alternativet tilsluttede sig:

“København ville kun have to områder på den såkaldte ‘ghettoliste’, hvis ikke Folketinget havde besluttet, at borgeres etniske ophav, nu skal ses som ‘et problem’. Kriterierne betyder, at borgere med uddannelse eller arbejde pludselig bliver anset som sociale problemer, blot pga. hvor deres forældre er født. Det er simpelthen et udtryk for xenofobisk symbolpolitik og racistisk diskrimination. Tingbjerg er et eksempel på en bydel, som på trods af, at en stadigt voksende del af borgerne er i beskæftigelse og kriminaliteten i dag er blevet forholdsvis lav, alligevel nu skal betegnes som en ‘ghetto’, alene fordi der er over 50 % af borgerne, som har en såkaldt ikke vestlig baggrund.”

Radikale Venstre fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre i Folketinget har kun deltaget i to dele af aftalen, det gælder hhv. finansiering og blandede dagtilbud. Vi kan ikke støtte op om det øvrige af aftalens elementer, herunder de såkaldte ghettokriterier, hvor boligområder opgøres på baggrund af etnicitet. Det hører en fjern fortid til. Vi anerkender dog, at vi er underlagt beslutninger truffet af Folketingets flertal, og søger en konstruktiv udvikling af de socialt udsatte boligområder. For os er det vigtigt, at udviklingen sker i tæt dialog med de berørte borgere.”