Orientering fra forvaltningen
Beslutning
Forvaltningen gav en kort status på corona-situationen, herunder at beskæftigelsesindsatsen er delvist genåbnet den 15. april 2021 med mulighed for at iværksætte virksomhedspraktik og løntilskudsjob, og for borgere i særlig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet nytteindsats samt vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde.
Der forventes i nærmeste fremtid en udmelding i forhold til hjemmearbejde.
Forvaltningen orienterede desuden om status på ledigheden og om, at der kan konstateres en stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på grund af en øget aktivitet blandt andet inden for servicesektoren og på handelsområdet, ligesom rejsebranchen også melder om begyndende optimisme og interesse for rekruttering.
Christopher Røhl Andersen (B) efterspurgte en status på konkurser blandt små og mellemstore virksomheder. Forvaltningen vender tilbage med en opdateret status.